En fantastisk flot og yderst spændende udstilling med titlen ”YVES KLEIN – det uendelige rum” er netop åbnet på Museum Jorn i Silkeborg. Det er den første soloudstilling med Yves Klein siden 1968 herhjemme. Med sin dominerende og karakteristiske signatur bestående af en kraftig blå farve IKB (International Klein Blue) skabte den franske kunstner Yves Klein (1928-1962) i sin forholdsvis korte kunstkarriere på knap otte år rækken af mesterværker. Og med sine kunstværker satte han et så stærkt aftryk i den moderne kunstverden, at han i dag betragtes som en af det 20. århundredes internationalt mest indflydelsesrige kunstnere.
Kunstnertræf
Optakten til den store Yves Klein-udstilling var et kunstmøde, som fandt sted i februar 1957 i Galerie Taptoe i Bruxelles, hvor de to kunstnere Yves Klein og Asger Jorn mødte hinanden. Anledningen var den første psykogeografiske udstilling, som fandt sted her midt i 1950’erne, en efterkrigsperiode fyldt med politisk, samfundsmæssig og kunstnerisk uro, og hvor kunstnerne fra forskellige kunstneriske fløje var samlet i en stræben efter at etablere en grobund for nye kunstneriske tanker og ideer.
Udstillingen i Bruxelles var som en projektbeskrivelse opbygget ind i en pædagogisk labyrint fyldt med korridorer, i hvilke de anbragte værker skulle være med til at fremprovokere en vis desorientering. Blandt de mange viste kunstværker sås blandt andet keramik og malerier fra Jorn, malerier fra den engelske kunstner Ralph Rumnay og monokromer fra Yves Klein. Et stort fællesmaleri udført af Jorn, Rumnay, den kinesiske kunstner Wassaly Ting samt Klein er med til at markere kunstnernes søgen efter nye strategier for en kunstnerisk produktion.
En mindre opført labyrint på Museum Jorn-udstillingen fyldt med en lang række af de værker, som i 1957 kunne ses i Bruxelles, er med til at give et fint indblik og en forståelse for, hvordan den famøse udstilling, som dannede grobund for mødet mellem Klein og Jorn må have virket.
En monokrom verden
Når man går ind i Yves Klein-udstillingen, er det som at træde ind i en slags uendelighedens rum. Her har man at gøre med en autodidaktisk kunstner, der som helt ung efter et opholdt på seks års (1948-1954) i Japan og Asien vendte tilbage til Frankrig for at skabe sig sit helt specielle kunstneriske udtryk gennem monokrome værker.
Kleins første værker, de såkaldte monokromer, stammer fra omkring 1955. Det var ensfarvede billeder, der gjorde ham både berømt og berygtet. I intense farver som rød, grøn og orange begyndte han at skabe sine monokrome serier. Med brug af et rent pigment opblandet i en kunstharpiks påsmurte han lærredet med en malerulle. Målet var at skabe en dimensionsløs verden – en verden uden navn. Hans fascination af tomheden, det immaterielle, afspejler en næsten både asketisk, ekstatisk, kristen mystik.
I 1957 fandt Klein, at det grænseløse rum bedre lod sig fremstille af en ren blå farve. Det er den blå farve kaldet IKB (International Klein Blue), hvilken han tog patent på, og som er blevet hans varemærke.
Selv betragtede han den blå farve som et udtryk for det immaterielle (det stofløse, ulegemlige og tomheden). I den immaterielle billedtilstand (det tomme rum) fandt han, at verden, den blå verden, kom i berøring med den maleriske følelse i dens reneste tilstand.
Antropometrier
I 1958 begyndte Klein at arbejde med en ny billedtype kaldet antropometrier, hvor han benyttede levende pensler i form af kvindelige modeller i sit arbejde. Modellerne blev indsmurte i den IKB-blå farve for derpå efter anvisning at lade sig presse ned over det hvide lærred. Det var en proces, en performance, der gerne foregik offentlig med deltagelse af publikum og gerne under musikalsk ledsagelse, hvor Klein overførte og forvandlede den kødelige krop ind i en immateriel og åndrig sfære.
Udstillingens viste antropometrier beretter om de svage kropsaftryk, som synes videregivet i næsten æteriske dampe og som er at sammenligne med en fastholdelse af aftryk fra lette, flygtige skygger hen over en monokrom baggrund.
Andre værktyper
Inde i Museum Jorns store ovenlyssal har man opbygget Kleins mægtige eventyrlige bassin på 10×2 meter. Med en hvid ramme omkranses den Klein blå farve, som dækker hele den store flade. Et stort fotografi af Klein selv, der fra en tagryg tager et hovedspring ud i det blå himmelrum for at lande i det mægtige dragende blå bassin, er anbragt for enden af det mægtige rum. Her er der tale om en inddragende performans handling.
I et par af de omkransende mindre rum er der mulighed for at komme tættere på de spændende værker og for nærmere at studere de strukturer der opstår i lærredets bearbejdning med såvel den blå IKB-farve som i hans guldbelagte monokromer.
Et temarum med en medrivende bølgeskulptur omgivet af svampeskulpturer, hvor alt er holdt i den IKB-blå farve, hensættes tankerne straks til det store ocean.
I andre af sine billeder inddrager Klein elementer som vand og ild i sit arbejde. Således ses billeder, hvor regnens dråber indgå som en del af billedhelhedens strukturer.
I sine ildbilleder har Klein i drivvåde lærreder fyldt med farve eller kropsaftryk arbejdet med en flammekaster for blot et kort øjeblik at lade den krydse hen over papir eller lærred for derved at skabe mærkelige luftige billedudtryk.
Støttet af gode informationer gennem såvel forskelligt kildemateriale som af videoklip kan en vandring i den blå verdens uendelige rum kun blive en fantastisk oplevelse.
Museum Jorn
Gudenåvej 7-9, Silkeborg
Frem til 3. september
