En imponerende udstilling på Vejen Kunstmuseum med værker af Ingrid Vang Nyman,
der stammer fra Vejen og er tegneren af Pippi. Museet har fået doneret hele samlingen af Nymans værker
Af Christa Conradsen
cconradsen@mail.dk
Pippis to ”mødre” er den svenske Astrid Lindgren, forfatteren af denne kække, stærke og vilde pigefigur – alle kender Astrid Lindgren. Men Ingrid V. Nyman, der tegnede figuren, er næppe så kendt som tekstforfatteren. Det er en skam, for hun synliggør jo historierne og rammer med sine tegninger præcist de forestillinger, man får, når man læser om Pippi. Pippi har de vildeste ideer og gennemfører de mest umulige ting, men udtrykt i et nedtonet både tekst- og billedsprog, således at vildskaben virker befriende og ikke på nogen måde voldelig.
Nymans tegninger til Pippi-bøgerne udkom omkring 1945 og er lige som hendes øvrige tegneserier og tegninger teknisk perfekt gennemført. Hun var forud for sin tid, idet hun bruger tegneserie-stilen: klare og præcise konturer omkring motiverne og farvelagte flader. Hendes figurer har et tydeligt kropssprog, som man kan genkende – uanset man er voksne eller børn. Der behøves ingen talebobler. Det er det, der gør tegningerne specielt gode. Derudover anvender hun dog mange andre tegneteknikker i sine mange værker.
Hvad er Ingrid Vang Nyman?
Hun er en tegner, der opfinder et hav af egne figurer, men arbejder også efter forlæg, hvor hun til tider nærmest tegner af. Hun er portrætmaler, der med ekspressive penselstrøg og stærke farver skildrer sine personer. Hun har også lavet keramik samt meget fine litografier – er utroligt mangfoldig i sine medier og sine udtryk. Alle hendes værker er udført med sikker hånd og virker meget nærværende, fyldte med stor kærlighed til menneskene.
Hun var også illustrator for blade og tidsskrifter, hvor nogle tegninger og portrætter dog bevæger sig på kanten af det ”populistiske” – men også denne genre kan hun.
Og så har hun global kompetence. Hun tegner verdener i Grønland, Japan, Afrika – uden selv at have besøgt disse steder. Hun rejser i sine værker. Også i denne sammenhæng er hendes tegninger universelle. På trods af personernes etnisk forskellige iklædninger forstår enhver, hvad der foregår på billederne. Tegningerne er informerende uden at virke belærende. De fortæller bare.
En begejstret museumsleder
Teresa Nielsen, leder af museet, taler begejstret om kunstneren og udstillingen. Ingrid V. Nymans slægt var bosat i Vejen, hvor hun selv boede som spæd og senere opholdt sig i længere tid. Hun er født i 1916, og den 21. august i år, på hendes 100-års-dag, indviedes et mindesmærke om hende; mindestenen bærer foroven et selvportræt af-støbt i bronze efter originalskulpturen i ubrændt ler – meget smukt.
Teresa Nielsens begejstring skyldes også, at museet fik en stor samling af Nymans frie værker forærende, en arv efter sønnen Peter Ny-man, søsteren Kirsten Vang Laurid-sen og Gallie Eng, datteren af Uno Eng, som Nyman levede sammen med i Stockholm fra 1944-46. Samlingen er suppleret med lån fra privateje, Arktisk Institut, Saltkrå-kan (Svensk TV-serie fra 1964) og Bonniers forlag i Stockholm. Museet har foretaget et stort research-arbejde, og ”udstillingen vokser hele tiden”, siger Teresa N. I januar i år ankom 2 nye værker, et portræt og en illustration, i september et landskabsmaleri og sidst i oktober kom 3 tuschtegninger frem, trykt i ”Damernes Värld” 1949 til en fortælling om et kunstnerbesøg i Paris.
Samlingen er så mangfoldig og omfattende, at man går måbende fra den ene kunstneriske verden til den næste. Indtrykkene er overvældende. På mig gjorde portrætterne det største indtryk. De er udført i en egensindig og farverig teknik med en stærk indføling i de personer, hun portrætterer.
Overvældende og interessant er også bogen, som er skrevet til denne udstilling af en række forfattere ud fra forskellige udgangspunkter: det pædagogiske, det antropologiske, det kunstneriske, det kunsthistoriske.
Hvem var Ingrid Vang Nyman?
Ingrid V. Nyman blev kun 43 år. Hendes far døde af tuberkulose, da hun var 6 år. Hun blev smittet og var på rekreation alene i Italien. Der var 3 børn, som moren skulle forsørge, det betød, at børnenes op-hold var meget skiftende. I 1930-erne kom Nyman på kunstakademiet i København, hvor hun lærte den svenske maler og forfatter Arne Nyman at kende, som hun giftede sig med, og de fik en søn. Hun blev dog snart skilt, men blev boende i Stockholm. I midten af 1940erne fik hun masser af illustrationsopgaver, og op til 1953 havde hun skabt den mængde, som normalt er et helt livsværk. Hun havde et viltert temperament, klædte og opførte sig anderledes end kvinder gjorde på den tid, og må have været i ubalance med sig selv. I 1954/55 tog hun hjem til Danmark og kom i behandling. Men i 1959 tog hun sit eget liv.
Pippi-figuren er udtryk for et stærkt menneske, der ufortrødent følger sine ideer, men er åbenbart svær at leve op til, især hvis ens barndom har været en urolig rejse.
Udstillingen er en stor oplevelse og kan varmt anbefales.
Vejen Kunstmuseum
Østergade 4, Vejen
Frem til 25. juni 2017
