Af Ellen Bastholm
bastholm@ymail.com
Det retroperspektive i denne udstilling med Erik Varming ligger først og fremmest i, at man undervejs kan se nedslag i tidligere epoker med fremvisning af en markant ting, et markant værk. De fleste værker vist på udstillingen kan henføres til de senere år. Men det er væsentligt for kunstneren at fremvise den dynamik, den sensibilitet og den omverdensforståelse, der ligger i de skift og i de forståelser, man tidligere har kunnet se hos ham.
Kolossal materialebeherskelse
Det, der dernæst slår beskueren, er den kolossale materialebeherskelse, som kunstneren er i besiddelse af. Ler, bronze, marmor, granit indgår samtidigt med at kunstneren selv også arbejder med de bløde for – former til skulpturerne såsom voks. Og materialerne forarbejdes indenfor en spændvidde af det meget forfinede, spinkle og snoede ( voks og bronze) til de større mere rene flader i granitten. Den klassiske kunst åbenbarer sig dog meget i dette materialevalg, uanset at formerne nu i høj grad er blevet moderne og abstrakte.
Hvilket spørgsmål kan man så stille til de udstillede værker ? Kunstneren angiver selv svaret på dette ved de titler, han har givet værkerne. Titlen er nogle gange blot rød granit, andre gange er der tale om henvisning til de dramaer, der udspiller sig i naturen . Kokon et hyppigt forekommende eksempel her, puppehylster for insekter med fuldstændig forvandling – kokon bliver sammen med alle slags organiske småting til små monumenter over liv, død og forvandling. ”Composto” et tredje eksempel – her er det temaet om al tings forrådnelse, der berettes om . Kunstneren veksler fra form- fokus til optagethed af almene humanistiske problemstillinger som i skulpturen om ”Foster i bækkenbund” eller som i figuren ”Slagteko.” Der ses hele tiden en reference til det levende og det døde.
Gennemarbejdede og tankevækkende
Bagved dette ligger også en generel udvikling : I den tidlige epoke var han Mogens Bøggilds elev, der arbejdede med monumentale, fuldt udfyldte værker, mens det senere i kunstnerens arbejde bliver til skulpturer med angivelse af omrids, hvor ribben og lemmer ofte bliver delementer, der angiver helheden. Det er volumen uden masse. Varming vender i de senere år igen tilbage ved de store, fuldt udfyldte værker, samtidigt med at der også ses arbejder med fragmenter. En særlig variant er den polykrome skulptur – flerfarvede skulpturer i marmor, hvor man ind i mellem kan genkende et eller flere elementer. Disse marmorskulpturer er meget smukke, meget gennemarbejdede og meget tankevækkende, når man får set ind i det dyb, der gemmer sig. Det er betydningsfulde udsagn, der dog ikke kan afkodes helt.
Transformationerne
Varming siger selv om en af måderne at arbejde på: ”Det at transformere og overføre et materiale til et andet ved at modellere og derefter at støbe i bronze er en abstraktion. Blot at forstørre et objekt, et dyr eller en plante giver ikke mulighed for gendigtning eller fortolkning.”
En del af udstillingen fokuserer derfor også på kunstnerens arbejdsproces. Bl.a. viser en video, hvordan en markant stor granitskulptur udstillet ved Århus Musikhus bliver til på stedet i en månedlang proces. Kunstneren lader sig inspirere undervejs af de signaler, som omgivelserne stiller ham overfor, og det ses, hvordan han selv med en enkelt medhjælper mere end behersker alle trin i skulpturens tilblivelse.
Storgade 9, Sorø
Frem til den 26. august
