Külli Suitso - Libera Me, 2020. Kunstnerens foto.

Ser du røgen fra ateliéerne?

Af Inge Schjødt - 2. Apr 2020

Billedkunstnerne står forrest, når konjunkturerne i samfundet er for nedadgående. Under Finanskrisen faldt omsætningen af billedkunst, og flere gallerier bukkede under sammen med en række andre selvstændigt næringsdrivende. I dag står vi i en lignende situation, og har samtidig vort livs chance for at gøre noget anderledes, end dengang.

– Kunstavisen har talt med en række billedkunstnere, og tager lige nu temperaturen på konsekvenserne af karantænen.

Man siger, at ”Ingenting er så skidt, at det ikke er godt for noget”, og det er der måske noget om i disse coronadage. Det er forståeligt, at der går en vis handlingslammelse ind over nogle af os, når krisen rammer. Hos andre kommer der en opblomstring af ideer, og krisen ansporer et incitament til at finde nye veje.

Efter den larmende misforståelse af opgaverne, har kulturens minister omsider taget fat, foreløbig på at få vedtaget håndsrækninger til de store aktører på kulturscenen, hvor milliontab og konkurser er til at få øje på. Der er sendt klare nødråb fra bl.a. BKF Billedkunstnernes Forbund, og DKoD – Danske Kunsthåndværkere og Designere.

Forhåbentlig giver karantænen også flere dele af befolkningen en forståelse for de ikke-materielle sider af tilværelsen, som noget, det er værd at beskæftige sig mere med, når tempoet daler og tiden til fordybelse opstår hos børn og voksne. ”Det unyttige”, som vores Dronning har anbefalet det i en nytårstale.

– Og ikke mindst når stuer og lejligheder fremstår helt nymalede og nyindrettede ude omkring i slot og vrå, efter at gør-det-selv trangen har været over de indespærrede. Her må der gerne udsmykkes med andet end storskærme og potteplanter.

Jonna Pedersen – (Fone) nr. 11485. Kunstnerens foto.

Hvad gør kommunerne for kunst og kultur i en krisetid?

På Kunstavisen venter vi endnu på at se de initiativer, der kan komme kunstscenens forreste kæde – billedkunstnerne selv – til gode. De, der faktisk leverer varen, som resten af kunstscenen lever af, museer, medier og gallerier. I Danmarks Radio er de gode til at spille dansk musik og tale om festivaler og teatrenes tomme sale. Men, Fanden får stadig lov at tage de forreste – de eksperimenterende billedkunstnere, der dyrker kulturens grundforskning og historiefortælling.

Under-/Overtegnede vil gerne slå et slag for, at der nytænkes i kommunerne, så det sikres, at der her bliver givet en saltvandsindsprøjtning til de kommunale kulturudvalg. Desværre er de ofte koblet tæt sammen med fritidsaktiviteterne, og sporten stjæler i en vis udstrækning førstepladsen rigtig mange steder.

– Det kan der laves om på, så kunstnerne for en tid får det samme fokus, som Team Danmark talenterne. Rundt i landets kommuner kan man vælge at gå mere aktivt ind i dialogen med de lokale billedkunstnere.

Når anlægsloftet hæves for resten af 2020, så må man formode, at det også kaster nogle udsmykningsopgaver af sig. Men det skal nok siges højt fra regeringens side og fra kunstelskernes side, at det er noget, kommunerne skal prioritere at få med til gavn for både borgere og kunstnere, til gavn for de æstetiske kvaliteter til fællesskabet.

Hvad gør gallerierne og billedkunstnerne?

Hos de gallerier, Kunstavisen har talt med, gribes situationen nogle steder proaktivt an.

Flere får sat turbo på deres digitale platforme til formidling, nogle får skabt den webshop, de længe har overvejet, og andre producerer ArtWear med print på T-shirts, tasker og kasketter, som eksempelvis Galleri Christoffer Egelund i København, der både driver ShopEditions med grafiske værker, og utraditionelt eksperimenterer i samarbejde med lys- og møbeldesignere. Her har et dusin billedkunstnere netop leveret materiale til konceptet ArtWear, hvor nye målgrupper måske kan få færten af kunstens værdi.

Museerne har godt gang i videolinks på deres hjemmesider og links til virtuelle platforme.

Simon Bang – Den Røde Mark. Kunstnerens foto.

Fra optur til nedtur på matriklen

Blandt en række både gallerister, kunsthaller og billedkunstnere skifter livsmodet fra optur til nedtur. Flere får omstødt en kalender med udstillinger, minutiøst tilrettelagt og forberedt, som enten helt aflyses eller udskydes på ubestemt tid. KP20 – Kunstnernes Påskeudstilling er en af de væsentlige, for mange. En række af de kunstnere, som skulle nyde godt af den anerkendelse, det er at komme igennem censurens nåleøje, de må udsætte forventninger om både salg og nye kontakter qua KP20 foreløbigt.

Nogle kunstnere havde planlagt at rejse ud på inspirationstur til fjernere himmelstrøg, for at få nye teknikker og materialer at arbejde med.

– Külli Suito fra Middelfart har malet sit sidste hjelmebillede, og smidt handskerne, klar til at gå nye veje. Men lige nu er flyene og påskens studietur aflyst.

Nogle internationale kunstnere skulle nyde godt af residencies her i landet. Det er også faldet til jorden.

Andre oplever, hvordan der pludselig bliver et rum for fordybelse. Billedkunstner Simon Bang fortæller, hvordan der nu er blevet ro til at analysere et tema, som længe har ligget ham på sinde, men, som der i de daglige aktiviteter ikke har været plads til at gå i dybden med.

Lige nu har han har to udstillinger på hold. Den ene en gruppeudstilling i New York, hvortil han lige nåede at sende sit værk over, da coronakrisen satte ind. Det samme med KP20 i Kunsthal Aarhus. Begge udstillinger bliver til noget, men hvornår er uvist.

– På en måde er tid, som ingen havde regnet med, det mest generøse af alt, udtaler Simon Bang. Det er den største gave man kan få. Normalt er tid umulig at opkøbe for penge, og pludselig får man det foræret af selve Statsministeren! Bliver det større? Så nu maler Bang alt det, som der ikke før var tid til.

– Og jeg maler ikke, som om verden går under, men som om alt er muligt. Jeg ser det som en enestående tid, udtaler kunstneren.

For Bang kan det blive alt for eksplicit med de udtryk, som direkte tematiserer coronavirus. Det reducerer, og bliver til illustrationer, frem for kunst, der har ambitioner om at række fremad i tiden, mener Simon Bang.

Jonna Pedersen – Artmoney no. 02-03-2020. Kunstnerens foto.

Nærvær og fravær

I Rødovre oplever billedkunstneren Jonna Pedersen, hvordan hendes værkserie [FONE] taler ind i tiden. Den aktuelle verdenssituation understreger, at vi har et behov for at sanse hinanden, tættere på, end de tørt tekniske skrevne sms-beskeder kan række til. Det har Jonna Pedersen malet på i nogen tid, og det er ikke første gang, at omverdenen byder hendes værkserier op til dans. Det gælder også værkerne om Dansk Madkultur, der kom til verden i samme sæson, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen fandt på at kåre Danmarks Nationalret – Stegt Flæsk med Persillesovs, Som vor Mor lavede det.

Kunstneren har, som også mange andre, desuden arbejdet med nogle små værker, Artmoney, i en periode. Hvis kunstvennerne ikke lige nu kan afse tusindlapper, så tæller det også i et kunstneratelier, når der sælges en bunke små collager i 12×18 cm til den faste pris af 200,- kr. via platformen Artmoney.org, som efterhånden har mere end 20 år på bagen, og dengang blev skabt af billedkunstneren Lars Christian Kræmmer.

– Han glæder sig til gengæld over, at møntfoden atter er aktuel, lige meget af nød som af lyst, og at rigtig mange danske og internationale aktører deltager ad denne kanal.

Krystalkuglen kalder

Ser vi nogle måneder frem, så må det for rigtig mange, enten briste eller bære. Herfra skal lyde en klar opfordring til at støtte billedkunstnere, billedhuggere, performere og kunsthåndværkere, som lige nu mærker kulden fra kunstens forladte huse. Lad os få dansk kunst og kultur fremkaldt i nye initiativer fra både offentlig og privat hold. Må regeringens hjælpepakker nå vidt omkring.

Må Påsken bringe både glædeligt overraskende gækkebreve og genopstandelse. God Påske.