Af Ove Torp
torp.herning@mail.dk
GUL er både titel og tema for RIIMFAXEs årlige udstilling i Kunstpakhuset i Ikast. Ud-stillingen kan ses frem til 9. september. Ferniseringen 10. august var særdeles velbesøgt, og gæsterne var overvejende positive overfor re-sultatet. Det er en smuk udstilling, selv om det måske er lidt søgt med temaet, og jeg kan ikke dele åbningstaleren Helen Lykke-Møllers indtryk af, at der hele vejen rundt træder budskaber frem. Det skal der heller ikke, da gruppen, der har 3-4 årtier på bagen, er kendetegnet ved, at det er teknik, der samler.
En farve med mange betydninger
Udforskning af et fælles tema er velkendt for RIIMFAXE kunstnerne. Derfor har den internationale sammenslutning af 13 kunstnere sammen med de to gæsteudstillere sat hinanden og publikum stævne med den alsidige kulør gul som tema, den lyseste kulør i farvespektret.
Som en form for dogme skulle alle møde op med gule værker – enten vildt gule eller ganske minimalt gule – men alligevel med gult nok til, at gul er vigtigste kulør i værket.
Gul er en farve, der rummer mange betydninger og stemninger. Farven står for solens livgivende kraft, men også for misundelse, falskhed og forrædderi. Og gul er de visnende blades farve og symboliserer derved modenhed. Passende for denne modne sammenslutning, som Lykke-Møller kaldte gruppen.
Det er ikke til at åbne en kunstbog uden at falde over værker med gult i gult eller med små flader af lysende gule kulører. Det nævnes, at man uvilkårligt kommer til at tænke på van Goghs solsikkebilleder med de gule blomster på en sart blå som baggrund. Eller som det blev nævnt Noldes gule på mørk baggrund.
I modsætning hertil undgik RIIMFAXE-kunstneren Karin Ohlsen i mange år den gule kulør, som hun hadede, da hun var barn. Men for 15 år siden tvang hun sig til at anvende den til en helt gul udstilling, og siden har hun ikke kunnet undvære den.
Titlen er ”Gul Gingo” på Malone Dietrichs billedserie (hun bød velkommen med en gennemgang af tidligere tiders gule farver og vanskelighederne med at fremstille disse) med nærbilleder af gingotræets blade, hvor de karakteristiske bladformer fremhæves af en variation af gule toner med lys og skygge.
”Yellow Kisses” hedder Matthias Oppermanns serie af gule billeder med elskende, fordi han opfatter gul som en erotisk farve. Profilerne af de elskende er helt opslugt af farven.
Solens farve
Birgitte Ramskov har valgt de lyseste farvetoner, inspireret af morgenen med ”Sol er oppe”-tematikken og liturgiens gule, der bruges til påske og pinse, altså en symbolsk farveanvendelse til at skildre metafysiske tilstande.
Der er mange tanker at falde ind i med denne udstilling, som i nogle bløde gule sofaer, Steen Kjær Jacobsen viser med et par store malerier. De virker stærke på denne anmelder, der de senere år har været deltager på kunstnerens private malerskole. I sidste sæson var sofaen den bundne opgave, og det fik vi en flot udstilling ud af.
Jens Christian Jensen viser som vanligt nogle finurlige skulptur på væg (assamblager) og ikke mindst et par overraskende, lidt skræmmende fritstående skulpturer.
Årets to gæstekunstnere er norskfødte Britt Smelvær og Bojan Radojcic fra Serbien, der udstiller sammen med de faste RIIMFAXE kunstnere.
Lille Torv 5, Ikast
Frem til den 9. september
