Portræt af Marie Triepcke.

Bertha Wegmann til Hirschsprungs Samling

Af Inger de Stricker - 30. Jan 2021

Antallet af kvindelige kunstnere repræsenteret på danske museer er betragtelig lavere end antallet af mandlige.

Derfor er det godt, at ledelsen på Hirschsprungs Samling i København har taget en beslutning om at købe værker af kvindelige kunstnere op, når der er en situation til stede, hvor de kan passe ind i den eksisterende samling.

Således har man for nylig købt to malerier af Bertha Wegmann på auktion. Allerede H. Hirschsprung købte nogle stykker op af hende. Siden da er der købt flere, kulminerende med opkøbet i dec. 2020 af et stort stilleben og et portræt af Marie Triepcke, senere gift Krøyer.

Bertha Wegmann var en efterspurgt portrætmaler i sin samtid.

Senere blev hun stort set glemt, men i disse år er hun ved at få en renæssance. Helt kontant kan det ses på den måde, at portrættet af Marie Triepcke blev solgt for godt 3 mill. kr., den hidtil største pris på en auktion i Danmark for kunst af en kvindelig maler.

Hvad er det så Wegmann kan?

Teknisk set kan hun male stort set alt. Hun er virtuos i sin penselføring, kan male tekstiler, blomster, blade, træer og male lyset ind. Hun er også dygtig til at bygge en komposition op, så hun får gang i hele billedfladen og udnyttet formatet fuldt ud.

Portrættet af Marie Triepcke

Det er et ret provokerende billede, fordi det forestiller en smuk ung pige, der flirter med sin lærer. Hun kigger underfundigt skråt op til iagttageren, kunstneren, som var hendes underviser i malerkunst i flere år. Den unge pige er pyntet op i smukt flæset kjole, lille fiks paraply og med blomster ved siden af sig – er det blomster fra læreren?

Det må i sin samtid have vakt uro hos beskuerne, fordi det åbenlyst skildrer en betagelse mellem to kvinder.

Interiørbillede.

Interiørbilledet

Det andet billede har som hovedelement en stor nonchalant grøftekantsbuket af løst bundet ukrudt i en vase. Buketten fylder godt op i højre side. På bordet ved siden af blomsterne ligger malerkassen med farvetuber, ovenover ligger pensler, palet, klud og en lille flaske med olie.

Til venstre udvider rummet sig og her står en seng med et vattæppe slynget lidt tilfældigt hen over sengegærdet. På væggen over sengen ses en tegning eller et grafisk stik af en ældre kvinde.

Det mest overraskende i billedet er dog på kanten af bordet en askefyldt rygende cigar. Den er netop lagt der og balancerer med asken udenfor, parat til at drysse ned på gulvet.

Farverne er pastelfarvede med meget grønt i mange nuancer. Det giver en stor lethed i farven. Der er mange skrålinjer i bordet, penslerne, kluden, malerkassen og sengen og det giver stor billedmæssig energi. Man fornemmer et let rodet arbejdsrum for et flittigt menneske.

Det er en fri kvindes malerværksted. Cigaren er tændt. Alt er arrangeret. Intet virker tilfældigt.
Det har været diskuteret i pressen, om det er det rigtige indkøb, der er foretaget, og om det ikke bare er kitschet salonkunst.

Salonkunst er det måske, og hvad så? Hvis det her er salonkunst, er en stor del af Skagensmalernes billeder også salonkunst såsom Krøyers smukke kvinder på Skagen. Kitsch er det ikke, for der er tale om stor virtuositet i det maleriske udtryk.

Bertha Wegmann er en suverænt dygtig maler, og jeg glæder mig til at se hendes billeder ophængt på museets vægge.

Hirschsprungs Samling
Stockholmgade 20
2100 København Ø

Artikel fra: Nr. 01 / 2021 – Januar / Februar