Desværre nåede Poul Winter ikke at opleve denne udstilling, da han gik bort sidste år, men det er en udstilling der til fulde viser den store maler, Poul Winter var. Udstillingens titel ”Ting, ingenting og alting” viser hen til de ting, havet havde skyllet op på stranden, og som Poul Winter samlede og gjorde betydningsfulde i sine kunstværker. Tingene blev gennem Poul Winter transformeret fra ingenting til alting.
Poul Winter, så fuld af liv og fortællinger. Der var en atmosfære og stemning omkring ham, han var på en gang en lattermild, men også alvorsfuld kunstnersjæl. Det oplevede jeg, da jeg i 2003 opsøgte ham for at optage ”Havgus – sand i øjnene”, der vises på Vendsyssel kunstmuseum i forbindelse med en grafik-ophængning fra kunstmuseets samling, der skal ses som et perspektiv til den store udstilling med Poul Winters malerier.
Maleriudstillingen vises i kunstmuseets stueetage og den spænder over fire rum. Selve ophængningen er kronologisk og viser kunstnerens udvikling fra teenageårene i 1950’-erne og frem til begyndelsen af 2010’erne. Intentionen har været at vise bredden i Poul Winters virke, så sammen med malerierne vises også vraggods fra havet og de skulpturopstillinger, Poul Winter komponerede, og som han brugte i sine malede opstillinger. Der er fire store fotoplancher med på udstillingen, to fra Nordstrand med fragmenter, et fra stranden med Poul Winter og det sidste fra atelieret i Skagen. De er taget af Ejgil Lihn og er fra bogen ”Nordpå: Livet mellem land og hav” (2008).
Billeder, jazz og litteratur
Poul Winter, denne følelsesfulde kunstner, der havde let ved at begejstres og lade sig rive med af både store som små hændelser, der skete omkring ham. Dette vidner ”Mandela”-serien, 1992 på 21 mindre oliemalerier om. Han malede billederne i en euforisk rus efter helt tilfældigt at have mødt sin store helt, Nelson Mandela, i 1992. Stilleben er normalt ikke en genre, som man knytter kunstnerens egne følelser til, men det må siges at være tilfældet for Poul Winter.
Et andet eksempel er de to malerier ”Chet Baker I og II”, som begge er i Vendsyssels kunstmuseums samling. Malerierne er skabt som en nekrolog til jazztrompetist og sanger Chet Baker, som døde i 1988. Poul Winter var jazz-elsker, og Baker var en af favoritterne, så maleren blev meget berørt over musikerens død.
Poul Winter lod sig ikke blot rive med følelsesmæssigt, han var også dybt optaget af, hvad der rørte sig af aktuelle og politiske toner i samtiden.
Poul Winter var ligeledes modtagelig overfor bøgernes verden, og på udstillingen kan ses en tekst- og billedfrise ”Og silden sover med hovedet nedad” 1985, som han har skabt i samarbejde med forfatteren Sten kaalø. Fx i et af billederne teksten ”Kysset føder sig selv, det regner lykkeligt”.
Svend Wiig Hansen, Poul Winter og Karl Bovin
Når man træder ind i udstillingens første rum bemærker man fire mindre selvportrætter skabt i hans tidlige år. I rummet ses også hans debut-værker ”Flugt” 1958 og ”En krigsblind”, 1958, der er mørke og dystre og giver mindelser om Svend Wiig Hansen. Poul Winter havde opsøgt Svend Wiig Hansen kort efter tilblivelsen af de to værker. Svend Wiig Hansen tog dem med og viste dem til censurkomiteen, Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor de blev antaget. Så Poul Winter fik sin debut på KE i 1958. Poul Winter blev i 1960 uddannet som tømrer og året efter som bygningskonstruktør. Han må regnes som autodidakt som kunstner, men modtog vejledning af Svend Wiig Hansen og Karl Bovin. Han blev medlem af Koloristerne i 1963 og i 1965 blev han medlem af Vrå-udstillingen.
Vraggods og opstillinger
Poul Winter er født og opvokset i Skagen, og han har i et halvt århundrede samlet vraggods som overraskende rigdomme fra Nordstrand i Skagen. Hans udgangspunkt var naturalismen, men kubismens og konstruktivismens indtog i kunstens historie i 1900-tallet har sat sine spor hos Poul Winter. De konkrete former, han fandt på stranden, blev på billedfladen omdannet til cirkler, rektangler, kvadrater, cy-lindrer og andre geometriske former. Rummene mellem delene fik betydning, og farverne blev genstand for undersøgelser. Man kan se, hvordan Poul Winter i perioder har været optaget af røde og blå farvetoner, og i andre perioder af de gule farvetoner, fx i det meget indtagende maleri ”Ting på stranden”1984. Ind i mellem har han nulstillet med sort/hvid-skalaen eller det blev sort-grå-brune billeder.
Poul Winters sidste maleri er i blå farvetoner ”Opstilling med ting fra Nordstrand”, 2009-12. Hans helbred skrantede og de sidste år levede han i lejligheden i København. I live altid så nærværende, nu til stede gennem sit værk. Til udstillingen er udgivet et meget smukt katalog, fyldt med fine farveillustrationer.
Vendsyssel Kunstmuseum
P Nørkjærs Pl. 15, Hjørring
Frem til 18. august
