Rune Bosse undersøger naturen og dens processer gennem en relationel, poetisk og videnskabelig tilgang. Han studerer naturens strukturer, mønstre og egenskaber i en omhyggelig stræben efter at begribe, hvordan alting fungerer og vokser, og hvordan hvert enkelt element påvirker de andre.
Maskefald, tæppefald
Udstillingens titel ”Træfald” låner betydning fra den faste vending ”tæppefald” og ”maskefald” – altså, at tæppet går ned, forestillingen er slut, men det bruges også som billed på, at noget (der skulle holdes hemmeligt) afsløres eller afdækkes. Her er det træernes cyklus fra vækst til de falder – det fald kan være naturligt pga. af ælde eller, unaturligt ved vores kontante indgriben ved at fælde træerne til vores forbrug. Rune Bosse skriver selv på væggen: ”Jeg ser en fremtid, hvor maskinerne holder træerne i live. Det er et andet liv. Jeg forstår nu, hvor skrøbeligt det er”… ”Tid med træerne er vigtig, det viser os, at vi rækker ind i fortiden og ud i fremtiden… Træernes fald er et maskefald, et tæppefald. De vokser ind i himlen”. Symbolsk for, at de er vores livs forudsætninger.
Når man går rundt i udstillingen, bliver man med mellemrum bastant mindes om ’faldet’ gennem et ordentligt brag – en virkelig kæmpe, der falder og rammer jorden. Det er et lydværk af Jacob Kirkegaard, hvor virkningen er blevet forstærket, så man ikke overhører det.
Lungetræer
Udstillingen består af fire rum. Først træder man ind i døde dele, der er sat op som naturens egne små unikaobjekter/skulpturer med værket ”Infinity root” fra 2017. Så fortsætter man ind i et rum, hvor der ligger mængder af grene med lysvirkninger op ad væggene. På gulvet står syv træer (steneg, kristtorn, sølvblad, thuja, kirsebærlaurbær), der er indpakket i gennemsigtig plastik, uv-lamper – det kunstige lys, som havde de hver deres drivhus, men til hver opsætning hører en CO2-maskine, der monotont arbejder for at holde træerne i live, så de kan fortsætte med at producere ilt til alt det liv på jorden, der netop er afhængig af at kunne ånde ilt. Titlen er meget sigende ”Lungetræer”, og Bosse udtrykker det således: ”I en skov falder træerne. Vi kalder dette forædling, for at børnene kan vokse sig store, for at de kan producere et ædelt stof. Vi siger det vil redde os, at binde vores ånde i deres materie”.
Man fortsætter ind i endnu et rum, der er fyldt med træ(af)fald, men der er også en række videoprojektioner, der viser træer i forskellige årstider, og når man tøver i sin gennemgang, opdager man, at træerne falder i projektionerne og rejser sig igen som udtryk for naturens evige naturlige cyklus. Til sidst går man ind i Rune Bosses laboratorium med glas, prøver, fotos, egne tegninger af træformer: ”Imagine possible trees” (2014-2022), (ældre) værktøj til træfældning udlånt af Det Grønne Museum, blade-, grene- og rodprøver, poetiske udsagn som et ”bio-poem” eller ”Træ, Mig, Jeg” lagt på et bord, samt tre vinballoner med små transparente træer, der ligger i væske, som gør, at de mister farven og bliver til spøgelsestræer – kunne man kalde det træånder?
Følger naturens langsomme vækst
Bosse følger naturens langsomme vækst og dens indbyrdes forhold – at træerne f.eks. er afhængige af de underjordiske svampe i deres indbyrdes kommunikation. Han samler omhyggeligt beviser for sine studier: jord, rødder, grene, blade, planter og lignende. Han underkaster derefter dette materiale en række forskellige videnskabelige, kunstneriske og poetiske processer, der bringer dets grundlæggende bestanddele frem i lyset, som han da på ARoS havde sammensat et træ i glasindpakning med alle årstider samtidig.
Hans værker er gennemsyret af tanken om, at alt er forbundet gennem en logik, der løber gennem både natur, krop og sind. En logik og forståelse, som generelt var gået næsten tabt og som vi prøver at genfinde i disse år, hvor vores hærgen koster udslettelse af både planter og dyr. Bare se til succesen med tyske Peter Wollleben: ”Træernes Hemmelige liv.” Vi kan ikke eksistere uden de grønne planter, og derfor bør vi forstå dem bedre.
Rune Bosses undersøgelser af træer, rødder, planter, spirende korn, visnende blade osv. og deri de grundlæggende naturlige mekanismer udgør et forsøg på både at forstå os selv og samtidig formidle den opnåede indsigt ud fra et perspektiv, der har menneskelivets korte tidslighed for øje. Noget ,kunsten og vi har stigende fokus på, som det også bliver beskrevet i Rolf Sonnes helt nye bog: ”Kunsten og kampen for naturen – om antropocæn kunst”. Rune Bosse har gennem sit nu årelange virke etableret sig som en af dansk kunsts uomgængelige skikkelser, så gå ind i udstillingen og indånd en tid, der er en helt anden end vores normale hektiske liv. Nogle træer kan blive meget gamle – flere tusinde års menneskeliv og bærer derfor på en erindring, vi ikke kan få adgang til, men som vi kunne blive bedre til at respektere og nyde. Bosse udstilling emner af skovens duft og af livets eget zen.
Rune Bosse (f.1987) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016, kombineret med studier på Olafur Eliassons eksperimentelle kunstskole, Institut Für Raumexperimente, Berlin. Bosses udstillingsvirksomhed omfatter gruppeudstillingen Festival of Future Nows på Hamburger Bahnhof, Berlin, 2014, EXTRACT på udstillingsstedet Kunstforeningen GL. Strand, København, 2017, ARoS Triennalen The Garden, 2017, og udstillingen Jordforbindelser på Fuglsang Kunstmuseum 2018.
HEART – Herning Museum Of Contemporary Art
Bitten og Aage, Damgaards Plads 2, Herning
Frem til 26. marts
