Af Erik Meistrup
e.meistrup@gmail.com
Den Indre Gyserfilm
Museum Ovartaci har fået en udstillingsappelsin i sin turban – en af de helt store og hvor saften flyder i stride strømme.
Bobby Baker er uddannet St Martin’s School of Art og har været kendt som performancekunstner i forskellige sammenhænge igennem over 30 år. Hun har kørt rundt i London på ladet af en lastbil og råbt efter forbipasserende, at de skulle ”ta’ sig sammen!” Rejst rundt i verden med optræden, lavet tv-show osv. Man kan med fordel slå dette videoklip fra Guardian op, hvor hun præsenteres i en 6 min. video… Den er værd at have med i baghovedet, når man ser udstillingen, som ikke rigtig løfter denne side af en præsentation.
Bobby Baker havde i en periode på 11 år (1997 -2008) en psykisk krise, der udviklede sig til sygdom i forskellige stadier og udgaver. Hun har opdelt forløbet i 17 faser og allerede i anden fase fra 6/2 – 25/3 1997 skriver hun således: ”Jeg så blod alle vegne – og kunne endda lugte det. Jeg åbnede dørene til mit sind og indenfor spillede en indre gyserfilm.” Denne gyserfilm fortsatte i årevis, men ikke med den samme handling og i hele forløbet lavede hun dagbogsnotater i form af tegninger og enkelte bemærkninger. Det er et uddrag af disse dagbogsblade, der nu er udstillet på Museum Ovartaci i Risskov ved Århus – stedet er også kendt for sit store Psykiatriske Hospital.
Kunstnerisk dybde
Bobby Bakers tegning var på samme tid en slags overlevelseskamp, men var også et redskab i ”kommunikationen med de ’de professionelle’, der var involveret i min behandling. Fra deres desperate oprindelsessted blev de en væsentlig del af mit liv som kunstner. Det er kunstneren, der har evnen til at visualisere sit indre og forholdet til omverden gennem dagbogstegningerne, og som derved både levere kunstneriske billeder af høj kvalitet og samtidig på eminent vis får fortalt os i den almindelige verden, hvordan psykiske lidelser kan ikke bare føles men også ses.
Bobby Bakers billeddagbøger er et utrolig dokument indholdsmæssigt, men det er som sagt også af høj kunstnerisk standard. Hun blander forskellige tegnemåder fra det dybt ekspressionistiske over karikaturen til det naivistiske, det er således allerede i tegnestilen, vi får følelserne præsenteret i de enkelte livsfaser. Så mange som muligt må se denne udstilling. Den er et ’must’ af de afgørende, og afsæt den nødvendige tid, for at få deltaljerne med i de enkelte billeder.
Museet udfylder sin rolle som brobygger
Museum Ovartaci blev oprettet som netop et museum med udspring i psykiatriske patienters kreative virksomhed som en del af et selvterapi forløb. Men man har ikke i samlingen haft et så helstøbt forløb, der både opfylder billedkunstneriske kvaliteter og samtidig dybtgående fortæller sygdommenes vilkår, så den bliver levende og forståelig også for alle andre. Denne udstilling er virkelig brobygning og lukker et forståelsesmæssigt hul.
Skovagervej 2, Risskov
Frem til den 22. februar 2013
