Af Lise-Lotte Blom
llb@nalnet.dk
På Brandts i Odense kan man frem til 24. november opleve videoværket Touch fra 2002 af performancekunstneren Janine Antoni, f. 1964 i Free-port, Bahamas.
Janine Antoni er vel først og fremmest kendt fra Vene-zia Biennalen i 1993, hvor hendes tidlige værk fra begyndelsen af 1990’erne ”Lick and Lather” (Slikken og Skummen) blev vist. Værket bestod af 14 selvportræt buster – de 7 skabt af chokolade, de resterende 7 af sæbe – i naturlig størrelse. Antoni havde støbt, tygget, slikket og tørret de enkelte buster i form. Kunstneren havde selv stået model til afstøbningerne, som hun derefter henholdsvis slikkede og vaskede, så de undervejs mistede flere og flere af de oprindelige ansigtstræk.
TOUCH
Videoværket Touch,2002 af ca. 10 minutters varighed, viser kunstneren ”gå på vandet”. Forstået således at hun balancerer på line hen over horisontlinjen med himmel og hav som baggrund. Kunstne-ren lærte sig af gå på line. Hvorefter hun skabte værket, hvor hun balancerer på kanten af horisonten. Værket er opført på Bahamas, ud for kunstnerens fødehjem. Lyden af havets brusen er en vigtig faktor for oplevelsen af værket. Betragteren synes at være til stede på Bahamas lydmæssigt. I modsætning til oplevelsen af mange af Antonis tidligere værker, der er meget pågående – på grænsen til det ulækre og aparte- er dette værk fyldt ikke blot med sanselighed og mod, men også med skønhed, poesi og humor.
Tidlige værker
Alle kunstnerens tidlige værker har afsæt i kroppens dagligdags handlinger og vaner som at spise, sove, vaske sig etc. Hun transformerer de sanselige fornøjelser til skulpturelle udsagn. I værket ”Gnaw” (Gnav) fra 1992 gnaver hun svinefedt af en stor kasseagtig skulptur, blander de tyggede dele med pigment og bivoks og fremstiller 400 læbestifter af klumperne. Her er der også tale om en indirekte kritik af minimalismens formsprog (som hun opfatter som et maskulint formsprog), idet de kasseagtige skulpturer: en hvid af fedt- og desuden en sort af chokolade bliver afgnavet til de 400 læbestifter.
Feministisk kunstner
Antoni er næste generation efter de første feministiske kunstnere, der med Body Art anvendte deres egen krop som materiale og dermed af betydninger, jf. kunstnere som Hannah Wilke (1940-1993) fra USA og Kirsten Justesen (f. 1943) fra Dan-mark. I 1970’erne og 1980-’erne var en af tidens markante kunstnere Cindy Sherman, der arbejdede med i at vise kønnet som konstruktion i forskellige fotoserier.
Antoni arbejder med at udforske kroppens fysiske sanselighed ikke blot som et produkt af kulturelle tegn, men også for at finde sin egen sanselighed gennem uvante situationer. Antoni kan også ses som en viderefører at den tyske kunstner Rosemarie Trockel (RT), der på humoristisk vis tog til genmæle overfor Joseph Beuys udsagn om at ”alle mennesker er kunstnere”. Hertil svarede RT at alle dyr er kunstnerinder. En reference hertil er Janine Antonis performance ”2038”, hvor hun ligger nøgen i et stort drikketrug med vand – mens en samling køer drikker af vandet. Et sanseligt om end aparte syn.
Der er udarbejdet en informativ folder om værket, der bør ses af mange.
Brandts Torv 1, Odense C
Frem til 24. november
