Af Inger de Stricker
de_stricker@hotmail.com
Kirkefaderen, Den hellige Hieroni-mus, spiller en central rolle i Richardt Winthers tematiske billedverden. Det gør kvinder også.
Hieronimus var oldkirkelig teolog, dybt lærd, og skrev den første latinske udgave af Bibelen, der lå til grund for Vulgata. Han oversatte det Gamle Testamente direkte fra hebraisk. En tid levede han som eremit i ørkenen og forsagede alt, der kunne forbindes med fornøjelse. Hans faste kendetegn i europæisk billedkunst er den flade kardinalhat og en løve ved sine fødder. Som regel er han skildret som pjalteklædt. Han omgav sig med kvinder, indtil den sidste del af sit liv, hvor han efter en skandale, levede i cølibat.
Richard Winther så sig selv som en anden slags Hieronimus bosat i Vindeby på Lolland, og et af hans selvopfundne navne var Hie. Når Winther blev optaget af en person, gik han grundigt til værks, formede sig ind i denne person og blev dens alter ego. Richard var overordentlig vidende om kultur og mytologi, og ligesom Hieronimus havde hanen stor interesse for kvinder, indtil han de sidste mange år af sit liv efter sin skilsmisse, valgte at leve som eremit. Efter sin skilsmisse holdt han sig væk fra alle fornøjelser, undtagen hans eneste tilbageværende og største lidenskab, at skabe billeder. Han var meget produktiv i disse år.
Damekredsen var en betegnelse som Richard Winther opfandt, en slags fantasibegreb, som han legede med i en mytologisk begrebsverden. Han skrev en bog i halvtredsårsalderen, der hed Den hellige Hiero-nimus Damekreds og i denne kombinerer han sin egen verden og kvinderne omkring sig med Hiero-nimus kvindebekendtskaber og får navnene til at ligne.
Damekredsen ændrede sig over tid. Det var modeller, kolleger, muser, som interesserede kunstneren, og det ikke altid, at kvinderne selv vidste, at de var med i den. Udover de faste vægmalerier er der i år udstillet 55 værker, der viser forskellige sider af årets tema.
Billedet Hie XX- en allegorisk rebus, illustrerer fint årets tema.
Maleriet fortæller en historie i en allegorisk form, hvilket vil sige, at personerne i fortællingen optræder i historiske forklædninger, som er valgt fordi de repræsenterer bestemte almene mennesketyper. Richard Winther selv er forklædt som en asket i skikkelse af den hellige Hieronymus, kirkefaderen der indførte cølibatet og skabte de første nonneordner. Han kendes på hatten og løven, som han ifølge legenden befriede for en torn i dens tå og som derfor til sin død altid opholdt sig i nærheden af ham. Hieronymus repræsenterer den asketiske side af Winther, billedkunstneren, som elskede kvinder, men af hensyn til sin kunst gradvis trak sig tilbage fra et almindeligt socialt liv.
Ligesom Winther i fortællingen er asketen, er kvinden en allegori på veninden i skikkelse af Skt. Anna, en kvinde der besøgte kirkefaderen i ørkenen, som er selve scenen for historien.
Billedet er delt på tværs således at historien i den øverste del foregår i ørkenen, hvor Hieronymus i lighed med Jesus bad og fastede, mens den nederste del foregår i et andet univers af ikke kristelig, men buddhistisk observans. Det store monument med de to ens skrifttegn, som fylder hele den nederste del af billedet, indeholder angiveligt ordet Nana, en anden kvinde fra Richardts damekreds, som her er omformet til Anna og er dermed en slags nøgle til forståelsen.
Endnu en gang afholdes en me-get spændende udstilling med værker af en stor kunstner, som varmt kan anbefales.
Der afholdes desuden en række spændende arrangementer i tilknytning til udstillingen, som man kan orientere sig om på husets hjemmeside (www.rdo-huset.dk).
Marrebæksvej 6, Horslunde
Frem til 25. oktober
