Æstetisk velklang og spændstig finurlig fortællenerve hos Carsten Frank
Den milde ekspressionist Carsten Frank (f. 1954) deler typisk sine værker op i to grupper. Der er eksistentielle temaer, groteske situationer, verdens tilstand med affald, fravær, omsorgssvigt og mere. De er præsenteret på udstillingen her med værker som Well – I can do it much better med AI i spil og The Dream of the perfect Marriage med narcissistisk selvudstillende mennesker i en sølle baggård vist med humoristisk bid. Franks anden gruppe malerier er knap så farlige, landskaber, bybilleder, stilleben, abstraktioner. Det narrative ligger ikke lige for her, man omfavnes af et poetisk, malerisk skønt univers. Kan man finde fortælletråde?
Felter i stævne
Blue light outside II er fra 2024-25, 90 x 110 cm, akryl og rugoso på lærred. Øjet rammes af fire hvide felter med løse omrids. De kan ses levende som væsener og samtidig ret uprøvede med det hvide fyldstof og deres udflydende konturer. De er sat op mellem forskellige blå flader og tre okkerbrune former, skydende ind fra hver side og fra oven. Det er som arkitektur, et stykke profilkarm, en stolpe og et plankeværk. De hvide formvæsener virker bløde, sårbare, organiske mod dette faste stof. Men de må drive sig selv til at være aktive. Den ene hænger der mellem karm og plankeværk, mens bjælken fra oven rammer ned mod den. Den har kastet sig ud for at forbinde, bygge bro. Den er nærmest ved at falde ned i det lyseblå rum. Formvæsenerne fører ligesom en samtale med deres forskellige temperamenter: den oprejste vakte til højre, den vegetative liggende forneden, den lyttende til venstre og den dristigt hængende. Et dybblå kompakt felt i midten sætter et sugende punktum for samtalen der er svær og nødvendig. Motivet udspiller sig med træer på hver side, små træer med stribekroner, et til venstre på profilkarmens overkant og tre mindre til højre på en flad bakkeskråning. De noterer det fortællende forløb. Så man med dem går fra ro gennem formvæsenernes drama til ro igen.
Gårdliv
To whom it may concern er fra 2025, 100 x 130 cm, akryl på lærred. Det er tilsyneladende en scene ude på landet ved en gård, hvor øjet kan strække sig bagud henover marker mod en trærække i det fjerne. I forgrunden rager et træ op med dybgrønne vajende grene. Under det er der ’panik’, et rod af former. En gren stikker ud af dette kaos, bøjer opad med et enkelt blad. Et andet træ står midt i billedet henne ved gården, et mærkeligt træ. Der er et unaturligt hul i dets ellers kompakte mørkegrønne krone. Det åbner for et melet hvidgrønt og et rosa felt. Den splittede krone har en gul kontur, pegende ned mod gården. Bygningerne ser ramponerede ud med skæve vindueshuller, slidte mure. Fra venstre glider tungede former ind mod huset, gule, rødlige, grågrønne, helstøbte ’jord’-felter i modsætning til affaldsdyngen til højre. En grøn vej skrår sig fra nederste billedkant op mod huset mellem de to træer, mellem det genstridige træ med det irriterende hul med stritter i og så det andet træ med dets umiddelbart mærkbare vajende liv, mellem det svært gennemskuelige og det selvfølgelige udsagn.
Himmerlands Kunstmuseum
Søndergade 44, 9600 Aars
Frem til 5. oktober