I samme periode, som Danmark gik fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund, voksede der i Jylland en kunstnerisk avantgardistisk bevægelse frem med hovedsæde i Randers – det Randers, der var en gammel håndværker- & handelsby, som fusionerer sig til industriby – det Randers, hvor man, som i mange andre byer hang fast i en dyb kulturel konservatisme, der gav kunsten snævre rammer. Nu trækker Randers Kunstmuseum denne periode frem som en slags moderne guldalder, hvor kunsten blev genopfundet og fornyet i den grad, at vi taler om Randers som det danske DaDa-sted (efter bevægelsen fra o. 1917 i Schweiz).
Bomber i hjemmet
Randers rebellerne var primært Sven Dalsgaard (1914-1999), J.V. Martin – oprindelig Martin V. Jeppesen (1930-1993) og Per Neble (1937-2004). De to første var indfødte, mens Neble var tilflytter. Dalsgaard var den ’gamle etablerede’, der blev inspiration for de to andre. Fælles for dem var, at de kastede sig ud i en række eksperimenter og opløste det snævre kunstsprog fra maleriet til at omfatte ALT, der kunne bruges fra og om hverdagslivet.
Det er blevet en central udstilling, der viser Randers med en nærmest vulkansk aktivitet med tre specielle og aparte kunstnere, der ville udfordre. De samarbejdede til en vis grad, men der var også brud, som da Martin (det var ham med en bombeeksplosion i eget hjem i 1965) forlod fællesskabet for at for at kaste sig ud i noget internationalt – der aldrig blev til noget.
Sammen for første gang
Nu bringes de sammen for første gang. De er stadig er langt fra den københavnske selvforståelse som kunstens metropol. Så denne udstilling bør eksporteres til Statens Museum for Kunst, det fortjener den, og det fortjener det københavnske publikum. Men Per Neble langede også ud efter Århus med sin skulpturinstallation fra 1974 ”Århus tur-retur”, der var en halmballe udformet som en kuffert. Målet var et opgør med gamle vaner, og den nye (anti)kunst skulle være redskab til menneskets frigørelse.
Kampen for kunsten
Museet har samlet en langt række værker, men de to måske væsentligste værker må vi undvære. Det ene er Sven Dalgaards Randers Pige fra 1952, der blev vandaliseret og så Martin og Neble og gruppen Celle61, der ville opstille en korrektion til Helen Schous ’Jyske Hingst’ midt i byen. Det skulle have været en guldmalet herrecykel på en sokkel og kaldt ’Den Jyske Hingst’. Den blev aldrig til noget i modsætning til Dalsgaards ”Pigen i Gudenaaen”, som Claus Ørsted fra Cykelbørsen fik genskabt og opsat i 2014 i 100-året for Dalsgaard. Desværre ikke på den oprindelige plads.
Dalsgaard var mest optaget af sig selv, mens Neble og Martin ville slå i den dyne, de synes, hvilede over kunsten og kastede sig ud forskellige gruppesammenhænge, der kulminerede med, at Martin blev (hjulet af Jorn og broderen Nash) medlem af Situationistiske Internationale, hvor han gjorde sig bemærket ved eksklusioner og opfindelse af begrebet Nash-isme, som en, der forråder kunsten for egen opmærksomheds skyld.
Flimrende billede
Udstillingen samler som sagt og blander de tre kunstnerens værker i de tre lokaler, der er til stede. Salen er domineres af Nebles 34 plastik kors og i baggrunden hans store mærkelige maleri ’Sort Alibi’ fra 1976 med påskriften øverst himmel og nederst jord og ind til venstre og ud til højre. På væggen til højre hænger fire glasbilleder med skudhuller, ’Skydebilleder” fra 1980. Ellers handler det gennemgående tema, der oprindeligt blev slået an af Dalsgaard, om at være ofret/korsfæstet af den offentlige mening, som især Martin følte sig.
Udstillingen fokuserer værkmæssigt mest på Neble og Martin – måske fordi man kan gå ind på den faste samling, hvor en række Dalsgaard-hovedværker hænger, og det bør man absolut gøre, for så bliver det klart, at Dalsgaard var et hoved højere end de to andre. Udstillingen roder lidt for meget ved at fokusere på delvis parallelle handlemåder. Personligt ville jeg faktisk hellere have dem præsenteret hver for sig, men så tror jeg også svaghederne hos Martin ville stå klarere.
Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2, Randers
Frem til 22. oktober
