Af Tom Jørgensen
tom@kunstavisen.dk
Søren Hagen er en af de kunstnere, der roligt og uden dikkedarer har fulgt sin egen malemåde, uanset hvad smagsdommere har ment gennem tiden.
Hans realistiske, men kun tilsyneladende nøgterne stil er blevet et kendemærke. Noget, der har gjort, at man altid kan skelne et Søren Hagen-maleri fra en anden kunstners. Nu præsenterer Kastrupgård et omfattende indblik i hans produktion gennem de sidste fem-seks år. Et indblik, der til fulde viser, at vi har med en yderst visionær kunstner at gøre.
Iscenesættelser på mere end én måde
”Iscenesættelser” kalder Søren Hagen den ene af udstillingens to halvdele.
Titlen har to betydningslag. Det ene meget bogstaveligt, at det er det, iscenesættelser, vi ser i malerierne. Iscenesættelserne er de indgreb, vi dels gør i naturen, dels mod hinanden.
Naturen spiller altid en stor rolle i Søren Hagens motivverden, der mere end noget andet handler om Guds eget land, USA. Det er imidlertid ikke de store øde vidder, vi ser. Skønt aldeles mennesketomme er vi alligevel altid til stede i Hagens naturscenerier. Vejbomme, stopsignaler, hegn, stakitter, plankeværk og mure viser menneskets indgriben i omgivelserne. I stedet for den ubegrænsede frihed sættes stopklodserne og spærringerne. Sidstnævn-te, spærringerne, er noget, der går igen og igen i Søren Hagens malerier. Ekstremt optaget af den private ejendomsret, som amerikanerne er, ser vi i maleri efter maleri pigtrådshegn, private vejbomme eller andre indhegnende foranstaltninger. Næsten altid dekoreret med Stars and Stripes for at markere det patriotiske sindelag. Naturen, der ellers normalt forbindes med frihed og utopi, lukker i næsten alle billeder af for udsigten. Især virker skoven som én stor grøn og lukket masse. Smuk, men utilnærmelig på en næsten truende måde.
Det gådefulde og uforklarlige
Der er imidlertid også en anden måde, hvorpå man kan forstå ordet ”iscenesættelser”. Søren Hagens malerier handler nemlig også om de iscenesættelser, som han selv sætter op i kompositionerne. Hvis man kan tale om maleriet som en måde at sanse omverdenen på og i den forbindelse komme ind på dets gamle betydning som illusionen om ”et vindue ud mod verden”, lukker Søren Hagen denne udsigt ned. Blikket nægtes adgang til billedybden ved de mange spærringer. Alt foregår i forgrunden og mellemgrunden. Søren Hagen gør desuden tydeligt opmærksom på, at dette ”alt” har noget at gøre med os mennesker og den måde, vi organiserer os på. Øde militæranlæg, parkeringspladser, byggepladser, forladte fabriksområder og pigtrådsindhegnede grunde viser et USA – og en moderne verden i øvrigt – der føles lettere absurd, gådefuld og en smule intimiderende. I det hele taget stiller Søren Hagens malerier flere spørgsmålstegn end de kommer med løsninger og entydige fortolkninger. Som al god kunst, fristes man til at sige.
Den sidste halvdel af udstillingen er fokuseret på Søren Hagens portrætmalerier. Malerier, hvor kunstnerens på samme måde som i ”landskabsmalerierne” kombinerer figurativ realisme med noget gådefuldt og uforklarligt.
Kastrupvej 399, Kastrup
Frem til 16. marts 2014
