Af Lise-Lotte Blom
Det er en meget personlig udstilling billedhuggeren Keld Moseholm og maleren Anders Moseholm viser på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Værkerne kredser om begrebet SAMVÆR.
Keld Moseholm, f. 1936 og Anders Moseholm, f. 1959 har samme oldeforældre og stammer fra den samme gård på Fyn, nemlig Moseholm-gården ved Nr.Broby. De to har således familiemæssige bånd.
Fællesskabet som grundvilkår
Man kan sige at udstillingen stiller det spørgsmål, om det ”at være sammen” 1) er noget der giver menneskene bedre muligheder for at udfolde sig, eller om 2) det er noget der virker begrænsende for udfoldelsesmulighederne. Man føler sig knyttet til og er afhængig af sin familie, venner og daglige omgivelser. Samtidig søger man at fjerne de forhindringer, der begrænser ens stræben.
De to kunstnere arbejder begge med temaer fra det private og personlige område såvel som med det almene, åbne, offentlige rum.
Keld Moseholm
Keld Moseholm er kendt for sine naturalistiske figurer såvel som for sine skulpturer af små tykke mennesker, der ses i højst forunderlige og ofte absurde situationer. Balancen mellem tyngde og lethed er til stede i både de naturalistiske figurer og i de ekspressive situationer med et eller flere af de små tykke mennesker. Moseholms værker udtrykker alle LETHED. Det ses helt fra udstillingens først rum + det tilstødende gårdareal, hvor en række fremragende naturalistiske skulpturer er placeret. I disse naturalistiske figurer og studier tager Moseholm ofte udgangspunkt i modeller fra den helt nære omgangskreds: familien. Således ses f.eks. Spædbarn i bronze, 1967 (datter), Liggende figur i bronze, 1975 (hustru), Pige på stol i bronze, 1981 (datter) og Model til udsmykning i gips, 1980 (søn). Man fornemmer at familien for Moseholm har en dobbelt betydning. Dels som basis og ramme for livet og dels som nerve til arbejdet med kunsten. Her ses også en række croquistegninger gymnastiksituationer i bronze, som Bukspring fra 1981 og Gymnaster fra 1991. Moseholm kalder disse skulpturer, der viser gymnastiksituationer for ”Erindring om bevægelse”. Og det er netop, hvad de er. Situationerne er selvoplevede. Moseholms figurer vidner om et indgående arbejde med menneskekroppens opbygning og balance.
De små tykke mennesker
De små tykke mennesker er oftest mænd. Kroppene er formet næsten som cirkelrunde balloner. Hovederne er små og er placeret direkte på kroppene. De har ingen individuelle kendetegn og ingen påklædning. De er med andre ord anonyme og som sådan skildrer de almene træk ved tilværelsen. Det ses at de små mænd, ofte i grupper, arbejder forgæves på f.eks. at hive hinanden op af lodrette flader, hælde vand ud af store kar, eller de kan blive rullet over af en gigantisk kagerulle. De skildres i filmiske forløb og giver indtryk af noget underfundigt humoristisk eller bidende satirisk, i nogle tilfælde noget decideret uhyggeligt. Humoren i skildringen af de små tykke mennesker er ofte en blanding af humor og tragik. Moseholm har skabt et unikt univers. Et univers der fungerer som et spejl for den verden vi mennesker lever i. Skulpturerne rummer mange lag og kan fortolkes på mange måder.
Keld Moseholm er uddannet fra Det Fynske Kunstaka-demi (1962) og Det Kgl. Danske Kunstakademi (1970). Han har udstillet separat og i grupper i ind- og udland fra 1961. Har udstillet på ”Sculpture by the Sea” i Sidney Australien fra 1999 og på ”Sculpture by the Sea” i Perth, Australien fra 2006 og efterfølgende hvert år begge steder. Senest medio april 2010 har Moseholm udstillet på SOFA (Sculpture Objects & Functio-nal Art Fair ) i New York.
Moseholm har udført en lang række udsmykninger i ind- og udland, bl.a. Pige på stol, Promenade Ste-Barbe, Monaco, 1987,
Kejserens nye Klæder, Brandts Passage, Odense 1988 og senest placeret midt i byen på Petrie Placza, Civic, Canberra i Australien, hvor regeringens offentlige udsmykningsudvalg i 2009 har indkøbt skulpturen ”On the Staircase” (På trappe med bøger), 138 x 140 x 70 cm, udført i kobber, bronze og granit.
Anders Moseholm
I Anders Moseholms billeder er det rummene, hvori de menneskelige fællesskaber udspiller sig, der har hans interesse. Der kan være tale om ”byrum”, ”naturrum” eller interiører. Som hos Keld Moseholm er der tale om en reference til filmiske forløb, men her forstået på en helt anden måde. Anders Moseholms malerier balancerer mellem fotografiets fastfrysning af det skete, filmens bevægelse og dynamik og selve maleriets fortættethed af stemning og farve. Alle disse bestræbelser tilsammen får iagttageren til at fornemme at man befinder sig på det skildrede sted.
Pladsen
Anders Moseholms billeder er udstillet efter forskellige temaer f.eks. Fotoalbummet, Mønsteret, Tilfældet, Pladsen, Indenfor og Udenfor,. Med fotoalbummet som udgangspunkt (Anders Moseholms fars fotoalbum) skildres personlige erindringer og højdepunkter for en ganske bestemt familie: skolen, festerne, rejserne, særlige venner og ægteskab. De ting der opfattes som private, er dog samtidig de ting man har til fælles med andre mennesker. Det private bliver til det almene eller til det fælles.
Fællesskabet er også i fokus i de malerier der er samlet under temaet ”Mønsteret”. Her skildrer Anders Moseholm mønstre og brud med mønstre, nemlig i husfacaderne, i vejbelægningen og i menneskene. Flere figurer bærer rundt med hver deres ”flise”, opfattet som om den enkelte erkender sin egen rolle som en del af et større hele..
I det meget store udstillingsrum med temaet ”Pladsen” opfattes pladsen som rum for SAMVÆR. Pladsen er indrammet og afgrænset. I forhold til byens snævre gader så åbner pladsen sig op som fristed eller oase i byrummet. På pladsen er man underkastet alle de andre menneskers gøren og laden. Man er på en måde en del af menneskemængden men bliver også selv iagttaget. I Anders Moseholms billeder, bl.a. NOT HERE, HERE, fra 2009 ses pladser, hvor det syder af biler og mennesker. På pladsen er fællesskabet kaotisk. Nok gives der rum til at udfolde sig selv, men ingen plads til at være sig selv. I billedets venstre nederste felt er indføjet et tænksomt (spillende?) menneske, der sidder på en stol. Malerens kommentar til sceneriet.
Keld Moseholms skulpturer i dette store rum befolker så at sige Anders Moseholms malerier af pladser i byen og forlænger således maleriernes rum ud i udstillingen. Skulpturerne skaber det dynamiske liv, der er kendetegnet for byens store pladser.
INDENFOR/UDENFOR
I rummet med temaet ”Indenfor” ses i Anders Moseholms malerier nogle højloftede og fornemme sale med udviskede mennesker. Personerne bliver en del af interiøret snarere end de er mennesker med egen substans og vilje.. I udstillingens sidste rum med temaet ”Udenfor” er som modsætningen ”Indenfor” et sted, der er forbundet med nogle egenskaber, der både kan være positive og negative. At stå uden for, dvs. at stå under den åbne himmel og have al den plads, man kan ønske sig, det kan være en befrielse. Men det kan på den anden side også være deprimerende, i betydningen at være uden for fællesskabet. I Anders Moseholms malerier her jf. PUBLIC PARK 22 befinder man sig i en offentlig park, en oase mit i byens larm. Disse billeder har en stemning af melankoli og længsel og står i kontrast til Anders Moseholms øvrige udstillede billeder. Forstået på den måde at her ses en søgen mod det harmoniske.
Møllebakken 14, Kerteminde
Frem til den 13. juni
