Jeg stiftede første gang bekendtskab med indisk kunst i 1973, hvor den kendte museumsinspektør Werner Jacobsen stod for udstillingen Jai Hind, hvor det traditionelle Indien og det moderne (den gang) mødtes.
Noget af det, WJ gjorde opmærksom på om indiske kunsternes arbejde, var, at det er en misforståelse, når vi med europæiske begreber mener, at deres kunst kun er religiøs. Han skriver, at ”religion i indiske sammenhæng er altomfattende og også indeholder politik, forskning og videnskab. Det handler om at opnå en udvidet erkendelse af sandheden… al eksistens er bundet i et system omfattende hele universet, og at derfor også mennesket ved utallige interesseafhængighedsforhold er knyttet til alle mennesker og alle skabninger ja hele universet…”.
En mands passion
Jeg tror, at meget af denne holdning fortsat hænger ved nutidige indiske kunstnere, og derved adskiller de sig fra de berømte kinesiske kunstnere, der gennem dybtgående revolutioner har fået brudt historiens kæde og er blevet politisk frisat. Det forklarer også, tror jeg, hvorfor indisk kunst opleves som sværere at gå til og finde dybden i – selvom flere kunstnere har taget ophold i Europa og nu indoptager flere andre synsmåder. Vi ser heller ikke ret meget indisk kunst. Vi har haft to større udstillinger: Indian Highway (2010) i Herning og India: Art Now 2013 på Arken. Enkelte danskere har ’sværmet’ for det indiske som historikeren Thomas Sehested og så Preben Gondolf, hvis egne indsamlede værker nu kan ses på Gimsinghoved.
Gondolfs interesse stammer fra et årelangt ophold som udsendt af den danske stat og resulterede i opbygningen af en større samling værker og udgivelse af bogen: ”My One Hundred and One Works of Contemporary Indian Art” i 2016, hvor man læse uddybende bemær-kninger til en del af værkerne. I 2018 havde Bruun Rasmussen nogle af disse værker under hammeren. Med denne udstilling er det for første gang muligt i Vestjylland at opleve en anden kunstnerisk verden end den, der ellers vises.
Hvad oplever man så?
I forbindelsen med Arken-udstillingen blev det påpeget, at den indiske kunstscene først for alvor kom i udvikling op i 1990´erne, da man begyndte at åbne op og acceptere blandingen af det traditionelle/lokale med det globale/det anderledes. Det faldt sammen med, at den internationale økonomi også fik indflydelse i Indien med en stigende velstand specielt i de store byer, og der udvikledes internationale kendte navne som Kapoor, Gupta (der er flere), Banerjee, Sundaram, Gowda.
På Gimsinghoved er blandingen af kunstneriske udtryk bredt ud, så man får en fornemmelse af diversiteten.
Nogle kunstnere er meget indiske i valg af motiver, symbolik og farver. Andre virker mere internationaliserede og med en tilgang, der er lettere af gå til. Det gælder ikke mindst de tre skulpturer, hvor den røde mand kunne have indgået i udstillingen som kinesisk. Der er mange malerier med dyremotiver, hvor der optræder en verden inden i eller ved dyrene, hvor man fornemmer en intens følelse af, at dyr og mennesker står hinanden meget nærmere end i vores nærmest overrationelle forståelse.
Erik Meistrup.
Det barske liv
Der er pænt mange billeder, der sætter fingeren på dybe traumatiske forhold i Indien. Der er f.eks. nogle små malerier af Ali Azmat: Moorate! Det er mennesker, der bærer på noget dystert og er skubbet ud i periferien. I bogen bag udstillingen kan man læse, at det drejer sig om eunukker, altså mennesker påtvunget et intetkøns tilværelse. Én af dem står med ryggen til og en påstemplet stregkode som en anden hyldevarer. Eller der er Rahmans serie Self-slaughter, hvor personerne skærer halsen over på sig selv, efter at have skåret sig selv op, så der vokser planter ud. Rahman har også serien Beautiful Man, hvor man kan opleve en identitetshistorie udfoldet i hovederne på motivet.
Det er blevet en vidtspændende udstilling, som giver mulighed for at komme nærmere på kunst, der er anderledes og som man ikke sådan ser hos os. Mange af billederne er desuden til salg til en overraskende moderat pris, så der er gode muligheder for et godt køb.
Gimsinghoved
Gimsinghoved 1, Struer
Frem til 24. marts
