Det er ikke mange kunstnersammenslutninger forundt at runde det halve sekel, og da slet ikke med en udstilling præget af en boblende virkelyst, og båret af et næsten ungdommeligt gåpåmod: ”Her kommer vi, og alder kender ingen grænser i kunstens verden”. Det lover godt for det næste halve sekel.
Det er en udfordring, at placere i alt 13 kunstnere i ét stort- og i to mindre rum. Dette er lykkedes i imponerende grad, og med en stor helhedsvirkning, især i den store sal, hvor den besøgende mødes med en rolig og harmonisk stemning. Årsagen er til dels, at hver kunstner kun har et begrænset antal værker med, således at der er luft mellem billederne, og man derfor bedre kan overskue dem samt fordybe sig i dem. Desuden er de samlet i små serier, så udstillingen kan betragtes i afsluttede forløb. Man fornemmer en fast og sikker hånd bag selve kurateringen, hvilket styrker dens troværdighed, samtidig med at den åbner udstillingen. Det er da også en sand lise, at opholde sig i rummene, og bare lade sig inspirere af en samling individualister, der i den grad lader deres stemmer høre, men som samtidig også virker ind i korets helhed. Her præsenteres de traditionelle genrer: Tegning, maleri, grafik, skulptur, keramik og tekstil, så det er et klassisk repertoire, der møder jubilæumsgæsten.
På en iøjnefaldende plads på salens endevæg fanger Hanne Ida Helstrups grafiske udtryk opmærksomheden. Det store værk kunne ligne et fotografi af nøgne træer i et skovdyb, hvor lyset spiller mellem træerne. Motivet gentager sig, og der er en stramhed i kompositionen. Bevæger man sig til siden forandrer lyset sig i takt hermed. Materialet er dog meget mere originalt: ætsede alu-plader tilført tagpap i form af de sorte, langstrakte træstammer – fascinerende tilgang til materialet. Grafikken er i det hele taget stærkt repræsenteres hos kunstnergruppen. Pernille Bejer medbringer 7 unika raderinger. Det er små kvadratiske studier, der viser vej ind i grafikkens mangfoldige udtryk gennem ætsning, koldnål og flerfarvetryk. Det kunne ligne naturstudier, og associationen er da også tydelig, men de er uden titel, så vi må bare opleve dem for det, de er: små æstetiske udsagn med noget ægte og værdifuldt gemt i hvert eneste billede. Annemette Heltoft mestrer den vanskelige fotogravure i tre små studier af bygningsdele. Det har givet nogle fine grafiske tryk med sarte rosa stålkonstruktioner – tilsyneladende brokonstruktioner – som viser vej til billedernes titler: ”Overgang”, ligesom de anslår hele udstillingens samlede tema: ”Landet imellem”.
Motivet og farven
På malerisiden markeres koloritten tydeligst af Lise Tuxen, der med 4 store acrylstudier udtrykker en iboende og overbevisende trang til det koloristiske element. Titlerne henviser til naturens verden, men udtrykkene i værkerne forekommer abstrakte. Ser man nøjere efter finder man nok genkendelige dele af den synlige virkelighed, men det er som om, motivet følger i hælene på penslen, hver gang farven har taget sin trang til opmærksomhed. Flotte billeder er det. Også Alvaro Abreu hylder det koloristiske udtryk. Her i 3 værker, der viser vovemod, og som tør udfordre med sin palet. Der er en vibrerende lystighed over hans scenarier, og man fornemmer naturens kræfter i et både muntert og storladent patos. Jesper Kristiansens farver tirrer og udfordrer øjet, da de er lagt på i kontrasterende flader: en kromgrøn ved siden af en klar turkis, eller en bordeauxrød overfor en rosa. Mættede og umættede flader i samme rum. Nogle dækfarver lukker fladen og skaber tyngde, andre åbner motivet med deres transparens, og giver en lethed i motivet. Under farverne gemmer fotografiet sig med et styrende afsæt for billedet. Fotografierne forekommer som tilfældigt valgte snapshot fra dagligdagen, men bibragt et nyt liv gennem den subjektive farveiklædning.
Natur og kultur
Det er en interessant sammenstilling, når Inger Dethlefsen forbinder naturbegrebet i form af træer og grene med kulturfænomener som: bevægelse, kommunikation, orientering og mekanik. I hver af hendes 4 store tegninger indgår elementer, der refererer til kulturfænomenerne, der stilles spørgsmål, og man undrer sig. Herved bibringes den både sikre og klassiske tegning et element, der løfter den op på et højere niveau. Dorte Saldern Meier forbinder fornemt stregtegningen med akvarellens farve, og i en serie lukkede kompositioner lader hun farver og organisk vækst udfolde sig med seriens fælles titel ”In Between”, der da også matcher udstillingens titel.
På skulptursiden har Bodil Arbjerg Lundby kastet sine øjne og ører på fuglelivet, som det udfolder sig på den yderste landtange ved vadehavet, hvor værkstedet ligger. Her er fuglefløjt i form af små relieffer på væggene samt to friskulpturer i granit med fuglelignende motiver. Som kontrast til de grå sten, har Eskild Beck et stærkt farveportræt af Os, det er i hvert fald titlen på en stor oval flade med et spejl i midten og farver, der tyder på solopgang – også her er der et land, der afgrænses til begge sider. På keramiksiden falder materialets mangfoldighed tydeligt i øjnene. Mogens Davidsen serverer en gruppe fabulerende rakubrændte skulpturer med stærke ekspressive udtryk. Heroverfor står Jytte Lysgaard med fade og lågkrukker i stentøj – stramme i både form og glasering, og båret af sikkert håndværk. I en flot opstilling indgår de her sammen med tre små tekstiler af Inger Holst Sørensen.
Til udstillingen er udarbejdet et fornemt katalog, hvor kunstnerne er præsenteret sammen med hele udstillingens ide. Her står at ”alle tretten er knyttet til grænselandet, Sønderjylland. Et mellem-land, en landsdel med en særlig historie og et mellem-land mellem det øvrige Danmark og Tyskland. Udstillingen er en vandreudstilling. Tillykke med jubilæet.
Kunsthal Holmen
Østergade 13, Løgumkloster
Frem til 6. april
