En af de mest omtalte video- og installationskunstnere i Europa er Pippilotti Rist fra Schweitz. Oprindelig: Elisabeth Charlotte Rist, født 21. juni 1962.
Stærkt repræsenteret på ARoS
Hun er allerede stærkt repræsenteret på ARoS med et rum, hvor man illusorisk kigger ind til naboen, samtidig med at der sker noget udenfor: lys tændes og slukkes, bøgerne titler lyser op et efter et, et ældre tv viser en grillbar og hun selv kryber rundt nøgen i haven. Louisiana har også haft en udstilling med hendes værker bl.a. det meget kendte, hvor hun går gennem en gade og i slowmotion og næste balletagtigt smadrer bilruder.
Stjernedrys og farveeksplosioner
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til deres nye lokalitet købt værket ”Jordlys og pingpong med solen”, der består af fire forskellige projiceringer, multifarvede gardiner,der trækkes for, når værket tændes og en stor diskokugle, der spreder stjernedrys ud over fællesrummet.
Værket er synkroniseret med husets automatiske belysning og bruger også det skiftende vejrlig og tidspunktet på dagen både ude og inde.
Man bliver inddraget i de levende billeder, farveeksplosioner og drømmeagtige naturlandskaber, hvis man er der på det rigtige tidspunkt, hvor værket kører.
Pippilotti Rists værk er kurateret af Creator Projects sammen med designkontoret Kollision.