Mange danske berømtheder har prøvet lykken i USA, ofte efter stor succes her i Danmark. Det samme ville Storm P efter at han i en årrække havde haft succes med næsten alt hvad han rørte ved her i Danmark. Trods sin store succes, følte han sig uforløst som kunstner og USA stod for ham som stedet, hvor hans drømme kunne blive indfriet. Udstillingen der hedder ”Storm P. og drømmen om Amerika” fortæller historien om Storm P’s rejse til et turbulent Amerika anno 1919 – set med kunstnerens satiriske blik. Det er også en biografisk rejse ind i Storm P’s sind, hvor mødet med drømmen blev noget nær et mareridt.
Ikke spot on
Det der skulle have været en dannelsesrejse og en mulig kilde til endnu større berømmelse og vel også øgede indtægter, blev en stor skuffelse for Storm P. Ingen var særligt interesseret i hans tegninger, men en enkelt artikel om ham selv i en af de aviser han besøgte blev det dog til. Afslagene på at bringe hans tegneserier og vittighedstegninger bundede nok i det faktum at næst efter reklamer er vittighedstegninger noget af det der falmer hurtigst, ofte er humor meget bundet til den kultur, tid og det sted hvor den er skabt. Som vi ser mange af Storm P’s vittigheder i dag, er en del af dem ikke er rigtigt sjove fordi de taler ind i en anden tid, lidt på samme måde så de amerikanske avisredaktørerne nok hans tegninger – originale men ikke spot on i deres tid og sted. Forskellen på New York og København var i 1919 til at få øje på, Danmark kørte dengang i et noget roligere tempo en det vilde og sofistikerede USA.
”Mine typer er for danske”
Under rejsen lavede Storm P en mængder humoristiske kommentarer til det han så, virkeligt gode og originale betragtninger om storbyens fænomener, så som de tætpakkede metroer, kriminaliteten og den meget materialistiske livsstil. Han tegnede og iagttog alting som en tilrejsende dansker, mere end som international illustrator. Hans frustrationer over den manglende respons hobede sig hurtigt op og han ville hjem før tid. I sin dagbog beskrev han landet som brutalt, råt og uciviliseret. I ventetiden på at komme hjem til Danmark fik han afløb for sine frustrationer gennem tegninger, men også med noter i en kulsort dagbog, hvoraf det fremgår, at han næsten intet havde tilfælles med amerikanerne: ”Kommer lige fra biografen. Ha! Det er den eneste fornøjelse der findes her i Amerika.” og et andet sted erkender han at ”Mine typer er for danske”.
Ud og hjem igen
Efter turen til Amerika fandt Storm P sig selv og fik mere ro på sin karriere, så helt forgæves havde rejsen ikke været. Udstillingen er bygget op omkring fire flot arrangerede tableauer, der hver viser rejsens fysiske og mentale faser. Fra drømmens begejstrede start, henover storby og Wild West destinationer og mødet med dansk-amerikanerne, til klaustrofobiske hotelværelser og endelig hjemme igen i de trygge danske rammer. Udstillingen beskriver ikke blot Storm P’s Amerika rejse, men giver også et godt indblik i USA for 100 år siden, hvor industrialismen havde gjort landet og byer meget rige. Hele layoutet for byen New York blev skabt den gang og Manhattan er lige siden bare vokset og vokset – især i højden.
Storm P museet
Storm P var uhyre produktiv og efterlod sig mere end 50.000 tegninger. Derudover skrev han flere bøger, og efterlod sig omkring 150 malerier. Så selvom det er et enkeltmandsmuseum er der ingen fare for at man ser de samme tegninger næste gang man besøger det hyggelige museum på Frederiksberg Runddel.
Storm P. Museet
Frederiksberg Runddel
Frem til 22. september