ARoS har fra den private samling i Rotterdam lånt en ret omfattende og flot repræsentativ samling af surrealistisk kunst med både de topkendte navne og flere ikke særlige kendte specielt i vores lokale sammenhæng. Samlingen stammer oprindeligt (12 værker) fra en rig engelsk samler, Edward James, der var ’velgører’ for Dali og Magritte i 1930erne, men er løbende udbygget og dækker i dag 250 værker.
En dansk vinkel
På ARoS besluttede man så at tilføre enkelte eksempler fra danske surrealistiske kunstnere med Ejner Bille (men ikke Asger Jorn?), Rita Kernn-Larsen – se hendes ’Træpantomine (1934) om frie sanselige kvinder -, Franciska Clausen, Sonja Ferlov Mancoba, Elsa Thorsen, Vilhelm Bjerke-Petersen, Harry Carlson, Richard Mortensen, og Wilhelm Freddie for at vise deres klare sammenhæng med bevægelsen, der var domineret af et fransk(talende)-spansk udgangspunkt. Samtidig også for at sætte perspektiv på, at de kvindelige repræsentanter også havde et lidt andet fokus. Hvis man har været forbi museet Øregaard i Hellerup, så har man set en række af Vilhelm-Bjerke Petersens værker. Han var helt centralt i den danske udvikling, inden han senere forsvandt til Sverige, så gense hans fremragende værk ’Dyret i kvinden tilhører natten’ (1934). Hvis man enten har set Surrealisternes kvinder på Louisiana eller den på Tate Modern, så bemærker man fraværet af en række vigtige navne, og hvis man så Leonora Carrington på Arken ærgrer man sig over, at der kun er ét (men fremragende) værk med fra hendes hånd. Rita Kernn-Larsen har i øvrigt haft en soloudstilling på Peggy Guggenheim i Venedig.
Surrealismen længe leve
Bevægelsens udgangspunkt er den franske forfatter André Breton (1896-1966) med ’Manifeste du surrelisme’ i 1924 – den i sig selv lille uanselig bog er med i en montre. Bevægelsen trak også på da-da-ismen (1916) som var skabt i frustration over 1. Verdenskrigs rædsler og optrækket til 2. Verdenskrig – se f.eks. Dalis ’Krigens ansigt’ fra 1940 med de 10 kranier og en skelethånd i højre hjørne – og bl.a. skabte performances som udtryk, men til ideologien hører helt afgørende psykiateren Simon Freud med sin drømmetydning (også en lille bog) og C.G. Jung og hans udlægning af vores opbygning af symboltegn. Bredden i den kunstneriske produktion var stor fra mere traditionelt maleri over en ny form for skulptur til collage, tegning, bøger og ikke mindst film, og selve den formelle udvikling af formsproget har haft næsten uendelig rækkevidde ud i andre genrer og bruges forsat i uendeligt mange serier, der spiller på grænseoplevelsen mellem virkelighed, fantasi og parauniverselle historier.
Filmens betydning
Når man træder ind i udstillingen, er det første, man møder filmklip fra spanske Luis Buñuel og filmen ’Den Andalusiske Hund’ (1929), som jeg så i 1962/63, da jeg arbejdede i en biograf, der elles mest viste soldaterkammeraterfilm. Det var et chok og, jeg synes stadig, den er ubehagelig, selvom den er næsten naiv i forhold til det, man kan opleve på film i dag. Jo surrealismen har virkelig betydet noget for, at man kan skildre rædsler på film. Et af de emner, den bruger, er et gennemskåret øje, og det med, hvad øjne betyder, ser man flere steder, bl.a. i Man Rays øje ’Vidnet’ fra 1941 eller hos Max Ernst i 1926 i tegningen ’Den, der undviger’, men at skildre selve øjet kender vi i øvrigt helt tilbage til ægypterne. Eller hvad med Tolkiens Ringenes Herre og kampen mod ’øjet’?
Surrealismen lever stadig
Udstillingen er opdelt i en række afsnit for at prøve at komme tættere på en dybereliggende forståelse af de forskellige sider af surrealismen, og hvorfor den stadig har betydning, hvor også nutidige kunstnere som bl.a. hjemlige Julie Nord arbejder med disse tematikker. Drømme, sex og personlig undertrykkelse er centrale emner, men også forholdet mellem det tilfældige og irrationelle og så drømmen om en egentlig dybdegående revolution af strukturer i samfundene. En udstilling, der kommer godt omkring de mange facetter og hvor især Dali – se ’Spanien’ (1938) & ’Par med hovedet fuld af skyer’ (1936) og så belgiske Magritte står ekstra skarpt tegnet bl.a. gennem nogle rigtigt store Magritte- malerier, f.eks. ’Den røde model’ af en par fødder (1937) eller ’Illustreret ungdom’ (1937) og ’Glashuset’ fra 1939, hvor personen ses både for- og bagfra samtidig ⭐⭐⭐⭐.
ARoS
Aros Allé 2, Aarhus
Frem til 21. januar 2024
