Kunstnersammenslutningen Jylland var i længst forgangne tider et stort nummer på det, der i dag er Kunsthal Århus. Nu må man bruge de tidligere fabrikslokaler på havnen i Aarhus, der hovedsagelig fungerer som kunstnerdrevene for lokale. Et tegn på, hvor få udstillingslokaler, der er i Århus for de mange kunstnere, som ikke er højt nok på strå til ARoS og Kunsthallen. Ud over KH7 er der Papirværket. Det er faktisk lidt sløjt.
Konceptet TID
Nå, men Jylland slår et smut om Aarhus med TID, hvor konceptet er, at hver kunstner, der er med, laver et værk, som er baseret på at handle om tid enten i værket selv eller i det oplæg, hvor man udstyres med hovedtelefoner og skal stå foran værket, til et signal fortæller, at nu er det næste værk. 26 værker, 26 minutter. Ideen er måske at efterprøve, om man kan trække publikum ned i anvendt tid, for gennemsnittet er normalt nogle sekunder (8 til 20). Vi kender det også for enkelte museer, der har omvisninger, som handler om fordybelse, reflektion og måske samtale som uddybning. Traditionel kunst som her maleri, skulptur, plakat, foto og video er delvis en truet art i et stadigt hastigere kommercielt mediebillede, der truer med at overtage al opmærksomhed og stjæle vores opmærksomhed – og tid!
Spredt fægtning
Virker det så? Ja, det er op til den enkelte. Personligt synes jeg, det bliver lidt for spredt fægtning. Et af de værker, der virkelig fanger mig, er Pernille With Madsens lille videoinstallation med en person, der går rundt og rundt i et gennemfarvet univers. Det er tydeligt inspireret af Jais Nielsens maleri fra 1915 med titlen ”Tid” om mennesker, der skal skynde sig. Det kunne godt være visualiseret og bragt i spil. Erland Knudssøn Madsen har lavet en fotobaseret plakat i grønne nuancer med et stiliseret havlandskab og ordene Livsvigtig Tid, hvilket man kun kan være enig i i disse tider, hvor tiden er livsvigtig – mere end nogensinde. Der er flere enkeltstående værker, der lægger op til eftertanke, end det er muligt at omtale. Når man træder ind i rummet, bliver man modtaget af en træperson (uden hoved), hvor hænderne synes at svæve og dog holder et maleri, som igen er rammen om et maleri med et stilleben, der viser sig så at være maleren, som holder et stykke papir med en kande og lidt frugt. Den er lavet af Michael Boelt Fischer. Jeg kan også Henrik Mennés aflange kasse på et selvbygget skelet, hvor en masse urvisere tikker rundt i en absurd jagt på at vide, hvor tiden befinder sig.
KH7artspace
Sydhavnsgade 7, Aarhus C
Frem til 30. marts