”Du kan kun tage ét kamera med, og du skal være omhyggelig med kun at træde i mine fodspor. For isen er tynd.” Dette var det barske bud, og det vilkår, som Henrik Saxgren måtte følge på en af de mange jagter, han deltog i sammen med fangerne i det allernordligste Grønland.
På seks månedlange rejser mellem 2014 og 2016 lever Saxgren sammen med fangerne i Thuleområdet. Et liv, der bød på udfordringer af næsten umenneskelig størrelse, og strabadser de færreste ville have udholdt. Også en rejse der åbnede for personlige indsigter og for evnen til at rumme vilkår, han ikke tidligere havde forestillet sig. Det var en rejse i en verden af ydre billeder stærke og storslåede som naturen, men samtidig også en rejse på det indre plan med horisonter, der udvidede sig under omstændighedernes tvang. Verden blev både større og dybere for fotografen Saxgren, ligesom den bliver det for os, der oplever genskindet gennem de overvældende fotografier. Det er sjældent, at fotografiske motiver smelter så overbevisende sammen med selve billedet, at det bliver til en helhed, hvor vi beskuere føler os i en helt selvfølgelig genklang med værket. Det er stor kunst, der er vokset ud af en fotografs linse gennem dristige udfordringer og ukendte strabadser, men hvad gør fotografen ikke for sit motiv?
Natur, dyr og menneske
Udstillingshallen er fyldt til bristepunktet. Det er som at træde ind i det arktiske vinterlandskab, hvor vi dog slipper for kuldegrader ned til minus 35 grader. De kvadratmeter store billeder hænger tæt og supplerer hinanden med punktnedslag i jagtsituationer, landskaber der åbner sig som oceaner og stemningsmættede situationer, hvor mennesker og dyr lever i et tæt samkvem uforbeholdent på naturens betingelser. Her er ikke forstyrrende forhold, men kun jagten og kampen for at overleve i den ubenhørlige natur. Intet bytte – ingen mad. Dette er de barske kendsgerninger. Når jægerne får øje på en isbjørn, slippes slædehundene løs, de piler afsted for at angribe bjørnen. Fotografen efterlades i slæden, herfra han må skynde sig til fods, hvis han vil fange motivet inden jægerne tager livet af bjørnen. Han når dette, og vi kan se det på et af fotografierne, ligesom den efterfølgende partering af bjørnen, men bare rolig, der må højest fanges 22 isbjørne om året. Også jagten på hvalrosser indfanges af linsen. De fire store dyr overraskes på havisen af de fremstormende fangere med deres våben. Også her er Saxgren med helt fremme og når knipset på det højdramatiske punkt lige før det nådesløse sammenstød mellem dyr og menneske, men jægerne viser deres respekt for naturen, idet to af hvalrosserne får lov at slippe.
Fangertraditionen
Det er ikke alene en rejse i drama, vi her er vidner til, det er også en dokumentation af en 700 år gammel fangertradition, der stadig er levende, vi fanges ind i. Samtidig er det en fastholden af livet på kanten af verden, som næppe vil overleve den globale opvarmning, vi allerede er vidner til, for når isen smelter forsvinder jagtmulighederne. Det er således ikke alene stor fotokunst, vi her møder på Kunsthal Holmen, men også et rigt dokumentarisk materiale, samlet under yderst vanskelige vilkår, der fastholder en tid der svinder. En stor udstilling der vækker til eftertanke og sætter sig spor. Det er en hyldest til grønlænderne og en kærlighedserklæring til Grønland, og ulykkeligvis mere vedkommende end nogensinde. Se den og oplev den.
Kunsthal Holmen
Østergade 13, Løgumkloster
Frem til 9. august
