Jonna Pedersens nye oversigtbog har undertitlen ”Works an poetry 2017-2023”. Den kan ses som en efterfølger til sammes: ”Documentary” fra 2011 på 160 s, fra samme forlag. Tilsammen danner de en god baggrund, hvis man vil trænge ind i Jonnas kunstnerisk praksis, som den skabes i atelier legeHUSET i Rødovre ved København, som hun deler med husbonden Bjørn Eriksen.
Jonna Pedersen har fordybet sig i sin personlige kombination af stilelementer fra kubisme og ikke mindst popkunsten i en slags action painting, hvor det levende livs mange udtryk destilleres til enkle (ofte forstørrede) ikoniske billeder af forbrugersamfundet som et engangskrus Milkshake, en plastikflaske med ’Mad Kulør’ – hvorfor maler vi maden, når vi laver den? Hvor hun tidligere kunne male indgangspartier eller et autoværksted på sin egen måde, så handler det nu om Telefonen, ja den gammeldags slags med drejeskive og et rør til at løfte – ”Så tag dog telefonen for pokker” er en længere serie malerier kombineret med hendes egne poetiske udsagn. Og som samtalerne udvikler sig, bliver der flere elementer i malerierne med klip fra tegneserier, spillekort, en revolver, nr. eller en kryds og tværs m.m. Det er faktisk utroligt, som (den forældede) telefonmetafor kan vendes og drejes over mindst 100 sider.
Et andet afsnit ”Ja. Nej. Måske…” handler om de 20 små værker, hun udviklede til Vejle Kunsthal i 2022. Og nej, Vejle Kunsthal er ikke en Kunsthal, men en gammeldags automat af den slags, man engang kunne trække små dagligvarer i. Den kaldes Den Blå Automat. Hun lavede værker om temaet at vælge i kærlighedens navn om de vanskelige at være til i verden. Hun skildrede bl.a. det ikoniske udtryk fra Prinsesse Diana ”There were Three of Us in This Marriage. So it Was A Bit Crowded” illustreret med tre garnnøgler I sort (skurk), pink (uskyld) og gul (falsk). Det sidste afsnit “Fortidens aftryk på vores eksistens” er på en måde også dækkende for hele Jonnas måde at skrue sine motiver sammen på. Fortiden er næsten altid tilstede. En verden af noget tabt, som vi ikke kan få igen og som vi dog igen og igen genoprinder i litteratur og ikke mindst i amerikanske film og serier og som popsangere også benytter sig af og som Jonna Pedersen fanger i afbildninger af deres kostumer og attituder som parafrasen over Elvis ”Love me Tender”, men hun har også en serie med sko og støvletter i mange udgaver som i værket ”Dottede Liberty Shoe” fra 2021. Udover det righoldige billedkatalog er der tekster af Mette Simonsen Abildgaard og Mette Kristensen. Det er blevet en flot præsentation, der viser Jonna Pedersen som en helt særlig dansk kunstner, der skaber forbindelse og samtidig sin helt egen forståelse af poparts udtryk.
Jonna Pedersen: (FONE) Sexism Existence
224 s, dansk og engelsk
kr. 250,-
Forlaget Cinnober Edition ISBN 978-87-987429-8-2