Møde og dialog

23. Sep 2015

Af Rigmor Lovring
rigmorlovring@webspeed.dk

Museum Jorn har netop åbnet udstillingen ”Le Cor-busier – WHAT MOVES US?” som introducerer til det møde, som fandt sted mellem Le Corbusier og Asger Jorn tilbage i 1937. Udstillingen i Silkeborg er samtidig, som den eneste sted uden for Paris, med til at markere 50-året for Le Corbusiers død. I den anledning har Museum Jorn fra Foundation Le Corbusier i Paris lånt omkring 200 værker omfattende såvel tegninger, skitser, malerier, modeller samt private objekter.
En biografisk og billedhistorisk præsentation leder frem til mødet mellem udstillingens to hovedpersoner Le Corbusier og Asger Jorn, den allerede internationalt anerkendte arkitekt og skribent og den helt unge kunststuderende, to vidt forskellige kunstnere både i tankegang og udtryk, men to personer der begge var optaget af at undersøge, hvad der både fysisk og følelsesmæssigt bevæger mennesket i arkitektur og kunst, og hvad man kan gøre for at skabe fremskridt for såvel mennesket som samfundet.
Le Corbusier (1887-1965), funktionalismens førende teoretiker og stilskaber, berømt for sin banebrydende arkitektur, byplanlægning og sit verdenskendte møbeldesign, og hvis ideer og principper allerede da havde påvirket den måde vi tænker arkitektur på i dag. Hans lyse boliger med åbne køkkener danner model for et utal af byggerier, og hans boligblokke er blevet kopieret i hele verden. Som arkitekt ønskede han, at forene arkitekturen med det levende liv. Han fandt at mennesker, der levede godt, blev lykkeligere, hvorved også samfundet som helhed ville blive bedre. Som kunstner dyrkede han i sit ”hemmelige værksted” maleriet, hvor han kunne få afløb for sine kreative og erotiske fantasier. Endvidere var han kendt for sine talrige teoretiske skrifter.
For Asger Jorn (1914-1973) var kunsten et redskab til at forandre verden. Livet igennem udforskede han materialer og motivtraditioner for at nå frem til nye udtryksformer, som kunne afføde mere varierede diskussioner om kunsten og hverdagens store emner. Gennem sine efterladte skrifter ses Jorn først at have været fortaler for Le Corbusiers kunst, arkitektur og skrifter, inden han vendte sig som modstander af dennes ideer. Dog vedblev han skriftligt i hele sin karriere at debattere sit syn på og mod mesterens teorier.

Jorns fascination
Det førte og eneste møde mellem de to fandt sted i 1937, da den unge Jorn under sit opholdt på Légers malerskole, fik til opgave som assistent at overføre tegninger til vægfladerne i Le Cor-busiers nyopførte pavillon på Verdensudstilling i Paris. Jorn var begejstret over sit møde med den excentriske arkitekt og kunstner såvel som over sit arbejde i den ukonventionelle bygning. Mødet resulterede i, at Jorn blev fascineret af arkitekturen, som han anså som den mest folkelige kunstart, og det var her hans ide om en syntese af kunstarterne begyndte at tage form.
Det er dette møde som er grundlaget for udstillingens opbygning, hvor man kommer rundt om de to kunstnere. De viste værker er indsat en fælles dialog-konfrontation, hvor Le Corbusier værker nok er den dominerer part, men de er hele tiden sat op mod et anderledes kunstsyn set gennem rækken af malerier, tekster, skulpturer, billedvævninger med andet fra Jorns hånd.

Arkitekturens dominans
Udstillingen er med til at præsentere et udpluk af Le Corbusiers arkitektoniske arbejder fra omkring 1920’erne og frem, hvor han i begyndelsen især var beskæftiget med villabyggeri og mindre huse fyldt med enkelthedens og klarhedens principper udtrykt bl.a. i søjler, taghaver, det gennemgående vinduesbånd og den fri facade udformning. Således den luksuriøse Villa Savoye, bygget i 1928, nær Paris. Der præsenteres planer og modeller som beretter om de mange idealplaner han tumlede med. Blandt andet ”Voisin Plan” en byplanvision for Paris. Ligesom han udarbejdede forskellige byplaner rundt i verden. Der var bestillinger på offentlige bygninger og boligbyggerier. Et eksempel er den viste model til boligblokken Unité d`habitation i Marseille, et genopbygningsprojekt, som fandt sted lige efter 2. verdenskrigs afslutning. I 1950érne fik han til opgave at udforme byen Chandigarh, hovedstaden i indiske Punjab-provins. Og som et manifest for en helt ny skulpturel bygningsform byggede han pilgrimskirken Notre Dame du Haut i Ronchamp i 1951-55, ligeledes eksemplificeret med en spændende model.
Der er også eksempler på et udvalg af de mange teoretiske skrifter som Le Corbusier og Jorn hver for sig har været optaget af.

Fra det ”hemmelige værksted”
Som kunstner dyrkede Le Corbusier maleriet, hvor han fik afløb for sine kreative og erotiske fantasier. Ofte tilbragte han formiddagen i sit ”hemmelige værksted”, hvor han malede og var kreativ for om eftermiddagen at arbejde på tegnestuen.
På udstillingen vises eksempler på hans malerkunst fra den puristiske periode fra omkring 1918 til 1930. Det var i det tidsrum Le Corbusier var inspireret af maskinen, dens funktion og form. De malede motivers genstande, som flasker, fade og skåle, er udført efter strengt geometriske regler i et forenklet form- og farvesprog. Det er op mod disse billeder at Asger Jorn ses præsenteret med en række af sine spontan-abstrakte malerier.
Fra omkring 1930 bliver Le Corbusiers malerier mere surrealistiske. Han inddrog menneskefiguren, som for ham fremkaldte en poetisk reaktion, og gjorde den til det dominerende i billedet. Samtidig skiftede farver og former karakter til et mere lyrisk udtryk. Flere af udstillingens vægge er domineret af disse poetiske budskaber, som nu optog ham. Fra Jorns side følges denne udvikling kronologisk op i de viste værker afsluttende med en række af hans små bronzeskulpturer fra 1972.

Vævning – skulptur
I 1946 skabte Le Corbusier sine første træskulpturer, og i 1948 designede han sine første vævede vægtæpper. I den store ovenlyssal er de to kunstneres vævede tæpper sat op mod hinanden. Jorn og Wermaërens billedvævning ”Den lange rejse” fra 1949 med det stærkt spontant-abstrakte udtryk er anbragt som en slange, der uden begyndelse eller slutning, slynger sig tværs gennem det store rum, medens eksempler på Le Corbusiers mere beherskede vævede vægdekorationer er ophængt på de store vægflader. Her ses et tæppe udformet ud fra purismens ideal, medens andre vævninger har udgangspunk i det poetisk-surrealistiske udtryk.
Udstillingen rummer også indblik i de mange genstande hentet i Le Corbusiers store private samling. Det er postkort, sten, grene, bøger og meget mere, alt samlet med henblik på senere brugt i kunstnerisk øjemed.
Til udstillingen har Museum Jorn i samarbejde med den tyske eksperimentale filmskaber Heinz Emigholz skabt en 40 minutters lang film om Asger Jorns største udsmykningsværk ”Det store relief” på Aarhus Statsgymnasium og Le Corbusiers ”Villa Savoye” nær Paris.
Som kurator på udstillingen er Ruth Baumeister, professor ved Arkitektskolen i Aarhus. Hun har også redigeret den gennemillustrerede bog ”What moves us? Le Corbusier og Asger Jorn i kunst og arkitektur”, hvilken har bidrag af flere Le Corbusier eksperter. Ruth Baumeister er selv forfatter til flere bøger om Asger Jorn.

Museum Jorn
Gudenåvej 7-9, Silkeborg
Frem til 13. december 
Artikel fra: Nr. 08 / 2015 – Sept. / Okt.