Med kunstneren Tacita Deans 35mm double Cinemascope-værk, Antigone, indvies den besøgende i det gamle Grækenland 442 f.Kr. Den besøgende indføres i et sjældent sælsomt filosofisk og poetisk filmunivers, der på sublim vis også er en søgen ind i Deans personlige historie. Dean er vokset op i et kunstnerisk hjem med en forkærlighed for antikken. Hendes storesøster bærer endda navnet Antigone efter Sofokles` tragedie, idet Antigone ifølge deres fader var den første feminist kendetegnet ved en viljestærk kvinde, der modigt gik imod bystyret og endda imod døden for at ære sin bror.
Filmens opbygning
Deans film er kendetegnet ved at være optaget og klippet på analogt udstyr og endda med en blændet åbning som et benspænd. Herved refereres til Antigones far og bror, Ødipus, der blin-der sig selv. Denne autentiske og intense stemning løber som et bølgende slør henover lydsiden og i den kraftfulde såvel som følsomt smukke visuelle side. Naturens ur-kræfter er et bærende stilistisk element i en skæbnefortælling, der krydses som en collage ind i mytologiske landskaber, forladte steder og beretninger som en levende organisme. Derudover undergår Antigone hele tiden en dobbelthed af eksempelvis sol og måne samt ild og vand. Værket krydser det personlige ind i det universelle såsom den haltende skikkelse inspireret af Ødipus til Byron og kunstnerens egen gigtsygdom.
Kunstneren
Fra sin tidligste barndom har Tacita Dean følt sig sjæleforbundet til antikken og har i tanker kredset herom. Hun har da heller ikke været i tvivl om, at hun ville lave et værk om Antigone, som for hende er den modigste heltinde i sin egen skæbnefortælling.
Tacita Dean er om nogen inspireret af livet og af kontingensen, dvs. Hændelser, der opstår af praktisk nødvendighed for at ende med at blive lærerige. På samme vis har hun kastet sig ud, dvs. givet sig blindt hen, til en stolen på sit eget personlige trossystem i form af en tro på underbevidsthedens kunstneriske intuitive spor.
Tacita Deans eget ”Antig-one-mod” viser sig som nævnt i at opfinde sit eget blændingssystem. Hun lader sig føre ind i tragedien og sit værk, idet hun har ”blændet sig selv” for at nå dybere ind i den kunstneriske proces i tragediens og i naturens gådefulde mysterier fra solformørkelser til dampe fra et vulkansk landskab. Som Tacita Dean selv meget sigende udsiger: ”Verdens pendul er Antigones hjerte”. Og lige nu også Glyptotekets hjerte.
Glyptoteket
Dantes Plads 7, København V
Frem til 23. februar 2020
