Med udgangspunkt i lokaliteter, hvor der tidligere har været kunstnerkolonier, har DR2 iscenesat et bud på, hvordan moderne billedkunstnere agerer og skaber på de selvsamme lokaliteter. Resultatet af den seneste sæsons ”Kunstnerkolonien” kan ses i Esbjerg Kunstmuseum frem til d. 2. august.
Naturligvis kan udstillingen ses som prikken over i’et, hvis man har fulgt med i TV-serien, men hvis man – som undertegnede – ikke har set serien, kan udstillingen sagtens ses som et selvstændigt udtryk for de seks billedkunstneres kreative resultater af deres gensidige inspiration og arbejde i Sønderho på Fanø. Kunstnerne er Leif Sylvester, Alberte Skronski, Peter Land, Jack Kabangu, Anna Sofie Jespersen og Malene Landgreen.
Sønderho i fortid og nutid
Peter Land købte en stol hos en lokal marskandiser og placerede den forskellige steder i Sønderho og omegn, hvorefter han fotograferede eller filmede den i de omgivelser, der nu engang var omkring den. Stolen fremstår som en ordløs invitation til beskueren til at sætte sig. Nogle steder er det dog mere oplagt end andre. Og dog er der en mening med galskaben. Når Land placerer stolen på stranden eller i klitterne virker det helt, som det skal være. Her kan man tage sig et hvil og nyde udsigten over det dejlige landskab. Lidt mindre oplagt bliver det, når Land placerer stolen inde i Sønderho by. Det er uhensigtsmæssigt at sidde der, hvor der trods alt er trafik, som ikke kun består af fodgængere og cyklister. Automobilet er også kommet til sydspidsen af Fanø. Men … det kan man faktisk godt komme i tvivl om. Byen fremstår nemlig lidt som en teaterkulisse til en film, hvis handling udspiller sig for 150 år siden. Byen er, hvad den var. Men den er altså også, hvad den er. Ved at placere stolen inde i byen på en asfalteret vej mellem idylliske gamle skipperhuse trækker Land kontrasten op mellem dengang og nu, mellem turister og fastboende, mellem æstetik og pragmatisme. En ekstra vinkling får konceptet, idet Land har placeret stolen foran billederne af den. Igen inviteres museumsgæsten til at sætte sig og nyde udsigten, men denne gang til Peter Lands fotografier.
En videoinstallation af Alberte Skronski om vandrende muslinger, syngende sæler og dansende måger virker mere fjollet end sjov. Men Skronski har også malet et par af de fajancehunde, som det siges, at man placerede med ansigtet udad, når sømanden var på langfart, mens de vendte ansigtet indad, når han var hjemme. Skronski har ikke gjort brug af lærred, men af stilladspresenning, hvorved hun – ligesom Peter Land – peger både på fortid og nutid, mens hundene har øjnene rettet mod fremtiden, mod sømandens hjemkomst.
En sådan hjemkomst har Leif Sylvester malet. Man ser sømandens hoved i en vinduesåbning. En lille pige rækker begejstret sine arme ud mod ham, mens hendes storesøster ser lidt skeptisk ud. Hun skal måske først lige fordøje, at hendes far er hjemme igen. Eller også er hun gammel nok til at vide, at alt ikke er, som det skal være. Sømandens kone har da også et forskrækket udtryk i ansigtet. Hun har stillet sig foran en mand med en bekymret mine. Måske har sømanden været så lang tid væk, at han er blevet erklæret død på havet, og nu har hans kone fundet en anden? Kun de traditionelle kakler skaber lidt morskab i den følelsesmæssigt svære situation, for Sylvester har erstattet kaklernes traditionelle motiver med klovneansigter.
Totaloplevelse i kælderen
I næsten et år har udstillingen Gadens Museum, hvor Peter Birk har inddraget værker fra museets samling i sin originale totaludsmykning, fyldt museets store kælderrum. Nu er dele af Birks bemaling ændret og nogle af værkerne fra samlingen skiftet ud. Igen indgår nyt og gammelt i en spændende dialog, f.eks. i det hjørne hvor Birks junglelignende vegetation suppleres af værker fra samlingen med skovmotiver. I en anden visuel dialog udgøres den ene del af et par stiger, der er henholdsvis betrukket med postkasserødt stof og malet med mange forskellige farver. ”Let Us Proceed” (1990-92) er titlen til dette værk af Nina Saunders. Stigerne er placeret foran Else Alfelts maleri ”Le sacre du printemps” (1939), der i sin komposition har nogle meget spidse trekantformer, som spejler Saunders’ stiger.
Også denne gang er det en spændende totaloplevelse at besøge kælderrummet, der kan ses til d. 2. august.
Leg i et maleri
Sidst men ikke mindst skal nævnes en helt speciel legeplads. I parken, der omgiver Esbjerg Musikhus, som museet har til huse i, findes Lykkens Have. Billedkunstner Lotte Lambæk har designet legepladsen med inspiration fra Asger Jorns maleri, der deler navn med legepladsen. Maleriet hører til museets faste samling.
Delmotiver fra maleriet er blevet formet, støbt og forsynet med mosaikbrikker, så børnene så at sige leger inde i Jorns maleri, inde i Lykkens Have.
Esbjerg Kunstmuseum
Havnegade 20, Esbjerg
Frem til 2. august
