Kunstmuseet i Aabenraa koncentrerer sig om kunstnere, der oprindelig stammer fra Sønderjylland. Søren Behnc-ke, født i 1967, er både født og opvokset i Sønderborg. Som 17-årig flyttede han til Århus.
Sin kunstneriske karriere som skulptør begyndte han i en forholdsvis sen alder, efter han i en årrække havde arbejdet som grafiker i Århus. Som 35-årig startede han med et forsøg i det offentlige rum:
Han installerede en overdimensioneret Kanin i pap, bundet til et træ, opretstående, som han kaldte ”Forsøgs-kanin”. Og forsøget gav succes, for dermed startede hans store kunstneriske rejse som ”papfar”.
“The White House”
Titlerne, det litterære – ofte dobbeltheder – er vigtige i Behnckes kunst. Udstillingen strækker sig over en periode fra 2002 – 2018, med helt nye værker.
Skulpturernes materialer er pap, lim og akrylmaling
Malerierne fra de første år er collageagtige og viser f.eks. mennesker, hvor kropsdelene har forskellige dimensioner; der er stregtegninger og ind imellem et stykke pap limet på. Delene på billedet synes ofte intet at have med hinanden at gøre – og dog hænger billedets udtryk sammen. Hans grafiske fortid spores tydeligt, men også maleriet er der styr på.
Titlen på udstillingen lægger f.eks. op til dobbelthed: ”The White House” i Wa-shington, eller ”The White Cube” (hvide vægge i hvide rum, hvor kunstneren kan boltre sig frit). Det lille slot i Aabenraa er ganske vist hvidt udvendigt, men indvendigt er der snævre vindeltrapper, smalle gange og både små og lidt større rum samt runde tårnværelser – alt sammenpræget af historie. Her skal kunstneren gå i samarbejde med rummene. Det er en sjov opgave for en kunstner, der i forvejen stykker sine værker sammen af mange forskelligartede dele. Opgaven er løst i respekt for de historiske handlinger, der har fundet sted i denne forhenværende ”residens”. Samtidskunst og historie klæder hinanden!
Den gule skulptur
Ét rum er fuldstændigt fyldt op med al tænkelig slags brugsting, der alle sammen har farven gul. Rummet skal ses på afstand: da bliver det i sin helhed til en gul skulptur. Går man helt tæt på, opdager man, at skulpturen består af mange enkelte dele – lige som pixel i et raster. Ideen stammer fra samtidens teknologiske viden, parret med en intens opmærksomhed rettet mod almindelige brugsgenstande. Herved omdannes det genkendelige til noget helt andet og nyt. En ny jomfruelighed, kalder Behncke det.
Det lyserøde tårnværelse og andre værelser.
Tunge og skarpe værktøjer og en betonblander – alt sammen af pap! – er formet og limet sammen i naturlig størrelse og malet i pink og hvidt. Man står og måber! Maskiner, vi udmærket kender, fremkommer også her i en helt ny sansning.
I en niche, som jeg lige er ved at gå forbi, står to uanselige skulpturer i pap, uden maling: En gammeldags kakkelovn og en urinal, i naturlige størrelser. Ild og vand – der normalt ikke går sammen med pap, men her gør de! Jeg opdager, som det nye for mig, hvor smuk formen af disse brugsgenstande er. Tanker fører hen til Duchamps objektkunst, men udtrykket er helt Sørens eget.
Hvert rum overrasker. En lastbil i pap, ”King of the Road”, fylder et helt rum.
Den virkelige lastbil bruges til at køre op og ned på E45.
Referencerammer
Behncke har adskillige referencerammer. Vigtigst i denne udstilling er referencen til Franciska Clausen, der opholdt sig i Paris i 20erne og havde Fernand Leger som lærer og elsker. Hun blev i Paris næsten et årti. Som eneste dansk kunstner var hun vidne til modernismens mange retninger og prøvede dem selv af i tegninger og malerier. Det fascinerer Be-hncke, lige som modernismen mange grene gør det. Der hænger en del tegninger af Franciska Clausen i udstillingen, som Behncke referer til i sine egne tegninger. Fotos fra Clausens Pariser tid og fra de sidste år i Aabenraa er forlæg for Behnckes nyeste malerier, der hænger i det øverste tårnværelse. Der er malet på sammensyede lærredstykker, hvor sømmene er udadvendte og præger billedets udtryk, eller der er malet på store udfoldede pålimede papstykker, der i deres udformninger integreres i Behnckes tegning og penselstrøg. Det uanselige materiale er blevet til Behnc-kes særegent, højt kunstneriske udtryk.
Filosofi?
Jeg spørger efter Behnckes filosofi. ”Jeg har ingen be-stemt filosofi”, siger han, ”men jeg har en indstilling til kunst: ”Kunst er livets forstærker.” En stram og enestående definition. Andre gode kilder, der beriger hans eget myldrende tankegods, er Per Højholt og Albert Mertz.
Behnckes kunst er fyldt med humor af den fine slags, man kun kan elske. Det kan ikke beskrives, det skal ses!
I mellemtiden har Behncke udstillet bl.a. i: “Hvor er Papfar?” V1-Gallery, København, 2005; “Candle With Hare”, Aros Aarhus Kunst-museum, 2008; “The Armory Show”, New York, 2012; Nordic Art Station 2013, Eskilstuna Konstmuseum, Sverige 2013; “La Chambre”, V1-Gallery, København, 2016; “Three-Way Ticket”, Needles and Pens, San Francisco, 2017.
Kunstmuseet Brundlund Slot
Brundlund Slot 1, Aabenraa
Frem til 4. november 2018
