Verden møder mig

16. Jun 2015

Af af Lis Engel

lengel@nexs.ku.dk

Fotobogen som poetisk billeddigt
Fotobøger er en særlig genre som åbner for at mange kan opleve billeder af kunst tæt på. Formatet er intimt og kan læses i mange sammenhænge. Maj Skibstrups lille kvadratiske fotobog er umiddelbar smuk og giver straks lyst til at gå på billedvandring. Bogen opleves umiddelbart som en dragende helhed – en skønhedssang til øjeblikket som det kan vise sig alle steder og til alle tider. Billederne er kropsligt sansede og giver umiddelbart lyst til at fordybe sig i den særlige atmosfære, der strømmer fra dem.

Motiver og grundtemaer
Motiverne er taget vidt forskellige steder. De er fra Cairo og Amager, Istanbul og Hedehusene, Sinai-ørknen og Nørrebro. De er på en gang meget konkrete og nærværende, men samtidig rummer de en form for berøring og samhørighed der rækker ud over deres tilsyneladende udvendige forskellighed. Her er tale om an opdagelsesrejse ind i nogle på en gang genkendelige og ukendte billedrum
Det er umiddelbart en hyldest til oplevelsen af den spontane skønhed, der lever alle steder og til alle tider –Bogen viser det især gennem de tre hovedmotiver: det grænseløse kosmiske landskab, byrummet og menneskekroppen i bevægelse.

Bevægelsen som det der forbinder
Måske er netop bevægelsen det der forbinder de forskellige steder og temaer i en overordnet helhed. Uanset om blikket er rettet mod uendelige horisonter eller I et så kropsnært perspektiv at tilskueren oplever at være en del af billedet er billederne på en gang meget konkrete og samtidigt en poetisk abstract kontemplativ composition, hvor alt kan ske. Billedkompositionen er en intensivering af oplevelsen som begivenhed – som en bevægelse hvor betydning sker. fx i form af skyggen fra en endnu ufærdig husmur henover vejen som en spejling af rummets, lysets og vores bevægelser ud og ind i sansningens totalscenarier.
Billederne viser ved deres uhyre nærværskraft en særlig følsomhed for spillet mellem lys og mørke i uendelige toner af sort, hvid med spring af både sarte og overraskende stærke, pludselige farver. Virkningen er magisk og dragende. Det er billeder, derintensiverer lysten til at dvæle og bevæge sig ind i billedrummet, ind i billedet som contemplative levende tilstande af sansninger, rytmer og stemninger.

Maj Skibstrup skriver selv om sin bog:”For mig giver fotografiet en enestående chance for at komme i dialog med det, der er større end og fremmed for én selv. Og når bogen hedder Verden møder mig, er det ikke for at genoplive en traditionel, analog forestilling om, at fotografiet er et umanipuleret vindue til verden, men fordi jeg tilstræber at undgå en formålsbestemt eller fortællende tilgang – for i stedet at gå ud fra det, der fanger mit blik. “ Det er lykkedes til fulde.

En enkelt lille kritisk tanke
Alt i denne bog virker som om det er skabt ud fra et sublimt nærvær med den yderste og mest nuancerede opmærksomhed for øjeblikket som skabende mulighed og som konkret virkelighed af detaljer og helheder – og derfor kan jeg ikke lade være med at spørge hvorfor vælge det kvadratiske bogformat, når rigtig mange af billederne er i landskabsformater? Det at de store udstrakte landskabsbilleder breeder sig henover to sider på en gang kan ikke undgå at forstyrre oplevelsen af de billeder, som det berører og åbne for et ønske om at bogen måske skulle have været I landskabsformat, men på trods af denette lille irritationssuk, er det en forunderlig smuk bog, som kan anbefales til alle billedelskere og absolut fortjener at få masser af opmærksomhedTak for en skøn billedrejse I et handy lille bogformat. 


Maj Skibstrup, Mag.art. og ph.d., stipendiat, adjunkt og amanuensis i Litteraturvidenskab og i Teatervidenskab på Københavns Universitet, lektor i Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet og bidrag til flere antologier bl.a. Gyldendals Teaterleksikon. Hun er uddannet som fotograf på Skolen for Fotografi 2003-04 og Fatamorgana – Danmarks fotografiske billedkunstskole 2004-05. Maj Skibstrup har deltaget i flere udstillinger bl.a. i Hamborg og på flere censurerede udstillinger. Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 2004.



Udgivelsesår: 2015
ISBN: 9788779737051
80 sider
Omslag: Camilla Jørgensen, Trefold
Pris: 250 kr