Esbjergenseren René Holm har sit andet hjem og liv i storbyen Berlin, hvor han har mødt en række yngre tyske kunstnere, som vi ikke kender meget til ud over et par gallerier i København. Han har fået sammensat en udstilling med de to tyske malere Philip Grözinger og Jonas Burgert under den enkle og lidt anonyme overskrift MALEREI. Så kan vi selv gå på oplevelse i billederne. De er ret forskellige i deres maleri (der er også lidt keramik og bronze), men uden at forklejne nogen, er det Rene Holm overfor de to andre, og det er blevet interessant.
Svampens tid
René Holm har længe kredset om den enkelte – den ensomme – i en udfordrende og farlig verden uden for civilisationens rammer. Dette fører han helt ude i denne strengt komponeret udstilling, hvor man passende kan bruge et citat/bogtitel af afdøde Ebbe Kløvedal Reich fra ’Svampens Tid’: “De tågede konturer i mit billede af Danmark bliver i denne sammenhæng en akt i sagen … Det var sløret, fordi der var så mange, der rykkede på sig i alle mulige retninger, og jeg var en af dem.” Måske gælder det også for Rene Holm, der har rykket sig afgørende.
Undergangsstemning
I malerierne her er det anonyme figurer – en mandlig (i tre udgaver) og en rødhåret og sorthåret kvinde, der enten er strandede i svampenes verden eller er blevet udelukket af vores kulturelle verden, blevet hjemløse i en større forstand og udelukket fra samfundet. Glemt af alle sidder de i svampens skovrige område og venter på at forsvinde definitivt. For det er jo det, svampen gør: nedbryder alt biologisk og forvandler det til en form for gødning for nye vækster. I billedet ”He left me in the woods” er figuren helt konkret ved at blive til en svamp. Titlerne kredser om netop det at være forladt og søge en længsel efter mening, mens man omfavner lyset (døden?) og ikke føler noget mere. Det hele kulminerer i et nyt hovedværk af Rene Holm, ”The Golden Dust Drifts in the Wind)”, 180×465 cm, og skabt 2025-2026, hvor tre figurer søger noget (det gyldne støv?) under svampene, mens en rød bugtende linje mod nattebaggrunden med dens myriader af stjerner sætter en på én gang romantisk og undergangsmættet stemning. Fremragende som maleri, men også som civilisationskritik i en opbrudstid.
En anden verden eksisterer
Jonas Burgert er lidt på den samme linje med sine tre store malerier, som jeg ikke har fundet titler på, der pryder endevæggen. De forstiller to unge mænd. Den ene står, den anden ligger udklædt i farvede gevandter og med en masse bånd. Begge synes at være forbundne med planter. Det tredje er anderledes. En sort figur sidder midt i ingenting med et par bøger. Der er ligeledes her farvede bånd overtalt, også om den greb, der står på hans hoved. Flere andre fugle foran og bagved. Med Tom Mortons ord fra 2024: ”Vi kan undre os over, hvordan Burgerts figurer forestiller sig den verden, de eksisterer i, og hvilken grænse, de trækker mellem virkelighed og illusion”. Burgert selv siger: at ‘illusion ikke er ren fiktion, der intet har med os at gøre; det er en del af vores virkelighed’. Et andet sted på hans hjemmeside siger han: ”Derfor har vi brug for spiritualitet, en sfære der er større end det, vi er. Jeg maler et sted uden for tiden. En scene, hvor vi forhandler vores eksistens. Med mit maleri ønsker jeg at skabe rum for vores åndelige repræsentation”. Slægtskabet med René Holm virker klart, forskellighederne til trods.
At undvige verdens krav
Den sidste er Philip Grözinger, hvis værker umiddelbart er helt anderledes og kan defineres som postmoderne pop art som f.eks. i maleriet ’Poelser paradis’, 2026, hvor røde pølser forsøger at undslippe en sort figur med en kæmpe gaffel. Eller maleriet, hvor to drenge er ude at bade, og den ene rækker efter solen i form af en kæmpe slikkepind. Grözinger viser også forskellige mindre keramikfigurer: svampe (fin hentydning til René Holm), hunde og hotdogs (også som bronzer), samt en installation med et maleri som gulvtæppe og et bord med en malet dug, en gammel radio og et glas med kunstige blomster. Værkerne virker lette og positive, men der er en snert af noget andet til stede i disse science fiction-agtige fortællinger, hvor man fornemmer en vis afstand og ensomhed overfor den verden, vi har skabt.
Vestjyllands Kunstpavillon
Henning Larsens Vej 3, Videbæk
Frem til 31. maj
