Af Inger de Stricker
de_stricker@hotmail.com
På Fuglsang Kunstmuseum kan du i øjeblikket blive sat til bords sammen med fire andre personer udstyret med øretelefoner og Oculus Rift briller, hvorefter du i 20 minutter er et andet menneske ved en ganske pinlig familiemiddag. En overraskende bå-de morsom og ubehagelig oplevelse, som pludseligt medlem af en dysfunktionel familie. Bagefter sidder oplevelsen tilbage og kan ikke lige rystes væk.
Filminstallationen hedder Skammekrogen og er skabt af Mads Damsbo og Johan Knattrup.
For undertegnede var det indledningen til en forrygende flot kunstudstilling under temaet Ved Bordet, som har hovedvægt på malerier fra perioden ca. 1840- 1945, så tidsmæssigt er der store spring i udstillingens indsatspunkter.
Der er nemlig endnu en moderne installation, kaldet Gullivers middag af Lilian Bourgeat, som består af bord og stole i overstørrelse og som også vil blive genstand for forskellige events. Den var dog ikke i brug, den dag, jeg var på besøg.
Udstillingen
Malerierne udvalgt til Ved Bordet har naturligt nok for en stor dels vedkommende måltidet som motiv.
Der ses fremragende værker af P.S. Krøyer. Han kan som kun få male en stemning frem, via komposition, lys og farver, så vi fornemmer den sociale kontakt mellem de feststemte mennesker.
Et udsøgt eksempel på dette er det lille maleri Hip, hip hurra, som Skagen Museum ejer. Det samme gælder for Kunstnerfrokost i Cernay samt det mere intime Ved frokosten med kunstneren, hustruen Marie samt en gæst. Der er andre fine Skagen billeder, der skildrer måltidet, såsom Anna Anchers maleri af sin mand, inden han skal på jagt, et impressionistisk studie af lyset, der strømmer ind og kaster refleksfarver på væg og dug. Udover mange malerier af Skagen kunstnerne, er der også dejlige eksem-pler fra Fynbomalerne. Fritz Syberg har f.eks. malet Moder og datter fra 1899, hvor hustruen mader sin lille pige.
En samtidig konkurrent til Fynboerne er københavneren, Harald Slott-Møller. Af ham vises det symbolistiske elskovsbillede, Primavera, med det dækkede bord som centrum, og det unge par på hver side af bordet. Måltidet består af salatblade og vin. Frugterne bugner bag hende, hun byder ham sit glas, mens hun stirrer forelsket på ham.
Der er selvfølgelig også dækkede borde uden mennesker, de såkaldte nature mortes. Her er stort alle stilperioder i det 20.årh. dækket ind med eksempler, måske med hovedvægt på kubisme, der er særlig glad for nature morte.
Her ses bl.a. Vilhelm Lundstrøm, Olaf Rude, Franciska Clausen og Edvard Weie med opstillinger. Det nyeste maleri i denne kategori ser ud til at være Dialekt af Jesper Chri-stiansen fa 2010, hvor den mønstrede dug får sit eget liv og tingene på bordet underordnes dugen.
Skriveborde er ikke et fokus for udstillingen, men nok arbejdsborde, såsom Ejnar Nielsens En Skrædder fra 1917, hvor skrædderen sidder ved vinduet oppe på sit bord, bogstavelig talt, i skrædderstilling og syr. Et herligt billede af en ældre mand med skarptskåret profil. Et andet godt billede er Ludvig Finds af arkitekten Thorvald Bin-desbøl, der sidder med sine oxyder og er ved at dekorere en vase. Hele bordet er dækket med små skåle og flasker med dekorationsfarverne. I baggrunden kan man se to færdige fade, hængt op på væggen i hans karakteristiske grove stil med begitning samt en række mindre billeder i rammer.
Katalog
Der er udgivet et godt og stort katalog i anledning af udstillingen, og det analyserer udstillingens tema. Her siger professor Lise Beck i en af artiklerne, ”at bordet med sin dug og sine servietter, tallerkener, glas og bestik i sin orden eller uorden kan opfattes som det nærmest arketypiske symbol på det menneskelige liv…”
Det interessante er så, om det bliver ved at være sådan eller om middagsbordet og det levede liv omkring det, er på vej ud i fastfood og mere tilfældige spisetider i et storbyliv, hvor husholdningen ofte består af en enkelt person, og det i fremtiden bliver nature morte billedet uden mennesker, set af en enkelt betragter, der vil være den nye virkelighed?
Baggrund for udstillingen
Årsagen til de mange perler af Skagen kunstnere skyldes samarbejdet med Skagen Kunstmuseum, som overtager udstillingen bagefter. Udover P.S. Krøyer og Anna Ancher ses også Viggo Johansen og Michael Ancher, men mange museer har taget malerier ned fra krogene, bl.a. har Born-holms Kunstmuseum været leveringsdygtig i fine værker, udover Statens Museum og Fuglsang selv. Endelig er der mange private udlån.
En stor og righoldig udstilling, fyldt med fantastiske værker, hvoraf der her af pladshensyn kun er nævnt et fåtal.
Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71, Toreby
Frem til 23. april
