I grunden vil Ahmet Ögüt helst udstille både uden for og inden i Charlottenborg. ”Hvert værk har et liv både ude og inde samtidig – på et tidspunkt ender det op på museum, og derefter ender de op udenfor igen. Jeg kalder det en rejse mellem kunst og liv. Jeg kan godt lide den fleksibilitet, som betyder, at vi ikke er fanget i institutionen”, siger den internationalt anerkendte 37-årige koncept kunstner. Men bliver værket ikke selv musealt, når det udstilles på netop et museum?
Nej, mener Ahmet Ögüt, der genbruger og genopvækker kulturarven. Brug løs af den. Sæt den i spil. Lad den protestere og aktivere. “Fortsættelsen er en del af arven”, som han siger i et nyligt interview.
Og han praktiserer, hvad han prædiker. I det første store rum i udstillingen sættes netop genstande fra andre kunstsamlinger i spil i en barrikade af en mur af kæntrede hegn, en smadret bil, væltede statuer, masser af skrammel og ikke mindst malerier og kunstværker, genbrugt og genopstået i nye formationer. Han har rodet rundt i og fundet sit materiale fra bl.a. Den Kon-gelige Afstøbssamling, Grafisk Samling og Akademiraadets Samling på Kunstakademiet.
Titlen på værket er ligeså opfindsom: “Bakunin’s Barricade”, der refererer til den russiske anarkist Mikhail Bakunin, der i 1849 foreslog at bruge kunstværker til at forhindre preusserne i at storme de socialistiske barrikader i maj-opstanden i Dresden. Han mente, det var den bedste beskyttelse, fordi de preussiske soldater ikke ville turde ødelægge store kunstværker. Projektet blev forståeligt nok ikke gennemført dengang. Nu gør Ahmet Ögüt det. Han har også ladet et juridisk dokument udfærdige, der giver fremtidige aktivister ret til at bruge installationen ved demonstrationer.
Brænd ikke bøger, tryk dem!
I en anden installation bag barrikaderne, kaldet “Fahrenheit 451: Reprinted” udstilles rekvisitterne fra en offentlig performance i Helsinki i Finland i 2013, hvor Ahmet Ögüt fik et hold brandmænd til at køre rundt i en brandbil, der var forvandlet til et mobilt trykkeri, som bragte bøger ud til folk. Konceptet er det nøjagtigt omvendte fra den berømte roman og film “Fahrenheit 451”, hvor bøger i et fremtidssamfund er forbudt, fordi de gør mennesker ulykkelige og giver dem uregerlige tanker. Derfor opsporer et korps af brandmænd de ulovlige bøger og brænder dem. Fahrenheit 451 (233 grader Celcius) er den temperatur, hvor papir selvantænder. Men i Ahmet Ögüts version uddeler brandmændene f.eks. tidligere forbudte bøger som “Det kommunistiske manifest” (1848) og “Alice i eventyrland” (1865) til folk. En befriende tanke!
Et andet markant værk i udstillingen er den monumentale bronzeskulptur, der viser en buste af den amerikanske IT-entreprenør og internetaktivist Aaron Swartz, der kæmpede for en fri digital kultur og imod masseovervågning. Han er kendt for at stifte onlinegruppen “Demand Prog-ress”, men blev i 2011 anklaget for it-kriminalitet under den amerikanske Patriot Act for ulovligt at have downloadet millioner af artikler fra den akademiske database JSTOR. I en alder af 26 begik han i 2013 selvmord. Nu æres han af Ahmet Ögüt med en buste, der næsten kunne indsættes på Mount Rushmore ved siden af de store amerikanske helte og præsidenter George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Skulpturen er netop udformet som et hejseværk. Sjovt og originalt tænkt.
Svingdøre mellem latter og gru
I det hele taget er det et særkende for Ahmet Ögüt, at den politiske protest i udstillingen er seriøst ment, men ofte med et humoristisk twist, der faktisk gør budskabet mere nærværende.
Og netop det nærværende i fysisk forstand støder man bogstavelig talt ind i med skulpturen “The Swinging Doors”, der består af et sæt svingdøre, lavet af to originale politiskjold, der bruges til at holde demonstranter på afstand. Igen er ideen bag både skælmsk og alvorlig. Et skjold skal afværge kontakt og beskytte mod angreb, mens svingdøres funktion er den modsatte, nemlig at åbne for kontakt og invitere andre indenfor. Som besøgende på udstillingen bliver man deltager i værket ved at skubbe skjoldene til side og dermed foretage en protesthandling.
Og protester må ikke gå til spilde, maner Ahmet Ögüt. “No Protest Lost”. Vi skal bekæmpe al undertrykkende magt, gøre ikke kun indsigelse, men også modstand. Hans egen undergravende virksomhed er en slags kunstnerisk drilleri af sanser og autoriteter. Netop fordi hans kunst ikke er gumpetung propaganda, virker den befriende og traditionen utro.
Sikke et muntert og provokerende bekendtskab. Ham vil vi gerne se/høre/sanse mere til i fremtiden. Ahmet Ögüt har udstillet over hele verden på kendte udstillingssteder. I 2009 var han blandt Tyrkiets officielle repræsentanter på Venedig Biennalen i Den tyrkiske Pavillon. I dag bor og arbejder han i Amsterdam i Holland.
Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2, København K
Frem til 18. febr
