Thorvaldsens streg og Amors bue – Bertel Thorvaldsen skabte ikke kun statuer i overstørrelse, men også små sirlige tegninger og skitser med kærligheden som tema. Nu kan vi se dem
Bertel Thorvaldsen (1770-1844) boede, levede og skabte sine hovedværker i Rom, hvor han tilbragte over 40 år af sit lange liv.
Den italienske hovedstad var i 1800-tallet stadig indhyllet i landets glorværdige fortid. Antikkens myteverden var endnu ikke helt affortryllet af videnskabernes fremmarch.
I kunsten blev de klassiske idealer forsøgt genfødt. Og Thorvaldsen var begejstret for de drabelige beretninger fra de gamle guders metafysiske univers.
Især optog myten om elskovsguden Amor og den dødelige Psyche ham næsten som en besættelse. Han udtænkte, tegnede, formede og skabte flere værker om dette udødelige tema end om noget andet.
Thorvaldsens Museum har fået den indlysende og glimrende ide at gå i gemmerne og genfinde skitser og forarbejder til mange af hans skulpturer om kærligheden.
Myter og indkomst
Hans passion for myterne var også pekuniær. Det var god business.
Allerede i 1803 fik han en bestilling på en skulpturgruppe om Amor og Psyche, som han formentlig modellerede 1807.
Idéfasen og arbejdsprocessen var naturligt nok lang. Og der var store forbilleder at konkurrere med.
I Musei Capitolini stod skulpturen Amor og Psyche. Kilder fortæller, at Thorvaldsen i januar 1800 studerede og tegnede dette klassiske værk, der blev opdaget i 1749, men stammede fra det første eller andet århundrede.
Selve beretningen om de to elskende stammer helt tilbage fra den latinske forfatter Apulejus fra Madaura (ca. 120-180) der i slutningen af sin roman ”Det gyldne æsel” fortæller historien.
Men hvordan skulle de to elskende billedgøres? Hvor tæt sammenfiltrede kunne de være? Den kroniske uskyld i motivet måtte ikke blive obskøn.
Vi får nu en invitation til at komme helt ind i hans mentale og fysiske værksted og kigge med på hans ideer og udkast.
Den nøgne uskyld
Nøgenhed i sig selv var godkendt som udtryk i både antikken og i nyklassicismen. Den rene og naturlige tilstand viste sin guddommelighed i kunsten.
Samtidig skulle de to figurer også skildres i en slags skyggeverden mellem menneskets konkrete virkelighed og det æteriske gudeunivers.
Mytologien har ikke det problem. Her kan der ubesværet skiftes mellem jordiske skabninger og overjordiske væsener.
Psyche er i fortællingen en pige, hvis skønhed gjorde gudinden Venus så misundelig, at hun bad Amor om at arrangere det sådan, at Psyche blev forelsket i jordens dårligste menneske.
Da Amor faldt til jorden
Men Amor faldt ud af sin rolle og blev selv forelsket i Psyche. Deres tragiske skæbne blev, at deres elskov kun kunne fortsætte, så længe Psyche ikke prøvede at se, hvem han var.
Hun kunne selvfølgelig ikke lade være og blev straffet med alskens prøvelser, indtil guderne forbarmede sig og gav de to elskende lov til at bliv forenet på Olympen, gudernes bolig.
For Thorvaldsen var mytologien meget nærværende. I sine skitser og udkast skildrer han også andre guder og gudinders trængsler.
Han tegnede med løs, men fast hånd. De svungne linjer viser hans mesterlige teknik.
Som for eksempel i tegningen ”Hektor hos Paris og Helena”, der er lavet i sortkridt på brunt papir. Hektor i fuld krigerisk ornat frisk fra den trojanske krig forlanger, at Paris skal vælge som ægte mand at slutte sig til kampen og ikke bare kissemisse med jordens smukkeste kvinde Helena. Et sandt maskulint dilemma, må man tilstå.
Fra skitse til skulptur
Som bekendt drev Thorvaldsen sine skitser til mere end udkast. Flere færdiggjorte billeder er også med på udstillingen.
En af disse pragttegninger viser Amor med en sommerfugl. Det er et detaljeret billede i brun gouache og sortkridt forhøjet med hvidt på papir. Det er nyklassicisme i ren form.
Amor med sine store vinger og blomsterkrans i håret leger med et lige så flygtigt væsen i form af en spinkel sommerfugl, hvis skæbne han nu hersker over.
Ved hans fod ligger buen med de fatale pile. Han er som H. C. Andersen kaldte ham ”Den uartige dreng.”
Thorvaldsen brugte ofte disse tegninger som gave.
Vi snydes ikke for nogle af hans skulpturer. Selvfølgelig også af Amor i stående og siddende positur.
Udstillingen er tematisk inddelt i seks hovedkategorier som for eksempel ”Begær” og ”Kærlighedens aldre” og ”Medmenneskelighed” i form af det såkaldte ”Caritas” begreb, der ofte omfatter den omsorgsfulde moder med børn, men dækker også næstekærligheden.
En agtet profet i sit fædreland
Men Thorvaldsen er svær at få til at passe ind i systemer. Han var en totalkunstner, der bemestrede det meste.
Ikke så sært var hele hovedstaden på den anden ende, da han 17. september 1838 vendte hjem og på Københavns Red blev modtaget med fest og stormende jubel fra tusinder, der havde samlet sig for at byde ham velkommen.
Til hans ære blev der indsamlet et større beløb, så Thorvaldsens Museum kunne stå færdigt på 10-årsdagen for hans hjemkomst som den første offentlige museumsbygning i Danmark.
Det står der endnu 174 år senere og er stadig værd at besøge.
Thorvaldsens Museum,
Bertel Thorvaldsens Plads 2, København K.
Frem til 27. februar
