Yin Xiuzhen - Engine. 2008.

Stærk udstilling med kvindelige kinesiske kunstnere på Gl. Strand

Af Orla Schantz - 21. Jan 2023

”Jeg stammer fra Shandong i det nordlige Kina i en meget konservativ provins. Da jeg blev født som kvinde, var min familie og vores bekendte meget skuffede over mit køn. Selv min bedstemor ville forlade mig”, siger den 36-årige kurator og kunstner Liu Xi.

Det var en grusom skæbne. Men hun kæmpede sig videre i livet og blev optaget som studerende på CAFA, Central Academy Of Fine Arts i Beijing. Hun uddannede sig som keramiker og flyttede til Shanghai.

Keramik er en tusindårig kinesisk tradition, hvor håndværket skal læres med flid og ydmyg tålmodighed. Historie skal respekteres og mestrene efterlignes.

Allerede i 2016 kastede Liu Xi traditionens åg af sig og skabte sin egen markante stil. I en serie porcelænsarbejder med titlen ”Det tager tid” brændte hun stolt sit eget navn ind i værkets dele.

Liu Xi brød fortiden op. Opstandelsen voksede, da hun to år senere skabte ”Our God Is Great”, der også er i centrum af udstillingen på Gl. Strand.

Liu Xi – Our God Is Great. 2018.

De kvindelige organer

Værket består af 45 variationer af den kvindelige vulva. Materialet i de blomstrende skulpturer er tapet, porcelæn og jernpulver. Det kvindelige køn foreviget i æstetiske udgaver. Fremstillingen af den blotlagte kvindekrop har traditionelt været fraværende i kinesisk kunst. Her folder den sig smukt og seksuelt ud.

Opråbet fra Liu Xi og hendes medsøstre er ikke til at misfortolke. Den oversete og undertrykte del af den kinesiske kunstverden åbner sig triumferende i sin befrielse.

Udstillingens titel er velvalgt. ”Stepping Out! Female Identities in Chinese Contemporary Art”. “Stepping out” af århundreders hård glemsel. Ud af (selv)undertrykkelsens fængsel. Ud af mørket, ind i lysets (selv)tillid.

Endelig plads og luft

26 førende kvindelige kunstnere udfordrer den maskuline hegemoni på tværs af udtryksformer og aldre. De kræver plads og luft.

Udstillingens kunstnere er født i perioden mellem 1960-1994 og tilhører de nyeste generationer af kinesiske kvinder, der veluddannede og velartikulerede endelig kan gribe nutid og fremtid. Men fremskridt støder stadig i Kina ind i diktatoriske mure.

Netop i denne skæringstid viser der sig på trods af alt sprækker i nøden og undertrykkelsen. Den kinesiske kunstverden har gennem de sidste 30 år vundet international anerkendelse og stadig højere priser. En hurtig overgang fra ukendt til cool.

De kinesiske uddannelsesinstitutioner indenfor kunst og håndværk er stærkt søgte og konkurrencen er ubønhørlig. Det tekniske niveau imponerer.

Luo Yang – Fra serien “Girls”.

Det postpatriarkalske

Men indtil for ganske få år siden var det et patriarkat. Næsten ingen kvindelige kunstnere kom frem. Nu udstilles mange, og flere melder sig, særligt udenfor Kinas grænser.

De breder sig lystigt og kompetent i alle genrer over video, performance, maleri, fotografi og skulptur, ofte med ironi og humor.

Afgrundene mellem kønnene i det hierarkiske Kina er kun ét af mange temaer. Andre mentale og geografiske splittelser som mellem land og by, mellem stivsindet tradition og hypermoderne livsstil, mellem gammel og ung, og mellem fastfrossen fattigdom og vulgær rigdom skaber rystelser og protester.

Riget i midten vokser i midten af disse kinesiske kontraster.

Luo Yangs (f. 1984) fotoserie ”Girls” portrætterer en række unge kvinders søgen efter ståsted i denne forvirring af modsætninger. Luo Yang er først uddannet i grafisk design. Faktisk blev hun af alle tiders gudfader, Ai Weiwei, i 2012 udråbt til fotografiets kommende stjerne.

De fremviste unge kvinders udtryk spreder sig ud som en vifte fra det sarte til det seje, vaklende i små skridt, men sikre på retningen. Det er et rørende indblik i en generation på vej.

Xiang JIng – Unit.

Bølgende vaskebrætter

Tao Aimins skulptur ”The Women’s River” er en samling vaskebrætter, indsamlet i den kinesiske provins, forbundne med snore og mærkede af brugsspor, så de hænger i en bølgende bevægelse gennem rummet.

Det er både poetisk og råt, fortidens trængsler på landet ført ind i bylejlighedens hårde hvidevarers lethed.

Yin Xiuzhen fylder næsten et helt rum med sin installation ”Engine”, der som et kæmpe dunkende kropsligt organ er syet sammen af Made in China tekstiler. Taktilt og rødt som den kinesiske fane og det brusende blod.

Blodrød er netop også den menstruationsvæske, der er brugt som maling på And Li Xinmo’s to billede af “Woman No. 20091021”.

Udstillingen breder sig heldigvis over alle etagerne i Gl. Strand. På den øverste bemægtiger Xiang Jing’s skulptur “Unit” sig lokalet med sin satiriske hentydning til Kinas tidligere et-barns politik.

Kvinden ligger på mandens dukkede ryg og udspyr det ønskede barn. Hendes funktion som fødemaskine er hendes eneste. Og ret skal være ret, det daglige slid er mandens.

Hvor er det et intellektuelt og sensuelt møde, udstillingen på Gl. Strand inviterer os til. Overbevisende i sit kunstneriske talent. Entydig i sit budskab.

Kunstforeningen Gl Strand
Gl. Strand 48, København K
Frem til 12. marts

Artikel fra: Nr. 01 / 2023 – Januar / Februar