SALON DJURHUUS

21. Mar 2016

Af Inger de Stricker
de_stricker@hotmail.com

Munkeruphus rummer i øjeblikket en udstilling, kaldet Salon Djurhuus, med ca. 200 værker af 70 forskellige kun-stnere.
Det lyder af meget, når man tænker på, at rummene er forholdsvis små, men dels er mange af de udvalgte værker også ret små, dels hænger de tæt. Det giver en intensiv visuel oplevelse.
Værkerne stammer fra advokat Leif Djurhuus´ store samling af moderne kunst, som han har samlet på de sidste 30 år. Udstillingen repræsenterer kun et mindre udsnit af samlingen, som efterhånden, styret af samlerens en-tusiasme, har vokset sig kæmpe stor med ca. 3000 værker.
Der er tale om både danske og udenlandske kunstnere, og man får præsenteret en lang række af dem allerede i indgangspartiet i form af små appetitvækkere.
En af de første kunstnere, som Djurhuus interesserede sig for, Sven Dalsgaard, har fået sit eget rum med en række væsentlige malerier. Desuden er der i stueetagen endnu et rum med kunst fra overvejende eksperimenterende 1960ér kunst med bla. Poul Gernes og Albert Mertz.
På trappen op til første sal ses 10 værker i ens format af Emil Alsbo med fælles tema og komposition, en mand formummet med 10 forskellige tæpper over hovedet, ret absurd og egentlig smukt, samt Erik A. Frandsen med et portræt uden ansigtstræk, men med en vinget ligeledes ansigtsløs engel bag sig. Billedet skal forestille samleren bag det hele, Djurhuus i silhuetform, den anonyme kunstmæcen, som beskytter af kunsten.

Den gode historie
På førstesalen ses centrale værker af Eddie Martinez, især en opstilling med blomster er værd at lægge mærke til, og svenskeren Anna Bjer-ger, der altid maler med olie på aluminium og skildrer kvinder med et udtryk af ensomhed. Det ser ud til, at hun tager udgangspunkt i fotos og arbejder med ud-gangspunkt herfra i en arrangeret virkelighed. Der ses også en film af kunstneren William Kentridge, hvor billedet undergår en konstant forvandling, mens filmen kører. Meget forunderligt.
Et fællestræk for de meget forskellige værker er den gode historie. Næsten alle værkerne, uanset materiale, rummer mennesker, og for disse mennesker sker der noget. Det kan være en seksualakt, en ulykke, en udvikling. Der er ofte humor i værkerne, underfundigheder el-ler absurditeter. Ofte ses også forskellige former for provokationer. Det er vel i sig selv en provokation af de større at vise et foto af en mand, der får dødelig strøm igennem sig, eller en kvinde, der lige har hængt sig, og man kan spørge om det er passende at gøre fotos af tragedier til kunstneriske produkter med en udsøgt komposition og en fantasi igangsættende historie indbygget? Kunstbegrebet udvikler sig, men dette er grænseoverskridende i sin tragiske virkelighed. Navnet på ovennævnte fotokunstner er Enrique Metinides.

Tankevækkende billeder
Fortællingen, som regel uden ord, er det bærende. Der er dog undtagelser. Sven Dalsgaard elsker ord og endnu et par kunstnere an-vender udsagn i deres billeder, som man kan tænke over og brodere videre på. Ren æstetik er der ikke så meget af. Dog er Eddie Martinez billeder simpelthen smukke.
Udover de nævnte kunstnere kan man opleve værker af bl.a. Adrian Ghenie, Anna Boghiguian, Chris Johanson, Ed Templeton, Esko Männik-kö, Harald Engman, Jes Brinch, Melou Vanggard, Pe-ter Linde Busk, Raymond Pettibon, Shepard Fairey, Steen Møller Rasmussen, Tor-bjørn Rødland, Wes Lang, Zven Balslev.
Bygningen Munkeruphus fylder 100 år i år og er smukt beliggende, men også smuk i sig selv, velrestaureret og velholdt, som den ligger ud til havet, tæt på sommerens liv i Gilleleje og Dronningmølle. Nu er det forår, men også det giver et dejligt lys i lokalerne.
Udstillingen, Salon Djur-huus, er udfordrende og sp-ændende og klæder jubilaren rigtig fint.
En udstilling, som varmt kan anbefales.

Munkeruphus
Strandvej 78, Drønningmølle
Frem til 22. maj 
Artikel fra: Nr. 03 / 2016 – Marts / April