I en kraftpræstation har Arken og Ursula Reuter Christiansen sat anker og lader os komme ombord på en sørejse, hvor natur og samfund kæmper side om side. Sørejsen er et længere eventyr, da man beriges med et 60-års jubilæum, eller som Ursula kalder det ”et testamente eller en opgørelse”. For som hun ønsker, så er det at være synlig og efterlade spor og indtryk. Vi mennesker skal aldrig gemme os, vi må tage afstikkere, da vi skal indgå i processer som levende organismer, der er sat i verden her og nu. Vi trækker vejret, tænker og føler. Og netop derfor kan vi måske ændre på verden eller i hvert fald prøve. For ifølge Ursula skal kunst mærkes. Som Ursula Reuter Christiansen udtaler, strømmer ord og kunst igennem hende.
Født med ild og vand
Ursula Reuter Christiansen beskrives af Arken som en kvinde født med ild og vand i sig. Hvirvlende malstrømme, isbjerge og vandfald bor i hende. Hele livets tilblivelse og kærlighed i en evig transformation. En så poetisk beskrivelse understøtter Ursula Reuter Christiansens egen opfattelse: ”Min kunst handler altid om dialektik…Jeg identificerer mig, og jeg transformerer”. Her er der således plads til, at beskueren træder ind i en rejse, hvor afgang og ankomst ophæves. Her får kroppen og følelserne frit spil og udfoldelse. Ursula Reuter Christiansen opfordrer os til at gå i dybden med det hele og søge ind og ned i alle eksistenslag. Hendes kunst er en evig kilde til udforskning: ”Jeg siger altid, at det at male er som at hælde et fiskenet i vandet, trække det op og se, hvad der er i det. Og det er så underbevidsthedens historier”. Og det er denne kraft, elan vital og styrke, som Ursula Reuter Christiansen besidder og som gennemsyrer kunsten. Der er tvivl, søgen og gransken over livets store spørgsmål. Såsom hvordan vi kan være til i en verden, hvor håb og mod udfordres af gru, uro og fortvivlende mørke, men hvor skønheden heldigvis også pibler frem i sprækkerne og overvælder os.
Arkens opbygning
Ursula Reuter Christiansen beskriver udstillingen som en sløjfe eller et kredsløb med tråde, der løber igennem den. Otte store installationer udgør et opbyggende skelet. Derudover tårner gigantiske sorte vagttårne og højtalere udstillingernes rum, der insisterer på, at vi skal vækkes og turde se ned og op og blive nærværende. Disse elementer får os til at forstå og mærke, at vi er ild og vand, der både brænder og slukker. Efter ødelæggelse kommer genopbygning.
Et andet stærkt symbol, der altid har fulgt Ursula Reuter Christiansen, er valmuen. Valmuen, der blomstrede på gravene under Verdenskrigen. Og krig er et tema i værkerne, for hun afskyr om noget krig, selv født under Anden Verdenskrig i Trier med ar på sjælen, som hun stiller skarpt imod: ”Hvordan skal vi navigere i verden, idet verdenshistorien skrives for øjnene af os”. I værker som ”Washed Out Faces”, ”Rotten Eggs Against Bombs og ”Es ist noch nicht zu spät, es ist zu spät” konfronteres vi med sådanne tanker. For Ursula Reuter Christiansen bliver kunsten her et tydeligt kald for ikke at gå til grunde. Kunsten er en indre skabertrang, der aldrig må undertrykkes. Som hendes enorme malerier ”Fat mod”, Courage, skrevet ind i valmuer og med røde dansende kvinder eller urmytologiske væsner. Hertil har Ursula Reuter Christiansen skabt en helt særlig kjole med denne livsvisdom printet på den for at kunne træde ud i verden med dens budskab og med fri dans. Og for at lave en lille sløjfe så dukker valmuen op i hendes kendte film ”Skarpretteren” og indkredser ovenstående slående: ”Det næste store øjeblik i historien tilhører os”.
En sjælfuld rejse
I værket ”Es ist noch nicht zu spät, es ist zu spät” møder vi en rygvendt kvinde med pels, Ursula Reuter Christiansens egen, som hun skal begraves i, der dukker op igennem udstillingen. Kvinden står midt i en eventyrhave i dis og tågens ukendte land ligesom hendes elskede barndomsby en by fuld af gotik, romantik og eventyr. Her vækkes kvinden til vandring og sansning. Et ekko kalder på kvinden, der på en og samme tid hvisker og insisterer højlydt: ”Es ist noch nicht zu spät, es ist zu spät”. Som i en drøm svæver hun nærmest ind i naturen og i ekkoet, som i en flydende installation, hvor rum og tid opløses. Ekkoet veksler imellem ”Es ist noch nicht zu spät, es ist zu spät” og skaber en uro. Som en naturromantisk vandrer betragter kvinden markerne, hvor fuglefløjt blandes med tågedis og det udflydende ekko som i et mytologisk sagn. Her kan man som betragter kun forundres og forandres. Uden at vide sig sikker, men føle sig draget og uden at vide, om det er for sent, eller om der mon ikke er et spinkelt håb at finde. Naturen og fuglefløjt omkranser og omslutter på en sjælfuld rejse.
Ursula Reuter Christiansen er en kunstner, der tør dykke ind i de dybeste lag for at betræde små skæve snoede kringelkroge i sindet i sanselige tableauer. På kryds og tværs og indimellem alt. I en transformerende dialektisk proces gennemstrømmes publikum af diverse medier lige fra skulptur til film og til malerier. Længe leve Ursula Reuter Christiansen kreative og uforglemmelige installationer, der kun venter på os.
Arken Museum for Samtidskunst
Skovvej 100, Ishøj
Frem til 5. januar 2025
