Fra skrot til guld – Under titlen DO IT er temaet for Socle du Monde Art Festival 2024 i Herning en særlig variant af genbrug, nemlig den såkaldte upcycling.
Socle du Monde når langt omkring
Festivalen er sat sammen af Tijs Visser, som står i spidsen for et hold af kuratorer med tilknytning til den store række af lokaliteter, hvor temaet udfolder sig, herunder HEART, CHP&EAs Museum, Højhuset Kulturhotel og Deep Forest Art Land.
Historisk og kunsthistorisk platform
Socle du Monde blev grundlagt i 2002 som en biennale med særligt fokus på samarbejde mellem erhvervsliv og kunstnere. En form for samarbejde, der var tradition for i Herning. Festivalen er opkaldt efter Piero Manzonis skulptur Socle du Monde og fra 2017 har festivalen fungeret i sin helt egen ånd og skaber en detaljeret historisk og kunsthistorisk fortælling.
Den historiske platform på Socle du Monde 2024 er hovedudstillingen Jean Tinguely and the New Realists Updated og begrebet upcycling, der sammen med begrebet recycling står centralt i nutidens grønne omstilling. Bevægelsen blev grundlagt i 1960; samme år som Manzoni første gang opholdt sig i Herning. De deltagende kunstnere vendte opmærksomheden bort fra kunstens konventionelle materialer og begyndte i stedet at skabe noget værdifuldt ud af udtjente materialer, og de var således foregangsmænd for begrebet upcycling, som i kunstnerisk sammenhæng kan siges at have rødder i alkymien, nemlig at forvandle skrot til ”guld”.
Kinetiske skulpturer
Jean Tinguely (1925-1991) var en schweizisk kunstner, der er bedst kendt for sine kinetiske skulpturer og maskinlignende genstande af kasserede materialer. I Socle du Monde udstillingen på HEART optager Tinguelys imponerende og meget komplicerede og sammensatte værk næsten et helt rum. Det fremgår med stor tydelighed at Tinguely udforskede bevægelse, mekanik og interaktivitet i kunsten, men den blå farve på en del af værket viser også at han havde et vist samarbejde med ophavsmanden til en særlig blå farve, Yves Klein. Hvis man med en fod trykker på en gummipedal foran værket, bevæger det sig lystigt i mere end et minut.
Det uhæmmede forbrug
Der er i den grad rigtig meget forskelligartet kunst at studere under temaet DO IT alle de involverede steder. Havde jeg end hele Kunstavisen til rådighed, ville det være komplet umuligt at komme omkring blot en brøkdel af de mange meget spændende værker, udstillingerne rummer. Det allerførste, man støder på er det spanske kunstnerkollektiv Basuramas værk Consumption Linee – ’A tribute to Piero Manzoni’ på ydervæggen af HEART som en hyldest til Manzonis kunstneriske bestræbelser på, med værket Linea Lunga 7200 metri, 1960, at nærme sig en uendelig linje. Værket Consumption Linee, lavet af flamingo, symboliserer det uhæmmede forbrug, vi befinder os midt i; nøjagtigt som antydet i studenterrevyen fra 1962 med sangen ”Køb og Kassér”.
Plasticstrips i neonfarver
Heller ikke den New York-baserede kunstner Sui Park, født i Korea, er til at overse. Som et kæmpemæssigt psykedelisk landskab af svampe- og ufolignende væsener breder værkerne sig i det store lokale. Installationen Microcosm består ved nærmere eftersyn udelukkende af strips i meget iøjnefaldende neonfarver. Sui Park væver og forbinder stripsene, som er et af de kassérbare, billige engangsmaterialer, vi omgiver os med. Hendes skulpturer synliggør, at materialerne kan vises og fremstilles på en særlig måde der bærer betydning med sig, som da Nyrealisterne engagerede sig i en praksis, der passede med principperne om at genbruge, genanvende og transformere materialer fra hverdagslivet til kunst. Hun udfordrer vores opfattelse af, hvad en linje kan, hvad en tegning er, og hvor tæt den kan være på at blive en skulptur eller en installation – meget ligesom Piero Manzoni, da han skabte værket Linea Lunga 7200 metri i Herning i 1960.
Fra gemmerne
Det skal også nævnes, at udstillingen DO IT UPCYCLING EVERYTHING IS WRONG opfordrer forbrugerne til at blive mere bevidste om deres forbrugsmønstre og tager begrebet upcycling til sig ved at ’upcycle’ mange aldrig tidligere viste værker fra forskellige museer i Jylland. Det store udstillingslokale er malet i friske Paul Gadegaard-farver, og i udstillingen genkender man mange af de værker, som de to kunstelskende brødre, Aage Damgaard og Mads Eg Damgaard via mange kunstnere skaffede til Herning. I samlingen ses værker af bl.a. Piero Manzoni, Sven Dalsgaard, Albert Mertz, Richard Mortensen Paul Gadegaard og Svend Wiig Hansen, ligesom mange effekter fra Museum Midtjylland kan ses blandt de mange kunstværker.
KHP&EA-Museet bidrager i høj grad med DO IT TRAVEL, som udover mange spændende værker af bl.a. CHP & EA, Sonja Ferlov Mancoba og Olafur Eliasson også rummer spændende værker af samtidskunstneren Pascale Marthine Tayou fra Cameroun, som naturligvis er påvirket af sin afrikanske baggrund. Hans værker opfordrer publikum til at overveje og værdsætte den kulturelle diversitets mange rigdomme. Tayou favner bredt såvel i sin motivverden som i materialer. Det er en spændende udstilling, præget af hans afrikanske kulturbaggrund.
HEART – Herning Museum of
Contemporary Art
Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning
Frem til 24. november
