Stjernestøv og guldkorn fra Paris
Toulouse-Lautrec på Kunstmuseum Brandts i Odense
Dagene bliver kortere og sommersollyset skinner ikke længere så klart og længe, men så er det godt, at Brandts sender stjernestøv ikke bare fra en af plakatkunstens mestre, Toulouse-Lautrec, men også andre stjerner fra Paris. På Brandts kan man nu, når efterårsvejret sætter ind, komme på en spektakulær udstilling, hvor la femme nouvelle (den nye kvinde) er et centralt motiv. Udstillingen viser også la belle épogues, den nye tid i Paris i slutningen af 1800 tallet. Kurateringen ved Linnea Mølbak Szilas viser stor indsigt i perioden, fordi værkerne er særdeles velkendte og typiske for tiden. Udstillingens værker bliver præsenteret på en suveræn måde. Man kunne forledes til at tro, at energikrisen havde fået sit indtog på museet. Det er imidlertid ikke det, som er på spil. Den dæmpede belysning er ikke kun med til at skåne de fine papirplakater, men er også med til at skabe en natstemning med sparsom gadebelysning i den franske hovedstad. Plakaterne kommer allermest til sin ret, hvor de ikke bare hænger side om side, men hvor de på opstillede smalle vægge, der næsten fungerer som plakatsøjler, får lov at shine endnu mere.
Henri de Toulouse-Lautrec
Den helt centrale kunstner på udstillingen er Toulouse-Lautrec. Han blev født i 1864 og døde allerede i 1901. Han levede et liv som krøbling, fordi han som barn led af alvorlige vækstforstyrrelser.
Hans ben voksede ikke i samme takt som den øvrige del af kroppen. Han modtog undervisning hos forskellige kunstnere og flyttede som 20-årig i 1884 fra Sydfrankrig til Paris, hvor han især hentede sin motiver fra teater- og varietéverdenen. I en periode kom han ofte – ikke som kunde – på byens bordeller for at skildre de kvinder, som prostituerede sig. Toulouse-Lautrec kan derfor også ses som en væsentlig figur i den periode, der blandt andet skildrede sociale og kønspolitiske emner i en socialrealistisk malemåde, men det er ikke disse malerier, der er i fokus på denne udstilling.
Plakaten
I dag møder vi i det offentlige rum plakater overalt. Det kan være ved busstoppesteder, på busser, i metroen, på banegårde, på plankeværker, på bygninger mm. og de har som regel altid en besked om et arrangement, et politisk eller kommercielt budskab. Toulouse-Lautrecs plakater fortæller næsten alle noget om livet på Montmartre i Paris og bliver derfor også fortællinger om nattelivet i byen.
Toulouse-Lautrecs grafiske værker er selvfølgelige også reklameplakater, som har en intention om at få folket til at frekventere bestemte etablissementer. For kunstnerne er det noget helt nyt at blive en del af en mere kommerciel verden, men for Toulouse-Lautrec var det også en mulighed for at skildre en verden, der var fuld af både pragt og dekadence. Mændene skildres hovedsageligt som mørke skyggefigurer i forhold til smukke, elegante kvinder, som nok byder sig til med fx løftede skørter i en cancan, men alligevel hyldes for deres feminine sider.
På sine plakater lader Toulouse-Lautrec sig inspirere at japanske træsnits nye dramatiske billedbeskæringer, konturlinjer og fladestil. De japanske træsnit kom netop til Europa i denne tid og inspirerede rigtig mange kunstnere fx også van Gogh, som i nogle af sine selvportrætter sender referencer til japansk kunst.
Plakaten med Jane Avril viser kunstnerens fulde forståelse for det nye medie. På plakaten med en af datidens feterede varietéstjerner lader Toulouse-Lautrec meget iøjnefaldende i både en sort hvid kontrast til omgivelserne, men også i en dynamisk, sensuel diagonal, hovedpersonen være en attraktiv kvinde, som skulle lokke især mænd til de steder, hvor hun optrådte. En slange smyger sig om kvindens krop og kan give en allusion til syndefaldsmyten med slangen i paradis. Kunstneren benytter sig i sin udtryksform af konturlinjer til at fastholde motivet og intensive farver til at fange beskuerens opmærksomhed.
Kommercielt/kunstnerisk
Plakatkunst er til for at påvirke beskueren. Det gælder, når der skal sælges varer, når der skal oplyses om kulturelle arrangementer eller når politikere i forbindelse med en valg skal gøre opmærksom på sig selv. Den gode plakat indeholder ud over faktuelle oplysninger også en æstetisk værdi. Udstillingen på Kunstmuseum Brandts giver smukke eksempler på, at plakaten i sig selv har en kunstnerisk kvalitet.
Toulouse-Lautrecs kendteste plakater handler om nattelivet på natklubber i Paris. Andre kunstnere blev en del af reklamebranchen, hvor man eksempelvis kunne være med til gennem sine plakater at sælge mere kommercielle produkter. Der er sikkert mange, som kender Alphonse Muchas sødmefyldte værker, men det er virkelig oplivende at se hans billeder igen, hvor han i datidens reklamebilleder formår at skabe en symbiose mellem produkt og værk. ”Job” er en reklame for et cigaretmærke, men Mucha gør i reklamen med sin Art Nouveau-stil med slyngende, elegante linjer og dekorative mønstre i billedkanten reklamen til et kunstværk.
Med over 100 originale litografiske værker af især franske kunstnere, som dyrker det nye medie, hvor kunsten som plakater kommer ud på gaden til folket, har Kunstmuseum Brandts fremtryllet en udstilling med et internationalt tilsnit. Der er genkendelsens glæde ved at se kendte værker, men også en øjenåbner for flere perspektiver til den kunsthistoriske periode omkring 1900. Udstillingen præsenterer sjældent sete, danske kunsthåndværker i form af smykker og keramiske vaser, som dyrker Art Nouveau-stilen.
Det bliver dog det internationale projekt med den fornemme plakatsamling, som stjæler opmærksomheden. Nu er stjernestøv og guldkorn fra Paris virkelig kommet til Odense.
Kunstmuseum Brandts
Amfipladsen 7, Odense
Frem til 15.januar 2023
