Af Erik Meistrup
e.meistrup@gmail.com
ARoS hylder Mogens Gissel i anledning af, at han blev 70 år den 6. november, og det er tilrettelagt, som der står i pressemeddelelsen, som ”en unik rejse gennem en kunstners værker skabt gennem 50 år.” Rejsen består af et kalejdoskopisk tidsmæssigt forløb fra 1960erne frem til 2011.
En udstilling et Liv
Sådan opsummerede Mogens Gissel selv starten på sin præsentation af udstillingen ’Romantisk Geometri’. Det tidsmæssige har tydeligvis været centralt for Mogens Gissel at få frem. Han har selv villet se sin udvikling dokumenteret med de hengemte tegninger, der aldrig har været vist før, hvilket man godt kan se flere steder på papiret – men det forøger kun glæden og autenticiteten, påpeger han opstemt. Han understreger også, at det for ham har drejet sig om at ’bryde det pæne’ i billederne og det bl.a. indebærer, at det er starten og processen, der bestemmer formatet for billedet.
Udstillingen er teknisk bygget op i 4 afdelinger, men indholdsmæssigt kun i 2 områder. Det første skiller sig afgørende ud. Det er Gissels tegneserier til Information fra 1960erne, hvor det absurde er omdrejningspunktet. Det fører over i en række Århus skitser, hvor man bemærker Uglemanden, som så dukker op igen i det seneste maleri fra 2011.
Kaos og orden
»Himmelskibet« indgår i en række malerier, der har det til fælles, at de handler om rum, der splintres eller er i en opbygningsproces. De er i hvert tilfælde fyldt med linjer på kryds og tværs og henviser til den romantiske geometri, som er hans egen overskrift på udstillingen – og måske dermed på hans opfattelse af sit eget kunstneriske liv.
Mogens Gissel er unik og en kunstnerisk særling. Han kan også sin kunsthistorie, så når han laver en serie malerier (drypvis over mange år) og kalder dem ’Sorte Billeder’, så er det ikke kun fordi det sorte spiller en afgørende rolle, men der er også en naturlig reference til Goyas sorte billeder, hvor vilkåret for det menneskelige (humanismen, der kun lige var under opbygning) var på spil. Hos Gissel er det selve billedets karakter, der er på spil.
Manglende styring
Udstillingen giver et facetteret indtryk af maleren Mogens Gissel, men den fremstår også som hans vilje. Udstillingen er hans! Kurateringen fra museets side er forsvundet ind til ingenting, hvilket er et svigt overfor publikum. Der burde være blevet plads til at vise og begrunde de temaer, han bruger: geometrien, sorte billeder, fragmenterede rum etc. Således at de åbner sig og bliver forståelige og sættes i et større perspektiv.
Udstillingen lukker sig på en måde om sig selv, og man kan ikke forstå de malerier, der er ind i mellem, hvor der næsten intet motiv er til stede.
Men de er med, fordi de er mellemspil, hvor Gissel har brug for at rense hovedet for hukommelsens fragmentering – han kalder dem selv meditationsmalerier. Så udstillingsmæssigt er det et for svingende resultat båret at for lidt gennemarbejdning og stillingtagen.
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Frem til den 26. februar 2012
