Af Karen Hammer
Vilhelm Hammershøi-arkivet på Den Hirschsprungske Samling, Stokholmsgade tæller mere end 100 breve fra maleren til familie og venner, foruden 94 tegninger og 73 fotografier. Hertil kommer scrapbøger, reproduktioner, manuskripter og kunstnereffekter. Størstedelen af materialet blev i 1947 skænket til museet af malerens søskende Svend og Anna Hammershøi. Siden (senest 2003) er meget mere kommet til fra fjernere slægtninge af Vilhelm Ham-mershøi, der ikke selv havde eflerkommere. En lille del af dette materiale er nu udstillet í havesalen, – og vi forstår at VH allerede meget tidlig var udset til at skulle blive kunstner. Hans velhavende mor Frederikke Hammershøi (datter af den københavnske skibsreder C.F. Rentzmann) sørgede for, at den tegneglade dreng allerede som seksårig fik special undervisning i tegning hos Carl. F. Andersen (elev af Eckersberg) og Holger Grøn-vold, og senere modtog undervisning hos Fr. Rohde og Vilhelm Kyhn.
Vilhelm Hammershøi (1864-1916) gik på Akade-miet i årene 1879-84, og gik i 1983 samtidigt på Den Frie Studieskole, hvor han havde P.S. Krøyer som lærer. Som nittenårig debuterede han i 1885 på Charlottenborg med “Portræt af en ung pige”( Anna H.) i håb om at vinde Den Neuhausenske præmie, der uddeltes af Akademiets plenarforsamling. Billedet vakte opsigt, men gav ingen præmie. Hans malerkammerater skumlede, aviseme skrev om sagen, og Frede-rikke H. begyndte sin scrapbog, som hun førte lige til sin død 1914. Hun havde allerede en stor samling af hans barnetegninger og førte grundige noter om hans færden. Takket være hendes tidlige indsats er det muligt på Hammers-HØYIANA udstillingen at få et grundigt indtryk af den unge Vilhelms betydelige tegnetalent. Som l4 årig laver han et vellignende selvportræt med blyant og vandfarve og 2 år senere et fornemt selvportræt med blyant og kul !
Hans tidlige akvareller et smukke og professionelle, medens han endnu ikke magter oliemaleriet, før han brager igennem 1885 med portrættet af Anna, som også kan ses inde på udstillingen.
I 1888 sender han et ny maleri af Anna – “Ung pige der syr” ind til Charlotten-borg; det kasseres. Hans venner arrangerer en protestudstilling, og tandlæge Bramsen køber billedet. Som et altemativ til Charlottenborg og dens strenge censur oprettes den Frie Udstilling i 1891 på initiativ af Johan Rohde, og med Vilhelm Hammershøi som medstifiter. I 1989 ud-stiller VH 4 malerier v. Verdensudstillingen i Paris nu kører det for ham; han gifter sig med Ida Ilsted og bruger hende som model på talrige interiør-malerier, – og Bramsen begynder at samle på VH-malerier på bekostning af alt andet.
I 1904 er hans samling på over 40 billeder, og han sælger alle de andre malerier i sin fine samling af Skagens- og Fynsmalere mm. Fire Anna Ancher-malerier går til Hirschsprung, som først i 1896 fik lov til at købe debutmaleriet “Portræt af en ung pige”, der var så højt elsket i familien, at det ikke kunne sælges før ViIhelms far døde. I 1917 deponerer Bramsen 28 hovedværker på Statens Museum for Kunst, hvor Karl Madsen er direktør, men da interessen for VH efter hans død er dalende, sender Museets nye direktør Leo Swane i 1931 dem retur på grund af “pladsmangel”!
Statens Museum har på det sidste ændret holdning til VH. Nu har hans malerier fået en fomem placering i en af ovenlyssalene. 15 malerier er udstillet heriblandt“Nøgen model (1909), “Fra Fortunen (1901) og “Ida Hammershøi” (1907)
Takket være samlere og arkivarer som Bramsen og Frederikke Hammershøi findes der meget materiale om en af Danmarks store malere bevaret her i landet, og Hirschsprungs lille udstilling gir tilskueren lyst til at kigge nærmere på denne underlige maler, som havde sin helt egen stil og som i den grad beherskede lyset og legede med solstrålemes vej gennem en støvet stue eller lysets skiften gennem rum med åbne døre feks “De fire stuer” (1914) Ordrupgaard og “Sol-skinsstue” (1906) Davids Samling.
Min far havde små landskabsbilleder af Hammershøi; jeg var ikke interesseret. Jeg fandt ham for bleg og foretrak Fynsmaleme, Willum-sen, Krøyer, Hoppe og Søn-dergaard – noget med Farver! MEN nu efter at have gennemvandret 5 Københavnske museer i forsøg på at få lidt baggrund på Hirschsprungs lille udstilling er jeg blevet klogere. Ordrupgaard har en samling (13 malerier), – her er Bramsens “Ung pige der syr” landet og her hænger “Interiør med klaver og sortklædt kvinde” (1901) og “De høje vinduer” (1913) fra hans fornemme lejlighed i Strandgade. På Ny Carlsberg Glyptoteket kan man se det utroligt fine “Gade i London" (1905-06) hvor gaden tæt ved British Museum er inhyllet i en douce gråblå tåge. l Randers hænger det eneste billede, jeg tidligere kunne lide “Interiør med ung kvinde set fra ryggen” (1903) men der er også pragtværker i Paris, Odense, Århus, New York, Ribe, Oslo og Stok-holm, – så det er bare med at gå på jagt og lede, for det er sandelig umagen værd.
Tidligere havde Hirsch-sprung en større del af landests VH-malerier, for de lånte i 1971 alle Davids Sam-lings billeder, men nu Davids Samling er blevet renoveret og malerierne (i 2004) er afleveret, må Hirschsprung nøjes med deres egne 15, hvoraf 10 for tiden er udstillet Det kunne vel også være en god ide at udstille den modne malers fomemme tegninger fra det store arkiv? Jeg ville f.eks meget gerne se nærmere på Vilhelm Ham-mershøis yndige tegning “Sovekammer. Ny Bakkehus, Rahbeks Alle” (1895) afbilledet i Poul Vads prægtige bog: “Hammershøi” Gyldendal. 2003.
Stockholmsgade 20, København Ø
Frem til den 23. oktober
