De to museer har arbejdet sammen om emnet og er kommet godt omkring. Mange af billederne er fra deres egne samlinger, men der er også tale om en række indlån, især af kvindelige malere. Endelig vises der enkelte nye værker med fokus på plantetemaet af yngre kunstnere.
Adelen begyndte allerede i 1700tallet at foretage lange rejser for at hente tropiske planter hjem til Danmark, og på slotte og herregårde lagde man således ud med at plante væksterne ud i haver, orangerier og havestuer, når man kom hjem med sine rejsefund, eller lave et herbarium.
Greven på Aalholm Slot, F. C. Raben var vidt omkring bla. tre år til Brasilien, hvor han døde i Rio de Janeiro i 1838. Under sine rejser førte Raben dagbøger og registrerede omhyggeligt sine objekter, og ved hans død var der i samlingerne over 24.000 planteeksemplarer, heraf dog dubletter, hentet hjem til Aalholm. Aalholm og Raben er ikke nævnt i kataloget, men det er en række andre fra samfundets top.
Kongen dyrkede ananas på Rosenborg Slot, vistnok helt fra 1764. På Bregentved og Gisselfeld dyrkede de grevelige familier ananas i opvarmede drivhuse. Ananas var en vigtig og yderst kostbar frugt at føre hjem fra rejserne og attraktiv selv at dyrke frem. Man kunne også for en større sum leje en ananas, hvis man skulle holde en fest. Endelig kunne man også bestille et billede med et malet eksemplar hos en kunstner, så hjemmet på den måde kunne fremvise en ananas. Ananas var derfor et yndet motiv.
Mange planter døde selvfølgelig undervejs på de lange rejser til Danmark, men i 1829 opfandtes den wardske kasse, et minidrivhus, hvori man kunne transportere plantefund over de lange sejlrejser. Det betød, at langt flere planter overlevede.
Som tidligere nævnt var kongen og overklassen først ude. Allerede tidligt i 1800tallet var det vigtigt med drivhuse og vinterhaver.
Kataloget fortæller om, hvordan glas generelt blev mere tilgængeligt i 1800tallet. Huse på landet og i byen fik småsprossede vinduer med vindueskarme, som passede godt til potteplanter. Dette inspirerede kunstnere til at lade planterne indgå i deres kunst, når de skildrede dagliglivet, såsom L.A. Ring og Hans Smidt.
Borgerskabet var også glad for glasset til havestuer med masser af lys til store planter, og her gjorde bl.a. P.S. Krøyer sig gældende med Det Hirschsprungske Familiebillede.
Udviklingen gik hurtigt. Min mormor, som var født i små kår i 1896, omgav sig på sine ældre dage med store eksotiske potteplanter som philodendron, gummiplanter og bregner i sin stue, hvor de fyldte hjørnerne og groede op til loftet. Planterne var hendes væsentligste interesse. Min fortravlede mor arvede dem, men kunne ikke få samme frodighed frem som min mormor. Jeg begyndte at læse kunsthistorie i 1968, og var optaget af Mies van der Rohe og Bauhaus, og der kom ingen potteplanter ind i mit hjem. Synet på de frodige vindueskarme havde hos mange ændret sig i løbet af det 20.årh. og enkelhed var blevet eftertragtet. Min søn og hans familie har til gengæld planter overalt i deres hjem, så det er åbenbart blevet acceptabelt igen. Planter er underlagt mode, dengang som nu og må ses som en del af vores kulturhistorie.
Vurdering
Man kan sagtens se de to udstillinger uden særlig information, men så er det en lidt traditionel opvisning af god dansk kunst. Mange af malerierne er gamle kendinge, men der vises dog også en række dygtige, lidt glemte, kvindelige malere med fine værker, der er gravet frem til lejligheden, så procenten af kvindelige malere repræsenteret må være noget højere end normalt. Hvis man ikke investerer i kataloget, hvad man absolut bør gøre, er der gode oplysninger på væggene, som betyder, at billederne kan ses med et nyt blik. De eksotiske planters fremkomst i 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet indebar nye arkitekturelementer i adelens og borgerskabets huse i form af havestuer og orangerier, som medførte, at planter fremhævede arkitekturen og blev en del af det kulturelle miljø.
De to museer
Ordrupgaard blev grundlagt i 1918 af forsikringsdirektør og etatsråd Wilhelm Hansen og hans kone Henny som en privat kunstsamling i et stort herskabshjem omgivet af en park.
Hurtigt åbnede hjemmet sig for et større publikum med en ugentlig åbningsdag. I 1953 åbnede stedet efter Henny Hansens ønske som et fast etableret museum.
Samme historie gjorde sig gældende på Hirschsprungs Museum, hvor den rige, filantropiske familie, Hirschsprung, lavede en kunstsamling. Her var den private bolig og museet dog adskilt. Familien kan ses i havestuen-terrassen ved deres villa, hvor P.S. Krøyer har malet et fremragende billede af familien midt mellem deres frodige planter.
To forskellige familier, men med samme intention.
Efterskrift
Planter i hjemmet var fra starten en klassemarkør. Hvor sjældne var de? Hvor langt væk fra kom de. Min mormors philodendron kom oprindeligt fra tropiske områder i Mellemamerika, hvor hun aldrig ville have haft mulighed for at komme, men det havde adelen, såsom Fredrik Raben, men relativt hurtigt kom der markeder for planter, hvor almindelige mennesker havde råd til at komme, så de også kunne anskaffe sig en plante til hjemmet.
Kataloget er fyldt med oplysninger og vigtigt for forstå de mange aspekter ved udstillingen. Som tidligere nævnt er det også undervejs på væggene lidt af en læseudstilling, men bestemt spændende læsning. Via kataloget bliver det klart, hvilket stort research arbejde, der ligger bag bl.a. under medvirken af forskere fra Århus Universitet, og det er blevet en informationsrig kulturhistorisk udgivelse.
Den Hirschsprungske Samling
Stockholmsgade 20, København Ø
og
Ordrupgaard
Vilvordevej 110, Charlottenlund
Begge frem til 11. januar 2026
