Eske Kath - Foto: Kenneth Stjernegaard Tapholt.

Reflektioner over verdens tilstand – Eske Kath på Trapholt

Af Hans Henrik Jacobsen - 23. Feb 2019

Under titlen Den Fundamentale Usikkerhed udstiller Eske Kath sine seneste værker i form af maleri, installation og skulptur på Trapholt i Kolding

Fornemmelser af katastrofe og kolonihavestemning rammer øje og sind ved indgangen til udstillingen. Grupper af havestole med parasol inviterer til, at man slå sig ned og lader tiden gå i stå og lader indtrykkene bundfælde sig. Der er en tydelig stemning i rummet af dur og mol… Installationer, hvor barrikaderede vinduer og rækker af pøller med sand ligger i lange rækker langs væggene, slår tonen an om noget ildevarslende, der ligger latent og truer idyllen. Modsat de ko-loristiske malerier på væggene, der med sikker komposition indfanger både naturens skønhed og kraft i meget smukke malerier i lysende, klare farver. Eske Kaths grundtema er kampen mellem naturen og menneskets be-hov og ageren, og menneskets magtesløshed overfor den uforudsigelige natur og dens kræfter. De skulpturelle parasoller Open shelter og Collapsed står imellem malerier og havestole, og minder os om vores skrøbelighed og tilbøjelighed til at skærme os af mod verden og en usikker fremtid.

Eske Kath – Fundamental Uncertainty (NightDay), 2018.

Tanker i en usikkerhedsboble

Med 20 nye værker deler den danske billedkunstner Eske Kath sine spørgsmål og tanker om verdens tilstand. Ud-stillingen giver indblik i en af Danmarks mest reflekterende og markante billedkunstner lige nu. Han er en meget reflekterende kunstner, og en vigtig stemme i samtidskunsten. Hans maleriske billedunivers konfronterer os med de udfordringer, vi uundgåeligt står overfor og skal navigere i både klimapolitisk, socialt og globalt og den virkelighed.

Om sine værker siger Eske Kath bl.a.:
I det her projekt har jeg prøvet at give mig selv titlen landskabsmaler. Landskabs-malerierne er for mig en status over verdens – og på en måde også min egen tilstand. Kunsten har den særlige egenskab at kunne rumme følelser og tanker, som er svære at begribe eller kommunikere på anden vis. Hvis der er en ting, som vi altid har troet, vi vidste, hvor var, så er det naturen og vores plads i den. Og nu er det hele så lige pludselig vendt på hovedet. Klimaspørgsmålet er den afmagt, der trænger sig på og man ikke har nogen kontrol over. Og man kan sige at det er også sker i værkerne, hvor, hvor grundprincipperne om, hvordan vi opfatter verden på en eller måde bliver bøjet ud af form. Jeg mener landskabsmaleriet har fået en helt ny rolle. Vores forhold til naturen og landskabet med den viden vi besidder nu, har ændret sig drastisk. Hvor man i romantikken kunne tale om, at vi i bund og grund altid ligger under for naturen, som altid i sidste ende vil være bestemmende for vores skæbne. Ja, så står vi lige pludselig et sted, hvor vi har en viden om, at vores ageren på en eller anden måde lægger et lag oven på, og at det kan have indflydelse på naturens indflydelse på os. Vi, og også jeg selv, sidder og venter på en konklusion på alt den usikkerhed. Det er, som om vi er i en usikkerhedsboble hvor vi venter på en konklusion, som muligvis aldrig går op for os, hvad er. Det er det samme med mine værker. Det er en konklusion som er helt min egen, men gør det muligt selv at have sine tankestrømme, siger Eske Kath.

Eske Kath – Foto: Kenneth Stjernegaard Tapholt.

Kom nærmere – bliv væk

Eske Kath udtrykker sig i en delvist abstrakt formsprog i sine værker. Han finder bl.a. inspiration i naturvidenskaben og i forholdet mellem menneske og natur. Han indfanger store kontraster i maleriet, hvor intet er, som vi kender det. Horisontlinier snor sig over lærredet, og skellet mellem nat og dag udviskes i malerier, der i sikker komposition indfanger både naturens skønhed og kraft. Blandt andet symboliseret ved en brændende sol.

Installationen Gravity dominerer med et lysende fyrtårn. Et fyrtårn, der på en gang signalerer kom nærmere og bliv væk. Det rejser sig fra en ø af tomme, forliste huse, der ligger hulter til bulter. Fyrtårnet står som et stærkt symbol på menneskets rejse og på visheden om, at vi alle ender det samme sted. De forliste huse er billeder på det enkeltes menneske og vores behov for sikkerhed.

Eske Kath (1975) blev uddannet fra kunstakademiet i København i 2003.

Siden har han bl.a. udstillet i Danmark og USA, hvor han i en periode levede og arbejdede i New York. Hans værker finder man blandt andet i samlingerne på ARoS, HEART, ARKEN og Sammlung Essl.
Oplev Eske Kath fortælle om sit kunstneriske arbejde i filmen ved 4. sal i udstillingen.

Trapholt
Æblehaven 23, Kolding
Frem til 21. november

Artikel fra: Nr. 02 / 2019 – Februar / Marts