9. Jun 2016

Af Orla Schantz
orla.schantz@gmail.com

Hvis man vil finde den røde tråd i John Kørners produktion er den gul. Nærmere bestemt Kørner-gul. Gul er ikke kun den lyseste farve, det menneskelige øje kan se. Den udstråler lyst, sjov, energi og sol. Traditionelt forbindes farven også med intellektualitet. Og i Kørners mange værker kommer alle sider til udtryk.

I anledning af hans seneste store udstilling (start – kursiv) Life Attacks You (slut – kursiv) på Brandts i Odense, har mag. art. Maria Kjær Themsen gjort en foreløbig status over hans værk. I bogen (start – kursiv) John Kørner: Maleri (slut – kursiv), der netop er udkommet, beskriver hun hans udvikling fra 1990’erne til i dag.

Hvis man også vil søge efter et fælles tema for hans produktion, får man problemer. Ja, netop problemer. Allerede i et af sine første malerier ”Altid mange problemer” (1998) føjer han ordet ind i mange titler og emner.

Det er (start – kursiv) problematiseringer (slut – kursiv), der optager ham, fra forurening, krig ”War Problems” (2007), kønspolitik “Woman with 24 problems” (2004), oprustning “Canon with 18 Problems” (2203) til menneskets destruktive tilbøjeligheder “Apple Bombs” (2016) og selve natur/kultur begrebet “Life Attacks You” (2016).

Måden, problemer kommunikeres på, interesserer også i høj grad Kørner. Hvordan kan kunst, in casu maleriet, mest effektivt illustrere et oftest samfundsmæssigt problem. Her veksler han mellem abstrakte eller figurative fremstillinger. Han præsenterer ingen løsninger, som traditionelt er problemets følgesvend. Han maler slanke (gule) pegepinde, der fremviser problemet.

For Kørner har et problem en visuel inderst form som en farvet oval eller klat, der kan findes i mange af hans billeder og installationer. Netop forbundet med simple, lette former og den gule, der på det seneste også ofte er blevet til lilla baggrund, fremstår hans værker ofte svævende, luftige og åbne for medtolkninger.

Det er først indenfor de sidste knap 10 år, John Kørner er trådt ud i det offentlige felt. Da han således i 2008 proklamerede, at han ville male et billede af hver falden dansk soldat i Afghanistan, skabte det opmærksomhed. Et par år senere lavede han efter Kronprinsparrets ønske et enormt vægmaleri til det nyrestaurerede Frederik VIIIs Palæ. Året efter prolematiserede han trafficking og prostitution i udstillingen “Kvinder til salg” på Arbejdermuseet i København.

“Problemerne” er således mangeartede, mens hans farverige billeder er mere genkendelige.

Det forekommer derfor relevant at tage et time-out og forsøge et overblik over hans produktion som i denne udgivelse, der er et overvældende bekendtskab med godt 170 siders farvegengivelser af hans værker.

”Rose-bogen” er en vanskelig genre, der let tipper over i glat (start-kursiv) sales talk, (slut-kursiv) men Maria Kjær Themsen beskriver med faglighed og indleven både hans maleriske metode, motiver, komposition og prøver at sætte ham i et kunsthistorisk perspektiv. Det gør hun i et ofte enkelt sprog, der heldigvis for det meste undslipper den prætentiøse kunsthistoriker-lingo.