POP-UP GLASS ART

21. Jan 2016

Af Erik Meistrup
meistrup.erik@gmail.com

BMSG (Britta Madsen & Søren Gøttrup) har igen og igen overrasket med deres forvandlinger af indtryk fra virkeligheden, der er blevet til glasfortællinger indfældet i overvågningskameraer, skilte, tændstikæsker, robotter, Le-go, hot dogs, smørrebrød (Oh, så dansk, og nu også på danske frimærker), skateboards, hjertestartere, cigaretpakker, klippekort, regninger, revolvere, pladespillere (med lyd), walk mans, frimærker, pølser med brød, modelbiler, stramajpuder, tasker set gennem røntgenlys, lap tops, avisbåde, glastavler, mobiltelefoner, fugle, shamaner og andre skulpturer, relieffer som skrifttavler, Raket Is og håndsæbepoesi.
Deres seneste satsning er de overstore badges, hvor der leges med billeder og slogans i nye kombinationer og gør os opmærksom på vores trang til at ’flashe’ vores meninger/ holdninger og bruge dem som udsmykning af vores ydre personlighed.
 Det kræver en blanding af stor teknisk indsigt og evne til præcisionsarbejde at forene det tilsyneladende løsslupne og humoristiske med komplicerede værker, hvor hver del er helt i top. Et værk kan måske bestå af 15 forskellige processer fra idéen over skitsen til de mange delarbejder i billeddannelsen og farvelægningen – for hvert værk er arbejdet op fra bunden. Ikke noget med en fotooverførelse og en enkelt brænding.
BMSG har gennem deres intensive arbejdsform og utrolige evne til et skævt blik på omverdenen opnået en ikonisk position i dansk glaskunst. Ingen laver det, de laver! De formår med præcision, humor og det, man kunne kalde deres udgave af ’glas-poesi’ at give os spejlinger af den virkelighed, vi nærmest ikke lægger særligt mærke til, fordi den er så almindelig og normal. Men vi har brug for at blive mindet om, at tingene ikke bare er, men har deres egne historier.

FAKE
’FAKE’ altså falsk, snyd eller kopi henviser til vort forbrugerbaserede samfund, hvor samfundet indeholder uendeligt mange billedudtryk, og hvor måske netop kopiering, plagiat, gentagelse i den totale kommercialisering er nogle af de mest centrale forhold i nutidens kulturelle sprog.
At begrebet FAKE er et centralt omdrejningspunkt kender vi fra danske møbelklassikere og mærkevaretøj og ure, der kopieres og genskabes i enorme mængder, men i ringere kvalitet og til en billigere pris. Der skabes således parallelle forbrugsspor, hvor de rige og de fattigere kan forbruge de samme typer udtryk, men for de sidste af os handler det om ’at fake’ med stil. Forbruget skaber personen!
Vi har set politikere ’fake’ i forskellige lande – inklusiv en videnskabsminister i Danmark – blive afsløret i plagiat af andres resultater for at fremstå som klogere, end de reelt er. Vi har også i den nuværende amerikanske valgkamp set, hvordan politik er blevet en stand up-underholdningsscene, og hvor politiske budskaber ikke er, hvad de giver sig ud for at være.

Fra Duchamp til BMSG
’Fake’ bygger videre på en lang kunstnerisk tradition, hvor grundlaget blev skabt af ham Duchamp tilbage i 1913-17 med hans brug af ’Ready Mades’ – industrielle ting, der ejer et ud-tryk, man kunne hive ud og bruge til at skabe et helt nyt billedsprog. Det fortsatte med Dada og surrealismen op til Pop Art’en og nu retningen ’Den nye virkelighed’ med bl.a. kinesiske Ai Weiwei, der genopfinder f.eks. cykelhjulet, cyklen og gamle taburetter som installationsskulptur på sine store udstillinger.
Det er primært Pop Art fra 1960erne, der sætter det hele på en formel. Det startede i USA (men Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard var hurtige til at følge trop). Det væltede kunstscenen med Andy Warhol, Roy Lichten-stein og Jasper Johns, Robert Rauschenberg og ikke mindst Claes Oldenburg (f.eks. 1962: ”Dobbelt Hamburger” lavet i hessian, gips og emalje), som er nogle af de mest kendte. En anden af de amerikansk pop-kunstnere, Robert Indiana, har udtrykt det således: ”Pop Art is the American Dream”. En amerikansk drøm, vi har taget til os og gjort til vores egen drøm – med Shop Amok i alt fra tandpasta/ vaskepulver til møbler, politik og ægte kunst.

Når Ting Bliver Kunst
Kunsthistorikeren Lise Godt-fredsen opsummerede tiden således: ”Det lykkedes disse kunstnere at skabe et billede af det amerikanske samfund, der omfattede de fysiske indtryk, dynamikken og livstørsten, ov-erfladiskheden, overfloden, kedsomheden og skraldet”.  Altså alt det, vi forbruger, fandt en ny ekspressiv og symbolsk værdi i en kunstnerisk form, som handlede om, at ’TINGENE’ kom på piedestalen.
’Tingene’ har gennem det 20. århundrede ændret sig fra kun at være brugsobjekter til også at være fortællesubjekter om samtiden. ’Tingene’ er ikke længere kun ’ting’, men bærer på drømme og længsler. Bare tænk på McDonalds evne til at gøre deres burgere (egentlig ret ligegyldigt ’fast food’) til en kulturel og social begivenhed med en særlig historie, der kan gøres personlig og socialt skabende. Det samme er sket med mobilen, kroppen, meningerne og troen, og BMSG har som en ’Alice i Eventyrland’ ladet sig forundre og udfordre og skabt deres egen WAUW-effekt! 6 Badges for den udstilling.

Glasmuseet
Strandvejen 8, Ebeltoft
Frem til 10. april 
Artikel fra: Nr. 01 / 2016 – Jan. / Feb.