8. Oct 2010

Af Karen Hammer

Hans Scherfig (1905-79) var kendt som både forfatter og maler. Hans vidunderligt naivistiske skildringer af dyrene i tropernes jungler og savanner er en del af vores fælles visuelle kulturarv. Personligt husker jeg med sorg og nostalgi den smukke billedbog af Jens August Schade: ”Urskoven”, som jeg på grund af smittefare IKKE fik lov til at tage med hjem fra hospitalet i 1944 (jeg var indlagt med mæslinger og skarlagensfeber) – ”Urskoven” havde 12 fine illustrationer af Hans Scherfig og udkom i 1937; de kan alle ses i udstillingens fine katalog, der er udarbejdet af Lena Lambert og har 335 illustrationer og angiver 833 registrerede værker ( uden at nævne hans gavlmalerier, øldåseillustrationer, klippeark for børn og m.m.) Umiddelbart skulle man tro, at Scherfig var to forskellige personer: hans bøger er samfundskritiske og dybt sarkastiske, medens hans malerier skildrer en paradisisk jungleverden, hvor dyrene fredeligt lever side om side. I 1940 udkommer hans tredje og mest omtalte roman ”Det forsømte forår”, hvori han ondt og vittigt hænger sit gymnasiums (Metropolitanskolen) forhadte lærere ud som groteske, ondskabsfulde og uduelige.

Det kommunistiske paradis
Arken ønsker med sin smukke nye udstilling at præsentere Scherfig som” Én person”, og prøver at bevise dette ved at vise os hans malerier, breve og tegninger fra de 8 måneder han i 1929-30 rejste rundt i USA,- han bedske portræt i form af en Han-Mandril : ”Arbejdsretsdommeren”, der havde nægtet trykkeriarbejderne øgede lønninger og derved forårsaget en strejke i 1972, – ”Rottefængeren fra Hameln” fra 1943 med heilende børn og Hitlers ansigt på rottefængeren og endelig ”Danmark i Fællesskabet” fra 1971 hvor lille Danmark er afbilledet som en hvid kanin og omgivet af glubske rovdyr og en hvæsende slange. Jo! Hans samfundskritik kom undertiden også frem i hans malerier, men det han først og fremmest ønskede at vise os var den vidunderlige tropiske natur, hvor alle levede fredeligt med hinanden; en metafor for den kommunistiske verden som han så som en virkelighed og ikke en utopi. Scherfig havde studeret Zoologi ved Københavns Universitet, før han forstod, at hans skulle være maler. Han debuterede 1928 på Kunstnernes Efterårsudstilling bl.a. med billedet ”Adam giver dyrene navne”, og kritikken lyder: ”—en krydsning mellem Picasso, dadaismen og skoledrengetegning… Men Scherfigs streg er ganske klar og sikker..” . Kort efter rejser han til USA, hvor han får kontakt med den amerikansk kommunistbevægelse.

Ren lyst
Han melder sig ind i Kommunist-partiet i 1932, hvorfor han under den tyske besættelse bliver interneret og sat i Vestre Fængsel. Det viser sig at være held i uheld, for Scherfig led af en medfødt øjenlidelse, der gjorde, at han næsten ikke kunne se, og var derfor begyndt at skrive romaner. Den første ”Den døde mand” kom i 1937 og blev en kæmpesucces. I 1940 bliver han opereret på Finseninstitutet og genvinder synet. ”Idealister” fra 1942 bliver total forbudt, og Scherfig kaster sig med friske øjne atter ud i glade skildringer af tropernes vidunderlige dyreverden.”Jeg har altid syntes, at maleriet var en munter og behagelig beskæftigelse. Jeg har fornøjelse af at male, og det er godt, hvis noget af fornøjelsen bliver i billedet. Det var min yndlingsbeskæftigelse som barn, og det er det endnu.” På Arken kan man se Jacob Jørgensens fine ”Portrætfilm over Hans Scherfig” fra 1978. Heri fortæller Scherfig interwievet af Dea Trier Mørch om sit liv og sin kunst på en meget vittig og morsom måde, og han udtaler: ” Det er hårdt arbejde at være forfatter,mens maleriet er ren lyst,- jeg får ligefrem dårlig samvittighed over at stå og more mig.”
Arkens udstilling viser 65 malerier , 44 tegninger og breve helt tilbage fra skoletiden, som han ser som en ”ørken” modsat den ”fredelige jungle” i Botanisk Have.Det er dyrebillederne, der dominerer, – logisk nok, når udstillingens titel er ”Velkommen i Junglen”, og man glæder sig over at gense ”Det store træ” fra 1963,
”Adam og Eva” fra 1950 og det fantastisk flotte ”Næsehorn på Savannen ” fra 1977. Der er masser af løbende Elefanter, eftertænksomme Tapirer m. stribede unger og badende Flodheste. Selv blev jeg mest imponeret af et mindre billede: ”Elefanter brasende gennem urskoven” i en fornem komposition; maleriet er uden årsangivelse, men studerer man kataloget grundigt , finder man en tusch-akvarel-tegning fra 1948, der er næsten identisk. Scherfig Kataloget med en samlet fortegnelse over Scherfigs billedkunst 1905-1979 er et ”must” for enhver Scherfig-elsker, og udstillingen er flot og fornøjelig- for både børn og voksne.

Artikel fra: Nr. 09 / 2010 – Okt. / nov.