Museet i Frederikssund har parret gode gamle Willumsen med verdensnavne såsom Banksy, Damien Hirst, Olafur Eliasson og mange flere…..
Af Monica Ritterband
monica@ritterband.dk
Museer, der bærer en enkelt kunstners livsværk, er på et evigt arbejde, for hvordan kan man lokke publikum til at besøge samlingen, igen og igen, når kunstnerens værker er gennemlyst og fremvist utallige gange. Der skal stimuli til. Der skal tænkes nyt og spændstigt. Og det er hvad Willumsen museum i Frede-rikssund tydeligt demonstrerer i seneste udstilling “The Brask collection meets Willumsen”. Her har museumsdirektøren fra Willumsens museum parret den danske mesters værker med en privat mands store samling af samtidskunst. Den passionerede kunstsamler Jens-Peter Brask har stillet dele af sin omfattende samling til rådighed for museet og det er der kommet en seværdig og overraskende udstilling ud af. Willumsens værker har fået nyt og inciterende liv ved at blive sat i en aktualiserende dialog med nogle af de mest avancerede kunstnere af i dag. Vi ser for eksempel i et helt udstillingsrum Willumsens kendte maleri “Tizian døende” i et sammenspil med en serie på 48 skateboards bemalet af kunstnere så som Jeff Koons, Michael Kvium, Keith Har-ring og ikke mindst Banksy . Og den døende Tizian ser sammen med de underfundige skateboards pludselig ud som han ikke længere dør men blot er ved at vælte af brædtet.
Udstilling er bygget op over te-maer såsom: Dødens nærvær, For-førende kvinder, Bevægelse, Ud-tryksfuld keramik, Udstråling og Frelse eller fortabelse. Og det er spændende at se hvordan en kunstner, som Willumsen, som døde for næsten 60 års siden, at han har været optaget af mange af de samme temaer som en hel generation af kunstnere af i dag.
Vi ser i udstillingen blandt andet Olafur Eliassons “Eye see you”, som er et spektakulært monstrum af et gigantisk lysøje, et værk der vækker forundring og som sætter fornyet liv til Willumsens maleri “Naturskræk. Efter stormen nr 2.” Og så er der en lang gang med en række fabuleringer over “Dødens nærvær”. Her ser vi Willumsens kranier og skeletter gå hånd i hånd med blandt andre “kranie-kunstneren” over alle, Damien Hirst, som jo som bekendt har sat en verdensomspændende modebølge i gang med kraniet som et æstetisk og truende motiv. Dette blot et udpluk af værker man bliver præsenteret for. Værker som man sine steder kan se skønheden i, andre værker er bristefærdige i begejstret udtryksfuldhed og fortæller brudstykker af fortællinger, andre er truende, sorte og malet i mol. Der er meget at opleve i denne udstilling i Frederiks-sund. Man får en rejse rundt i store internationale samtidskunstnere, og man får samtidig en ny og overraskende genoplevelse af Willumsens ellers så velkendte værker.
J. F. Willumsens museum
Jenriksvej 4, Frederikssund
Frem til 18. februar 2018