Af Erik Meistrup
e.meistrup@gmail.com
”Alt ender med en ny begyndelse” er titlen på den svenske billedkunstner Annika von Hausswolffs udstilling i Vestgalleriet hos ARoS. Titlen henviser til, siger hun, at når hun afslutter et projekt, så begynder hun fuldstændig forfra med en helt ny idé og en helt ny måde at anskue tingene på. Hun formulerer det på den måde, at det er lysten til at skabe, der er drivkraften.
Fundamental tvetydighed
Annika von Hausswolff (født 1967) skaber sine fotografiske motiver, der gennemgående er meget enkle i deres motivvalg, men som til gengæld ikke er lige så enkle til at afkode indholdsmæssigt. Hun kalder det selv ’utydelig tale.’ Hvor hun kan overføre publikums egne forestillinger til billedet som en platform for ny forståelse. Hendes optagethed af psykoanalysens fader Freud er meget udtalt, hvor hun søger det irrationelle og de billeder underbevidstheden udstyrer både hende selv og os andre med. Når man spørger til hvor motiverne kommer fra, henviser hun ikke til noget, hun har set eller oplevet, men netop til at sidde og lade billeder komme frem. De billeder, der bliver hængende er dem, der skal prøves at omsættes til ægte billeder.
Der er en fundamental tvetydighed til stede i hendes billeder, som f.eks. med kvinden, der enten er ved at sætte sig i en stol, eller også er ved at rejse sig op for at forlade billedet, og hun har selv formuleret, at det for hende bl.a. handler om at skildre ’tomheden i nærværet.’
Andre billeder er mere spekulative som ’Mor og far har sex” fra 1999. Hvor et par danner et X ved at hun ligger på ryggen af ham med benene strittende i vejret. Der er ikke meget sex i dét, snarere tværtimod, så det virker ikke særlig dybtgående bearbejdet. Et andet mærkeligt formuleret billede er et selvportræt fra 2008: ”Jeg husker min fortids fremtid med store forventninger”, hvor hun står og holder en matteret glasplade op foran sig, så man kun ser hendes hænder, fødder og toppen af hovedet. Om det passer ind i hendes egen angst for at blive iagttaget, som hun formulerer det, med titlen må man selv overveje.
Æstetiske gåder
ARoS har allerede tidligere investeret i at anskaffe nogle af hendes billeder fra 1990erne som bl.a. det kriminalistiske motiv med fru og hr. NN (ukendt), der ligger døde på en tennisbane og ’Pige med Motorsav’, der står i stuen og kæmper med lukkede øjne for at bære det tunge arbejdsredskab og dødsmaskine, som vi kender fra en lang række skrækfilm med titlen Motorsavsmassakren.
Der er også en serie ”Jeg er dine tankers landingsbane” (2008), hvor en kvinde simulere, at hun vil sluge en flyvemaskinemodel. Ideen udspringer af hendes egen lange flyskræk, der fik hende til at fokusere på flyulykker. En dag besluttede hun at være den kvit og serien skulle illustrere denne overvindelse.
Annika von Hausswolffs billeder er små æstetisk formulerede gåder, som ville stå endnu stærkere, hvis hun lod være med at sætte titler på. Titler er hun ikke god til, de er enten åbenlyse banale som ’Pige med Motorsav’, ”uden titel (kvinde med poser)”, eller uklare konstruktioner som ’Filosofisk Stol’ – stolen i sig selv er jo ikke filosofisk, men motivets set-up med den svævende stol lægger måske op til filosofiske overvejelser.
Der er også den Røde Sofa, der kaldes en skulptur, men det er jo dét, vi netop selv skal tænke os til. Hun bør stole meget mere på publikums medleven og medtolkning i hendes billeder – eller bruge hendes egen understregning om at give plads til de irrationelle billeder og dermed også deres fortolkninger.
Aros Allé 2, Aarhus
Frem til 11. august
