En ekspressionistisk skurvogn flytter ind på HEART
I 2015 modtog HEART en fantastisk gave; nemlig Wiliam Skotte Olsens skurvogn, som han i en årrække boede i på Christiania.
Nu danner den restaurerede skurvogn nærmest en slags velkomstportal i foyeren på HEART, og man kan se, hvordan Wiliam Skotte Olsen boede og malede de sidste af sine år, hvor skurvognen var hans hjem på Christiania. Oven i købet kan man, hvis man går ind i vognen fornemme reminicenserne fra de hashtåger, han befandt sig i, og opleve den musik, han spillede med sit band, og hvorfra hele Wilhelm Skotte Olsen–udstillingen har sin titel,” Bevidst Koks”. Vognen er både indvendigt og udvendigt bemalet af Wiliam Skotte Olsen med hans meget karakteristiske og farvestrålende figurer og huse.
Et overvældende farveorgie
Når man træder ind i selve Wiliam Skotte Olsen-udstillingen i et af HEARTs store lokaler, er det første, man som beskuer bemærker, de påtrængende farver, som uden undtagelse springer ud fra væggene og sætter sig fast på nethinden. Han bruger i sine malerier de rene farver, blandingsfarver og komplementærfarverne. Wiliam Skotte Olsen var en vild og ekspressiv kunstner, som levede og malede i en tid (1945 – 2005), hvor fokus nok var på de mere etablerede kunstnere som Eksskolens Per Kirkeby, Poul Gernes og Bjørn Nørgaard, og hvor han selv nærmest blev betragtet som en outsider, en fuldstændig vanvittig maler. Udstillingen viser et udpluk af Skotte Olsens enorme produktion af farvestrålende malerier, og selv om hundredvis af billeder efterhånden havde hobet sig op hos venner og bekendte og diverse kunstsamlere, og Skotte uden problemer tidligt kom ind på Kunst-akademiet, har det åbenbart ikke været helt let for HEART at opdrive malerier fra alle hans uforudsigelige og kaotiske perioder.
Af samme grund var Skotte nok ikke kendt (eller accepteret) af så mange samtidige, men han havde et stort og vildtvoksende talent, og hans malerier bærer i den grad præg af en frygtesløshed og en ”fanden-i-voldsk-hed”, som blev forstærket af hans store indtag af hash og andre bevidsthedsudvidende stoffer som f.eks LSD. Han må siges at være et typisk produkt af de sene tressere – påvirket af tidens beat- og hippiekultur, og som så mange andre, som det lykkedes at overleve netop denne tidsepoke med dens blomsterbørn og dens respektløshed, døde han da også rimeligt ung (60 år gammel) invalideret psykisk af de mange stoffer.
Han var en ægte ekspressionist, stærkt påvirket af tidens beat- og hippiekultur og med Bob Dylan som det helt store idol, både indenfor musikken og indenfor malekunsten.
Ind i – og ud af paranoiaen
Med til historien om Wiliam Skotte Olsen og udstillingen på HEART hører også den påvirkning, som han uundgåeligt modtog på de mange rejser, som det hørte sig til i ”de glade tressere” til fjerne destinationer som Amsterdam, Delhi, Istanbul m. fl, hvilket også ses i flere af hans malerier, hvor han maler bl.a reminicenser fra både Tyrkiet og Indien. Men han blev grebet af en vild paranoia, som gjorde det nødvendigt for ham i 1974 at lade sig indlægge på statshospitalet Sankt Hans, hvor han som led i behandlingen malede videre, til han kunne udskrives i 1978.
Efter Skottes indlæggelse fortsatte han med at male, og fra denne sidste periode af hans liv findes der en hel del malerier. Malerier malet på lærreder, som venlige sjæle forærede ham, men også ”malerier” malet på hvad som helst; på pap, på et gammelt skærebræt, på en gammel bastmåtte, på affald af næsten enhver art….. på skurvognen i Christiania, som var hans hjem.
Den skrantende kunstner
Skotte var i perioder parat til at sælge sine malerier for bare at få til dagen og vejen, og han holdt sig langt fra det oficielle danske kunstliv, som heller ikke viste ham nogen som helst interesse. Han malede nærmest i denne periode som på samlebånd, og venlige sjæle bragte ham maling og lærreder, som han straks gav sig i kast med på en nærmest manisk facon.
Når man kender noget af Wiliam Skotte Olsens historie, bliver man sat på en lidt vanskelig opgave, hvis man gerne vil følge kronologien i hans værker. Den er der ikke i kurateringen. Fra perioden hvor han var indlagt, findes der kun et enkelt værk, et portræt, dateret 1975, udlånt af Erik Veistrup. Måske har museet ikke været i stand til at finde frem til andre værker fra den periode – måske findes de ikke – måske er de uden årstal?
I udstillingen på HEART vises en lille film fra den sidste noget usle periode i Skotte Olsens maniske maleliv. Det er på en ynkelig og trist måde en slags uudsagt råb om hjælp. Og det er hans mange malerier på bølgepap, tagsten og alverdens andre materialer også.
Sammen med udstillinger med Fabio Mauri, Piero Manzoni og Troels Wörsel med mange værker hentet frem fra museets depoter er Wiliam Skotte Olsen-udstillingen absolut en spændende anledning til at lægge vejen forbi HEART.
HEART
Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning
Frem til 8. september
