Caroline Krabbe - Dybets vogtere, 2026. Glaseret stentøj.

”Under det samme hav”

Af Finn Storgaard - 10. Aug 2026

Ni billedkunstnere er gået sammen om et fælles emne: Havet – vandet, vi opstår i vand, fødes i vand og bærer vandet – havet med os som beroligende og livsvigtigt. Og hvordan behandler vi det så?

De ni kunstnere er: Caroline Krabbe – Anne Geene – Astrid Stricker – Concha Galea – DeDe Handon – Jutta Heun – Roberta Lozzi – Sabina Huber – plus gæsteudstiller Tina Hvid.

”Under det samme hav”, vi plejer at være over vandet, men vi er underlagt naturen, hvad mennesket gerne glemmer. Vi opfører os i hvert fald, som om naturens resurser er uendelige – en indiansk talemåde lyder: ”Først når det sidste træ er fældet, og den sidste fisk er fanget, vil den hvide mand forstå, at man ikke kan spise penge.”

Tine Hvid. – BETWEEN BEINGS, 2023. laseret stentøj.

Caroline Krabbe er kurator på udstillingen, og det er gjort stringent, men også følsomt søgende. Et af udgangspunkterne er en nedfældet tanke fra 1881 om, at mennesket stammer fra fiskene. Jeg ved ikke meget om udviklingslære, men tanken er interessant.

Naturen er en gave, vi har fået til at leve i af og på, og vi tager gaven som en selvfølge. I gamle dage hed det skovsvin – nu er svineriet flyttet til havet, som vi hældet alt muligt affald ud i. Som Klaus Rifbjerg udtrykte det: ”danskerne pisser gerne sig selv i skoene.”

Caroline Krabbe – Det flydende rum, 2026. Tusch, kuglepen, farveblyant og akvarel.

Denne udstilling er et vigtigt initiativ, og alle de udstillende kunstnere er uden undtagelse koncentrerede i deres udtryk og kapable til at kommunikere deres følelser gennem deres tekniske kunnen.
Godt gået!

Æglageret
Lindevej 6, 4300 Holbæk
Frem til 30. august