Frederik Næblerød (årgang 1988) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018 og har fået en kometagtig karrierestart – lidt i retning af Tal R i sin tid – godt hjulpet af to tv-reality programmer bl.a. Kunstnerkolonien i Skagen på DR. Nu får han så sin første officielle soloudstilling på et kunstmuseum. Og det har han valgt at give fuld skrue, så nogle af værkerne endnu var våde, da de ankom. 20 store værker (240×200) og 7 mindre (150×100) samt 30 keramiske stentøjshoveder.
Kaster sig over lærrederne
Som man kunne opleve i tv-programmerne, er der fuld fart og voldsomme energiudladninger, når Næblerød går løs på lærrederne og det både mærker og ser man, når man står overfor værkerne. Der bliver ikke kælet for detaljerne, og penselstrøgene er hurtige, men også ofte præcise, selvom der er lag på lag, hvilket ikke mindst giver ham mulighed for at skabe sin egen farveskala af nærmest lysende rødt overfor ubestemmelige nuancer af blåt, gult, gråt, orange og grønt. Man kan sige, at titlen Time to Move angiver, at der skal ske noget/komme i gang og samtidig et tegn til opbrud (konkret på vej til Horsens). Der er ingen tvivl om, at Frederik Næblerød nærmest kaster sig over lærrederne, når han starter og klasker farve på og hurtigt videre, inden det når at tørre, så han ikke kan nå at tvære ud med hånden.
Kafka går igen
Når jeg oplever hans malerier, er det på en måde at genopleve nogle af Franz Kafkas noveller, f.eks. ”Forvandlinger” om manden, der vågner og opdager, at han er blevet til et gigantisk insekt spærret ind på værelset og ude fra verden. Næblerøds malerier er fyldt med insektlignende individer, der måske har været mennesker eller er ved at blive det i værker som ”Decisions”, ”Magic Mushrooms”, ”Currency” og ”Left Looking”. Der synes at være noget næsten frydefuldt skræmmende over disse væsener, som når man ser skrækfilm som ”Walking Dead” om zombier og lignende rædsler. Eller som i Kafkas romaner, hvor man erklæres skyldig og spærres inde uden at kende årsagen til sin skæbne.
Eksistentielle udsagn
I værkerne ”Vejen til Mælkevejen” eller ”Oxygen” er det menneskelige mere klart til stede, selvom figurerne er skitseagtige og fortegnede. Måske har Corona-nedlukningen givet ekstra næring til det kreative vanvid. Netop ”Oxygen” kunne opfattes som intensiv behandling af covid-19, når den er mest livstruende. Stærkt billedsprog, hvor man tydeligt fornemmer den intenst farlige situation, hvor livet holdes i live af en glødende flaske ilt.
Tre værker handler om forskellig slags kommunikation mellem to parter I ”The Conversation” er det to feminine væsener, der sidder på vandet med benene løftet, den ene sort og den anden hvidlig. I ”Magic Touch” er det to besynderlige væsener, hvor hanvæsenet med de store ører med strittende pigge på ryggen rækker ud efter det feminine væsens bryst. Hans røde smil ligner et sulten rovdyrgab og endelig ”Boss Talk”, hvor den røde, nærmest slangeagtige figur, tydeligt har magten over den hvide knælende figur og stikker hånden ind i munden på den underordnede.
Uhyggen sejrer
På anden sal findes de 30 hoveder af stentøj, og her er uhyggen virkelig sat i scene. Så grotesk, at det kalder på smilebåndet. Man fornemmer, hvordan Næblerød har siddet med en stor klump ler og bare er gået i gang med at bokse med den, vride og dreje, lave store farlige munde, strittende ører, Medusa-agtige håropsatser og store dybe tomme øjenhuler og åbne munde med skarpe tænder, klar til at bide til bolle. Næblerød har tydeligvis moret sig med at skabe uhyggestemning for fuld musik alle med udtværede farver.
Frederik Næblerød er kommet hurtigt fra start, og det giver nogle meget energiske og voldsomme billeder og figurer. Der synes at være en fortælling om en verden i opløsning og forandring – disruption for fulde sejl, også når det er et motiv som ”Indian Jazz” eller ”Cat” ”On Stage”. Han har allerede skabt sin egen platform – igen som Tal R gjorde for snart 10-20 år side. Det skal nok blive interessant at følge med håbet om, at han ikke brænder ud. Imponerende godt gået og udfordrende i billedsproget.
Horsens Kunstmuseum
Carolinelundsvej 2, Horsens
Frem til 21. august
