At træde ind til Aneta Kajzers soloudstilling, Take a Dip, på Galleri Kant er som at træde ind i en farverig tåge. Du har umiddelbart ingen figurer at orientere dig ud fra. Det eneste, der er i rummet, er farver og penselstrøgenes skiftevis sagte og dynamiske sprog. Et bølgende, lyst og blødt billedsprog. Beskueren får en varm velkomst af de indbydende værker.
Take a Dip er Kajzers anden udstilling på Galleri Kant. Udstillingen løber til d. 3/7. Kajzer er født i 1989 i Polen, opvokset i Tyskland og bosiddende i Berlin. Hun fik sin kandidat i kunst i 2017 fra Kunsthochschule i Mainz.
Et spændingsfyldt middagsselskab
Et af de værker, der mest umiddelbart fangede min opmærksomhed, var værket Festmahl (banket eller festmåltid på dansk). De lyse grundfarver og den simple, løse struktur gemmer på et væld af tekstur og bevægelse. Men også en spænding, to forskellige rytmer. I værkets gule og blå felt er strøgene blødt kurvede, relativt glatte og ubrudte. De blå strøg synes f.eks. at lappe over hinanden som lette bølgeskvulp. Den orange farve synes derimod duppet på lærredet; en porøs, nærmest krakeleret tekstur.
Pletter af maling kastet på fladen. Tværgående, brudte og mere lineære strøg. Hele feltet er mere ujævnt og kaotisk. Det er værkets to rytmer; det harmonisk svingende gule og blå, og det uregelmæssigt støjende røde og orange. Hele scenen bindes sammen af en hvid overmaling af varierende tæthed. Den gør farverne lette og lyse, men giver også værket et sagte flimmer, da man netop kan ane de hvide strøg. Denne hvide overmaling er et gennemgående træk ved Kajzsers værker – dette føjer et lys til hele galleriet, når så mange af rummets farver gøres lette og lyse på denne måde. Det hele emmer af liv. Det røde felt kunne måske læses som et ansigt med et djævelsk smil, og det gule felt som en figur med en lidt klumpet næse, der rækker rundt om den røde. De har sig helt sikkert en fest – men gad vide om den gode stemning holder?
Formalistisk fryd
Indholdsæstetikerne i den danske kunstformidler- og -kritikerstand ville nok kunne finde på at dømme Kajzers værker som “indholdsløse” eller “tomme”. Og man kunne selvfølgelig sige, at Kajzers værker mangler den fornemmelse af intimitet, mystik, drama eller fortælling, der følger med mere figurative afbildninger. Eller kritisere dem for ikke at komme os nært nok, hvad gælder følelser og vores konkrete livserfaring. Jeg mener dog, at det er et mangelfuldt syn at anlægge på Kajzers værker. Jeg mener, at den kunstneriske oplevelse bl.a. er en fordybelse i et værks sanselige kvaliteter. At nyde kvaliteterne for kvaliteternes skyld og ikke for hvad de kan sige om noget andet. Dette giver Kajzers værker rig mulighed for, også ift. at komme os nært; værkernes lys, penselstrøgene, der emmer af kunstnerens hånd og temperament, de bløde, tågede teksturer, osv. Størrelser vi intuitivt forstår, ting der synes naturlige, velkendte.
F.eks. værket, The Answer is Blowing in the Wind, hvis store betoning af lys og bevægelse gør det til en formalistisk fryd. Ligesom i Festmahl giver den hvide overmaling et blidt skær, når den underliggende farve lyser igennem – dette ses især omkring den gule figur. Penselstrøgenes bevægelse spiller en endnu større rolle i dette værk end i Festmahl, da de er meget tydelige. Her har vi endnu et fællestræk for udstillingens værker; de fleste bærer tydeligt, fysisk vidnesbyrd om deres skaberhånd – penselstrøgene. Som der skrives i galleriets udstillingstekst: “Hun lægger ofte ud med fortyndet oliemaling og maler instinktivt med store strøg og armbevægelser, af og til smører hun endda farven ud med hånden; fysiske aktiviteter, hvor, som hun siger, kroppen handler hurtigere end hjernen og sproget”. Denne intuitive tilgang sætter spor i værkerne – man synes at kunne aflæse Kajzers temperament i skabelsesøjeblikket, gennem penselstrøgenes og farvernes udtryk. Strøgene støtter i dette værk op om kompositionens bevægelse, der synes blæst mod højre omkring den gule figurs midterakse. Den nedadskrånende linje går igen, og den gule figurs højre side er kraftigere svunget. Værket har en hastig dynamik over sig, uden at være vredt eller voldsomt. “The wind” blæser kraftigt i værket, og måske er “the answer” at nyde kulingen.
En æterisk lethed
Titlen, Mountain Spirits, giver måske et praj om, at dele af værket kan læses figurativt. Som afbildninger af de titulære ånder. Deres ansigter kan måske findes på billedfladen? Tre områder i billedet synes i hvert fald at have hver deres temperament. Små, hastigt svirpende og flamme-lignende strøg i venstresiden, der brænder i lys lue under en orange bue, der er trukket i en stor, bestemt bevægelse. Her er en storladen energi, både i den kraftige farve og form. Den gule flade overfor synes mere ængstelig. Strøgene omkring fladen synes mere rystede end bølgende. Det gennemgående sikre og glatte strøg er her blevet til krakelerede, revnende stofligheder. Fladen er uden kunstnerens ellers lette, bløde farveovergange – den er sat i en tung gul med små, blå prikker. I bunden af værket synes den blødt nuancerede, gule flade og tilhørende blå strøg roligere – uden store, dramatiske strøg eller revnende flader. Værket synes at sætte noget elementært og grundlæggende på spidsen. Kunstneren tildeler gennem titlen de tre felter en ophøjet spiritualitet – og gør deres temperamenter til naturkræfter. Sindstilstande og stemninger der resonerer hos beskueren.
Visse andre værker i udstillingen er langt mere umiddelbart figurative. I visse værker spiller de bløde overgange, lette nuanceringer, lysende, hvide overmalinger og sanselige penselstrøg også en langt mindre rolle. Jeg har valgt at fremhæve de ovenfor udfoldede værker, fordi jeg mener, at det er her, at Aneta Kajzer står absolut stærkest. I disse værker, med deres stærke, relativt simple kompositioner, kan strøgenes, farvernes og overgangenes detaljerigdom udfolde sig bedst. Her opnår værkerne en æterisk lethed. Og det er det, jeg mener, lægger bedst op til æstetisk fordybelse. Men jeg vil opfordre alle, der læser med, til at tage ud og se, om de er enige. Og jeg vil varmt anbefale at Take a Dip (eller hoppe i med hovedet først) i Kajzers skønne udstilling på Galleri Kant.
Galleri KANT
Store Kongensgade 3, gården, København
Frem til 3. juli
